Peer Gynt
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
Sølve
Birgit Indflytterfolk.
Solvejg
Helga, et Barn deres Døttre.
(foran ham)
(ler.)
(som før)
(uvilkaarligt.)
tillføjer:)
finde Ord, udbryder endelig:)
(grædende.)
(hidsig)
(gnider Armen)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
˺
(hidsig.)
(hulkende)
(slaar ham paa Øret)
(sparker i Arrighed.)
(kaster en Græstørv efter ham)
(vrider Hænderne)
(raaber oppover)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt oppover i venstre marg.]
Nogle Bryllupsgjæster kommer forbi)
(i Samtalen)
(sagte)
og stirrer opp i Luften:)
(till nogle Andre, idet de gaar forbi:)
(farer opp)
(under almindelig Latter)
(farer halvt ivejret)
(læner sig till Gjerdet og smaagriner)
(springer opp)
(lidt efter)
(staar en Stund stille, gjør et Kast og vender sig
halvt om)
(i Samtalen)
(i en anden Flok)
(till Spillemanden, idet han flyver forbi med en
Jente ved Haanden.)
{
}
(i Ring om en Gut som danser)
(dansende.)
(smaagræder og trækker Faderen i Trøjen)
(fra Bagsiden af Huset)
(kommer livfuld og hed.)
Huset og ler)
(kommer med flere derfra)
(i Døren.)
(trækker Haanden till sig)
(trækker i sin Moder)
(som med flere kommer fra Dansepladsen)
(trækker en Lommeflaske frem og drikker.)
(halvsagte)
(pralende)
(sagte)
(slaar Kreds om ham)
(leende)
(vred)
(med et Slæng)
(under Latter)
(i stigende Stemning)
(truer mod dem)
(tætt indved ham)
(kort)
Helga ved Haanden.)
(mod dem; det lysner i ham.)
(trækker Haanden till sig)
(puffer ham ˹med˺ paa Albuen)
og hvasst:)
(hastigt.)
(ser mørkt paa ham)
(sagte)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
(till Smeden)
˺
(kommer med en Kjæpp i Haanden)
(kommer løbende)
(med et Skrig.)
(truer opp till ham)
(grædende.)
(vrider Hænderne)
(træder ivejen.)
(brister i Graad.)
(truende)
(tier en Stund, saa skriger han)
(siger haanligt)
(grædende)
(till Aase)
(kommer med Helga)
(farer halvt ivejret)
(springer opp)
(peger ud)
( kort )
(blæser)
(afbrydende)
derpaa siger han:)
(brister i Graad)
(ser paa hende)
(viger)
(om lidt)
Solvejgs Forældre.)
(kommer i fuldt Sprang og kaster sig ned i Bakken.)
(løber o{ <...> }ver Bakkerne, skrigende og syngende.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt oppover i venstre marg.]
˺
(skoggerler)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg. Senere strøket.]
˺
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet på et løst dobbeltblad (av et annet format enn hoveddelen av manuskriptet).]
mod Fjeldvæggen, falder og bliver lig-
gende.)
˺
væggen, falder og bliver liggende.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
till Grime og en gammel Sækk till Sadel. Peer
Gynt svinger sig opp og tager den grønklædte foran ˹sig)˺
sig.) ˹
(prygler paa Grisen)
(unisono.)
(taler fra Højsædet)
(rejser sig.)
(for sig selv)
[HIS: Hovedhånden i manuskriptet har her laget to linjer med overstrykningsstreker (uten tekst under). Disse er ikke transkribert, men linjeskiftene er gjengitt.]
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet på løse, bokstaverte dobbeltblad (av et annet format enn hoveddelen av manuskriptet).]
(river sig bag Øret.)
hvide Nathuer, o. s. v. bringer Mad og
Drikke.)
(grundende.)
(vred)
(betænksomt)
(for sig selv)
(grædende)
[HIS: Teksten på denne siden er skrevet opp ned.]
(med en Slev)
paa Bordet.) ˺
(blæser)
(tørrer Sveden af sig)
han.) ˺
(jaget af Troldungerne)
\
(kjæmpende med en liden Troldunge som har bidt sig
fast i hans Øre.)
(slaar Peer Gynt over F{j}ingrene)
(myldrer om ham)
(i Mørket.)
(vil igjennem paa et andet Sted, men støder imod.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
˺
(kommer igjen)
(svinder ind till intet og siger i et Gisp:)
(vaagner, ser sig om med et sløvt og tungt
Øjekast. Han spytter.)
(skjult.)
(grædende.)
˺
(hugger paa en gam{ <...> }mel Furu med krogede Grene.)
han og staar stille <...> med hævet Øxe.)
(paa den anden Side)
(roder om)
Stund stille; da ler han højt af Glæde og springer
ivejret.)
en halt gammelagtig Kvinde i en fillet grøn Stakk ud
af Holtet; en stygg Unge holder hende i Skjørtet.)
(vil gaa)
(spytter efter ham) /
bollen efter ham.)
(efter en lang Taushed.)
(i Døren.)
(halvhøjt).
(nikker efter ham)
(kommer)
(smiler).
(hurtigt)
en Stok i Haanden og sætter sig foran paa Sengen.)
han Snoren bort paa Stolen og siger dæmpet.)
(kommer)
(slaar i Bordet)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
˺
(hæver sit Glass)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet på løst blad.]
[HIS: Karl Larsen har satt en note i venstre marg: «
ad Læg 16 S. 1–4 <...>
Indlagt Tillægsblad til 1ste Side af 16)»
]
[HIS: Karl Larsen har satt en note i venstre marg: «til 3die Side af 16)»
]
˺
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet på løst blad.]
[HIS: Karl Larsen har satt en note øverst på siden: «Indlagt Tillægsblad til 4de Side af 16)»
]
˺
<...>
[HIS: Legg 15 mangler.]
<...> vælter ud; naar den er draget et hult Knald høres,
Peer Gynt udstøder et Skrig og synker ned i Sandet; lidt
efter lidt { d }trækker Røgen bort; Skibet er forsvundet)
(bleg og sagte)
(kommer).
(kommer)
(bøjer sig.)
(nærmer sig.)
(peger paa hans Turban)
(rækker hende Smykket og favner hende)
(spiller og synger.)
(fra Teltet.)
(forskrækket)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt oppover i venstre marg. Innføyningstegn mangler, følger derfor førstetrykket.]
˺
(staar en lang Stund som lynslagen)
(idet han kaster Turbanen langt fra sig.)
(kaster et Øje nedover Vejen og synger)
(synger.)
(bag Sfinxen)
(trækker ham med sig)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
(trækker ham hen i et Hjørne og hvisker)
(bleg og sagte) /
(følger efter)
(sagte)
(vildt till Peer Gynt)
(trækker sig bag Doktoren)
(trænger sig frem)
(fortvivlet)
\
(hopper højt)
( ˹i stigende Angst˺ kommet noget till sig selv )
(svimler)
(med en Halmkrands i Haanden sætter sig med et Spring
skrævs over ham)
(fra Buret)
(ser ind mod Land.)
(raaber forud)
(peger)
der tændes Lys inde i Kahytten. Skodde og mørke Skyer.)
(forud)
(till Rorgjængeren)
(staar i Mørket ved Siden af Peer Gynt og hilser venligt)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg. Innføyningstegn plassert feil?]
˺
(forud) ( ˹raaber˺ forud )
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg. Den mangler innføyningstegn og er derfor plassert etter førstetrykket.]
˺
(dukker opp paa den anden Side.)
ger sig fast med den anden.)
(griber ham bag)
(synkende)
(dukker op og griber i Baaden.)
(aander lettet)
˺
(taler ved Graven.)
(med en Bjørnefell)
(med en Rensdyrskalle)
over Mængden.)
<...> [HIS: Nederste halvdel av bladet er skåret vekk.]
<...>
[HIS: Nederste halvdel av bladet er skåret vekk.]
paa den og studser.)
(synger til i Stuen.)
(rejser sig stille og dødbleg.)
(paa Jorden)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg. Innføyningstegn mangler, følger derfor førstetrykket.]
˺
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg. Innføyningstegn mangler, følger derfor førstetrykket.]
˺
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg. Innføyningstegn mangler, følger derfor førstetrykket.]
˺
(flyver for Vinden)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg. Innføyningstegn mangler, følger derfor førstetrykket.]
˺
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg. Innføyningstegn mangler, følger derfor førstetrykket.]
˺
(falder)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
˺
(langt Borte.)
<...>
[HIS: 1. blad av legg 28 mangler.]
<...>
[HIS: 4. blad av legg 28 mangler.]
(viger et Skridt.)
(græder.)
(trækker frem en Bundt gamle Blade.)
(letter paa Hatten)
˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg. Innføyningstegn mangler, følger derfor førstetrykket. Fører til rot i de oppdelte verslinjene; både den tilføyde replikken og Peers spørsmål «Hvad er det, som skinner?» avslutter verslinja som «Knappestøberen» begynte på, med «Ja, Fristen er ude –».]
˺
(gaar nærmere)
kirkeklædt og med Salmebog i Klædet, en Stav i Haanden,
hun staar rank og mild.)
(kaster sig ned { <...> }paa Dørstokken)
(bag Huset)
(sætter sig ned hos ham)
(ler.)
(smiler.)
(studser tillbage.)
(et Skjær af Lys gaar over ham; han skriger)
(synger sagte.)
(bag Huset.)
(synger højere i Soloppgangen)
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1
Peer Gynt.
Et dramatisk Digt
1867.
legg: 1, [1]v
Faksimile
legg: 1, blad: [2]r
2
Peer Gynt.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v
De handlende:
Aase, en Gaardmandsenke.
Peer Gynt, hendes Søn.
To Kjærringer
med Kornsække.
Smeden.
Brylupsgjæster.
Manden paa Hæggstad.
Bruden, hans Datter.
Mads Moen, Brudgom.
Sølve
Birgit Indflytterfolk.
Solvejg
Helga, et Barn deres Døttre.
Flere Brylupsgjæster
,
Kjøgemesteren
,
Spillemanden
, o. s. v.
En grønklædt Kvinde.
Tre Sæterjenter.
En stygg Unge.
Hougfolk
&
Trolde
.
Udenlandske Søfolk.
Anitra, Beduinens Datter.
Memnonstøtten
(syngende)
Sfinxen fra Ghize
(stum Person)
Frasenfeldt, en Filosof.
Tuhu, en Maalstræver fra Malebarkysten.
Hussein junio{n}r, en østerlandsk Minister.
En Levende
med et Lig.
Kurgjæster
fra forskjellige Lande.
En norsk Skipper.
Styrmand
,
Kokk
,
Matroser
.
En Prest.
Et Ligfølge.
Handlingen, der begynder i
˹
Førstningen af dette Aarhundrede
˺
forrige og slutter i dette
˹og slutter henimod vore Dage,˺ Aarhundrede, foregaar i Gudbrandsdalen, paa Højfjel-
dene, paa Kysten af Afrika, i Ørkenen Sahara, i Daa-
rekisten i Cairo, paa Havet o. s. v. o. s. v. –
˹og slutter henimod vore Dage,˺ Aarhundrede, foregaar i Gudbrandsdalen, paa Højfjel-
dene, paa Kysten af Afrika, i Ørkenen Sahara, i Daa-
rekisten i Cairo, paa Havet o. s. v. o. s. v. –
Faksimile
legg: 1, blad: [3]r
3
Første Handling.
(En Lid med Løvtrær nær ved Aases Hus.
En Elv fosser nedover. En gammel Kværn paa
den anden Side. Hed Sommerdag.)
En Elv fosser nedover. En gammel Kværn paa
den anden Side. Hed Sommerdag.)
(Peer Gynt, en tyveaars Gut, stor og stærk,
kommer nedover Gangstien. Aase, Moderen,
liden og fin, følger efter. Hun er vred og
skjelder.)
kommer nedover Gangstien. Aase, Moderen,
liden og fin, følger efter. Hun er vred og
skjelder.)
Aase
.Peer, du lyver!
Peer Gynt
.Nej, jeg gjør ej!
Aase
.Tør du sværge det er sandt?
Peer Gynt
.Hvorfor sværge?
Aase
.Tvi; du tør ej!
Alt ihob er Tøv og Tant!
Faksimile
legg: 1, blad: [3]v
Peer Gynt
.Det er sandt hvert evigt Ord.
Aase
.
(foran ham)
Og du skjæms ej for din Moer?
Opp i hendes aabne Øjne
kommer du med Skytter-Løgne! –
Naa, hvor traf du saa den Bukken?
Peer Gynt
.Vest ved Gjendin.
Aase
.
(ler.)
Rigtig, ja!
Peer Gynt
.Først jeg hørte, lig en Klukken,
Skrabet af en Rensdyr-Hov.
Hvasse Vinden bar ifra;
bag et Oreholt forstukken
han i Skaresneen grov
efter Mos –
Aase
.
(som før)
Ja rigtig, ja!
Peer Gynt
.Pusten holdt jeg, stod og lytted,
saa af ene Hornet Grenene; –
derpaa varsomt mellem Stenene
frem paa Bugen jeg mig flytted; –
gjemt i Røsen opp jeg glytted; –
Faksimile
legg: 1, blad: [4]r
4
slig en Bukk, saa blank og fed,
skulde du vel aldrig set!
Aase
.Nej, bevares vel!
Peer Gynt
.Det smaldt;
Bukken stupte bent i Bakken.
Men i samme Stund han faldt,
sad jeg skrævs paa Bukkeryggen,
greb ham i det venstre Øre,
vilde netopp Kniven kjøre
bagom Skolten ind i Nakken; –
hej! da skreg han vildt, den Styggen,
stod med et paa alle fire,
slog mig med et Agterkast
ud af Næven Kniv og Slire,
skrued mig om Lænden fast,
stemte Hornene mod Læggen,
klemte mig som i en Tang; – –
dermed satte han paa Sprang
rakt fremover Gjendin-Eggen! –
Aase
(uvilkaarligt.)
Jesu Navn da –!
Peer Gynt
.Har du set den
Gjendin-Eggen nogen Gang?
Den er halve Milen lang,
hvass bortefter, som en Ljaa˹.˺
; –
skraat nedover Urder graa,
Faksimile
legg: 1, blad: [4]v
Udfor Bræer, Skred og Lider,
\
bent nedover Urder graa,
/
kan en se till begge Sider
lukt i Vandene, som blunder
svarte, tunge, mer end tretten
hundred Alen nedenunder. –
Langsmed Eggen han og jeg
skar os gjennem Vejret Vej.
Aldrig red jeg slig en Fole!
For mit Syn, der vi foer fram,
var det som der gnistred Sole;
2. ↕
i det vide svimle Slug1. ↕
brune Ørnerygge svammidtvejs mellem os og Vandene,
sakked agterud som F{
<...>
}nug; –
Bølger brød sig gult mod Strandene;
men der var ej Døn at høre;
bare Svimlens Hvirvel svang
sig i Dans og Sprang og Sang
for mit Syn som for mit Øre.
Aase
.Aa, Gud trøste mig!
Peer Gynt
.Med et –
\
paa en raadløs braabratt Plett –
/
foer ivejret Rype-Steggen,
flaxed skrigende forskræmt
fra den Knart, hvor han sad gjemt,
klods for Bukkens Fod paa Eggen.
Bukken gjorde halvt omkring,
satte med et Himmelspring
udfor Dybet med os begge.
Faksimile
legg: 1, blad: [5]r
5
(Aase segner; Peer bliver ved.)
Bag os Bergets br svarte Vægge,
under os et bundløst Gab – Slug!
Kløvte først et Lag af Taager,
kløvte saa en Flok af Maager,
som igjennem Luften
˹vigende˺
skrigende
fløj till alle Kanter
˹vigende˺
skrigende
{.}
˹skrigende.˺
Nedad uden Stands f{
<...>
}oer Toget,
men i Dybet glittred noget
hvidlet som en Rensdyrbug.
Moer, det var vort eget Billed,
som igjennem Fjeldsjø-Stillet
opp mod Vandets Skorpe piled
i den samme vilde Fart,
som i den vi nedad kiled.
Aase
Peer, Gud fri mig – sig det snart!
Peer Gynt
.Bukk fra Luften, Bukk fra Bunden
stangedes i samme Stunden,
saa at Skummet om os klasked. –
Ja, der laa vi nu og plasked,
Bukken slap, og jeg var fri ham,
vilde gjerne hængt mig i ham; –
faafængt; – naa; till Stranden naaede
vi d{
<...>
}og begge paa en Maade –
Bukken foran og jeg bag ham;
jeg foer hjem –
Aase
.Men Bukken, du?
Faksimile
legg: 1, blad: [5]v
Peer Gynt
.Aa, han gaar der vel endnu; –
(knipser i Fingrene, svinger sig paa Hælen og
tillføjer:)
kan du finde ham, saa tag ham!
Aase
.Og du har ej knækket Nakken?
Ikke begge Laar engang?
Ikke Ryggebenet brudt?
O, Vorherre, Prisen, Takken,
skyldes dig, som hjalp min Gut –!
Brogen har dog faaet en Revne;
men det er knapt værd at nævne,
naar en minds hv{
<...>
}ad meget værre
kunde hændt i sligt et Sprang –!
(standser, ser paa ham med store Øjne, kan neppe
finde Ord, udbryder endelig:)
O, din Fandens Ræglesmed!
Jesu Navn, hvor du kan lyve!
Sligt er Gudbrand Glesne hændt
langt tillbage bort i Tiden;
Remsen, som du kommer med,
˹minds jeg nu at jeg har kjendt,
<...>
˺
har jeg hørt før jeg var Tyve
˹som en Jente paa de {t}Tyve.˺
Aar, og tidt og ofte siden!
O, din Fandens Ræglesmed,
du har tidtnok hørt den med!
alt fra du var ganske liden.
Peer Gynt
.Det er hændt med mig, som ham;
sligt kan mer end engang hændes.
Faksimile
legg: 1, blad: [6]r
6
Aase
.Ja, en Løgn kan endevendes,
klædes i en nygjort Ham
stadses opp med Brask og Bram
klædes i en nygjort Ham,
saa dens
˹magre˺
gamle
Skrot ej kjendes.
Det er det, som du har gjort,
laget alt saa vildt og stort,
uglet ud med Ørnerygge
og med alt det andet sty{
t
}gge,
løjet alt det gamle væk,
digtet ind slig maalløs Skrækk,
at en kjends ej {
<...>
}ved tillsidst
hvad en længst har
˹hørt˺
kjendt
og vidst!
Peer Gynt
.Hvis en anden snakked slig,
skulde helseløs jeg slaa ham!
Aase
(grædende.)
Aa, Gud give jeg laa Lig;
gid jeg
˹sov˺
laa
i svarte Jorden!
Bøn og Graad ej bider paa ham.
Peer, du er og blir forloren!
Peer Gynt
.Kjære, vakkre, lille Moer,
vær nu blid og glad –
Aase
Ti stille!
Kan jeg glædes, om jeg vilde,
jeg, som har sligt Svin till Søn?
Faksimile
legg: 1, blad: [6]v
Maa det ikke bittert krænke
mig, en stakke{
<...>
}ls magtløs Enke
stødt at fange Skam till Løn?
Faer din var en Hædersmand;
det var vel Vorherre tog ham
bratt afdage, før du slog ham
Hjertesaar, din Helvedsbrand!
(grædende)
Hvorfor blev du ikke slig en
Karl som Niels, din ældste Broer?
Ak, han gik i Kongens Tjeneste,
fik en Udød udi Krigen.
Du, min Peer, du blev min eneste,
voxte opp, blev stærk og stor,
skulde staa som Stav og Støtte
for din gamle skrale Moer,
skulde Gaardens Gjerning skjøtte,
være mig i Mandens Sted,
og i ældste Sønnens med{;}, –
\
værge for din Odelsarv; –
/
ak, Gud hjælpe mig for Nytte
jeg har havt
{
<...>
}
af
af dig, dit Drog
{!}
˹din Skarv!˺
Hjemme ligger du i Gruen,
roder rundt i Kul og Emmer;
mellem Byggdens Folk du skræmmer
Jenterne fra Gildestuen;
gjør mig Spe paa alle Kanter,
slaas med Sognets værste Fanter, –
Peer Gynt
. ˹
(gaar fra hende.)
˺
Lad mig være.
Faksimile
legg: 2, blad: [1]r
2.
7
Aase
˹
(følger efter.)
˺
Kan du nægte,
du var fremste Mand i Laget
i det store Basketaget,
som for nylig stod paa Lunde,
\
da I slogs som olme Hunde;
/
var det ikke dig som knækte
Armen paa han Aslak Smed, –
eller i det mindste brækte
ene Fingren hans af Led!
Peer Gynt
.
˹Hvem har fyldt dig med slig Præk?˺
Moer, du ved kun halv Besked –
Aase
(hidsig)
Husmandskonen hørte Hylene˹!˺
, –
hun har sagt at du var med –
Peer Gynt
(gnider Armen)
Ja,
˹men det var mig som skreg.˺
Gud bedres – var jeg med;
Aase
.Dig?
\
/
˹
Peer Gynt
Ja, Kors; for jeg fik Pryglene.
˺
for det mig var som fik Pryglene –
Aase
.Hvad for noget –?
Peer Gynt
.Han er stærk
{.}
˹spræk.˺
Aase
.Hvem er stærk
{.}
˹spræk.˺
Peer Gynt
.Han Aslak, ved jeg.
Aase
.Tvi – og tvi; nu maa jeg spytte!
Slig en slarvet Fyldebøtte,
Faksimile
legg: 2, blad: [1]v
slig en Rangler, slig en dranket
Drammesluger har dig bank{
t
}et!
Mangen Skam og Skjændsel led jeg;
men at dette skulde ske,
det var dog den værste Spe.
Lad ham være nok saa spræk;
skal du derfor være vek?
Peer Gynt
.Om jeg hamrer eller hamres, –
ligefuldt saa skal der jamres.
(ler)
Trøst dig, Moer –
Aase
.Hvad? Har du løjet
nu igjen?
Peer Gynt
.Ja denne Gang;
tørr {
n
}du Taarerne
˹Graaden pent˺ af Øjet;
ingen Skjændsel har du døjet;
ser du vel; i denne Tang
holdt jeg hele Smeden bøjet, –
højre Næven var min
˹Slægge˺
Hammer
–
Aase
.O, din Slagsbror! Du vil lægge
mig i Graven ved din Færd˹!˺
–
Peer Gynt
.Nej da! Du er bedre værd,
tusend, tusend Gange bedre,
lille, stygge, snille Moer!
Du kan lide paa mit Ord,
Faksimile
legg: 2, blad: [2]r
8
hele Byggden skal dig hædre;
bare vent till jeg faar gjort
noget – noget rigtigt stort –
Aase
.Du!
Peer Gynt
.Hvem ved, hvad en kan møde!
Aase
.Gid du bare var saa klog
at du, Sæling, kunde {
<...>
}bøde
Flængen i din egen Brog!
Peer Gynt
.
(hidsig.)
Jeg skal blive Konge, Kejser!
Aase
.Aa, Gud trøste mig, nu rejser
sidste Resten af hans Vid!
Peer Gynt
.Jo jeg skal; giv bare Tid!
Aase
.Ja, giv Tid, saa blir du Prins,
siges der, om rett jeg minds!
Peer Gynt
.Du skal se, Moer –!
Aase
.Hold din Mund!
Du er gal i Bund og Grund.
Naa, det er forresten sandt, –
noget var der blevet af dig,
hvis du ikke selvmant gav dig
Faksimile
legg: 2, blad: [2]v
af med Løgn og Tøv og Tant.
Hæggstadjenten var dig god;
lett du havde vundet Spillet,
hvis du selv kun havde villet.
Peer Gynt
.Tror du?
Aase
.Gamlen har ej Kræfter
till at staa sit Barn imod –
han kan skjelde paa en Maade,
men till Slut faar Jenten raade,
og hvor hun gaa, Fod for Fod
stavrer Knarken lydig efter; –
Ak, min Peer, en grundrig Jente –
(grædende)
Odelsjente! Tænk dig till;
hvis du bare havde villet,
stod du nu som Brudgom gjild, –
du, som nu gaar ˹der˺ svart og fillet!
Peer Gynt
.Kom, saa vil vi Jaord hente!
Aase
.Hvor?
Peer Gynt
.Paa Hæggstad.
Aase
.Stakkels dig; –
spar dig for den Friervej!
Peer Gynt
Hvorfor det?
Faksimile
legg: 2, blad: [3]r
9
Aase
.Ak jeg maa sukke; –
spildt er Stunden, spildt er Heldet –
Peer Gynt
.Naa –?
Aase
(hulkende)
Mens du i Vesterfjeldet
gjennem Luften red paa Bukke,
har Mads Moen fæstet Jenten!
Peer Gynt
.Han! Den Kvindfolkskræmsel! Han –!
Aase
.Ja, hun taer ham nu till Mand.
Peer Gynt
.Vent mig her, till jeg faar spændt en
Hest for Kjærren –
Aase
.Spar sligt Spræl;
Bryllupet skal staa i Morgen –
Peer Gynt
.Ja, {
<...>
}men jeg gaar did i Kveld –
Aase
.Tvi dig; vil du øge Sorgen
ved at stille dig till Spot?
Peer Gynt
.Trøst dig; alting skal gaa godt.
Hejsan˹,˺
! Moer; vi sparer Kjærren, –
det taer Tid at hente Mærren –
(løfter hende ivejret.)
Faksimile
legg: 2, blad: [3]v
Aase
Slip mig!
Peer Gynt
.Nej, paa mine Armer
bær jeg dig till Bryllupsgaarden –
\
(vader ud i Elven.)
/
Aase
.Hjælp! Vorherre sig forbarme!
Peer! Vi drukner –
Peer Gynt
.Jeg er baaren
till en
˹gjildere˺
bedre
Død.
Aase
.Ja visst;
du
˹blir sagtens˺
vil blive
hængt tillsidst!
(rusker ham i Haaret.)
O, dit Ubæst!
Peer Gynt
.
Sid nu stille
{,}Hold nu Fred;
her er glatt og Slim paa Bunden –
Aase
.Asen!
Peer Gynt
Ja brug bare Munden,
det gjør ingen Mand Fortræd –
saa; nu skraaer det atter opp –
Aase
.Slipp ej Taget!
Peer Gynt
.H{
<...>
}ejsan, hopp!
Vi skal lege Peer og Bukken;
Faksimile
legg: 2, blad: [4]r
10
(gallopperende)
Jeg er Bukken, du er Peer!
Aase
.Aa, jeg ved ej af mig mer!
Peer Gynt
.Ser du, nu er Bredden rukken; –
giv saa Bukken pent et Kyss;
det faar være Takk for
Syd
Skyds –
Aase
(slaar ham paa Øret)
Der er Takk for Skydsen –
Peer Gynt
Au!
De{m}n Betaling var for snaud.
Aase
.Slip mig!
Peer Gynt
.Først till Bryllupsgaarden!
Vær min Talsmand; du er klog;
snak med ham, den gamle Daaren,
sig, Mads Moen er et Drog, –
Aase
.Slip –!
Peer Gynt
Og sig ham saa till Slut
hvad Peer Gynt er for en Gut.
Aase
.Ja, det kan du bande paa!
Han skal hele Leksen faa.
Skildres skal du for og agter;
Faksimile
legg: 2, blad: [4]v
alle dine gale Fagter
skal jeg nævne grejdt og grant{;}–
Peer Gynt
.Saa?
Aase
.
(sparker i Arrighed.)
Jeg skal ej stagge Munden,
før den gamle hidser Hunden
paa dig, som du var en Fant!
Peer Gynt
.Godt; saa faar jeg gaa alene –
Aase
.Ja, men jeg skal komme efter –
Peer Gynt
.Snille Moer; du har ej Kræfter –
Aase
.Ikke det? Jeg er saa sindt
at jeg kunde knuse Stene;
hu, jeg kunde
˹æde˺
kun
Flint. –
slip mig –
Peer Gynt
.Ja ifald du lover –
Aase
.Intet! Jeg vil med derover; –
de skal vide hvem du er!
Peer Gynt
.Nej du faar nok blive her –
Aase
.Aldrig! Jeg vil med i Laget!
Faksimile
legg: 3, blad: [1]r
3.
11
Peer Gynt
.Faar ej Lov.
Aase
.Hvad vil du gjøre?
Peer Gynt
.Sætte dig paa Kværnetaget.
(sætter hende deropp. Aase skriger.)
Aase
.Løft mig ned!
Peer Gynt
.Ja, vil du høre –?
Aase
.Sludder!
Peer Gynt
.Snille Moer, jeg beer –
Aase
(kaster en Græstørv efter ham)
Løft mig ned paa Timen, Peer!
Peer Gynt
.
˹Turde jeg˺
Kan ej!
saa visst jeg vilde.
(nærmere)
Husk nu Pass nu paa at sidde stille.
Ikke spark og spænd med Benene,
ikke riv og rusk i Stenene, –
ellers kan det gaa dig il{
l
}de;
du kan dratte ned –
Aase
.Dit Bæst!
Peer Gynt
.Ikke spræl!
Faksimile
legg: 3, blad: [1]v
Aase
.Gid du var blæst
væk fra Jorden{!}, ud af Verden!
Peer Gynt
.Fy da, Moer!
Aase
.Tvi!
Peer Gynt
.Giv mig heller
din Velsignelse till Færden. –
Vil du{
,
}?Moer? Hvad?
Aase
.
Vil? O,
{j}Jeg vil ˹dig˺ dænge,
om du end er nok saa stor –
Peer Gynt
.Ja, Farvel da, kjære Moer!
Hav nu Taal; jeg blir ej længe.
(gaar, men vender sig og siger)
Husk saa paa du ikke spræller!
(gaar.)
Aase
.Peer! – Gud hjælpe mig, nu gaar han!
Bukkesprænger! Løgnhals! Hej,
vil du høre! Nej, der skraaer han
over Jordet –!
(skrigende)
Hjælp! Jeg svimler!
(To Kjærringer med Sække paa Ryggen kommer
nedover till Kværnen.)
nedover till Kværnen.)
Faksimile
legg: 3, blad: [2]r
12
Første Kjærring
.Kors, hvem skriger?
Aase
.Det er mig!
Anden Kjærring
Aase! Se, – saa højt paa Straa?
Aase
.Dette her vil lidt forslaa;
snart, Gud bedre mig, jeg himler!
Første Kjærring
Signe Rejsen!
Aase
.Hent en Stige;
jeg vil ned; – den Fandens Peer –
Anden Kjærring
.Sønnen jers?
Aase
.Nu kan I sige.
I har seet, hvor han sig ter.
Første Kjærring
.Vi skal vidne.
Aase
.Hjælp mig bare;
jeg vil bent till Hæggstad fare –
Anden Kjærring
.Er han der?
Første Kjærring
.Saa blir I hævnet;
Smeden kommer og till Stævnet!
Faksimile
legg: 3, blad: [2]v
Aase
(vrider Hænderne)
Aa, Gud hjælpe mig for Gutten;
de taer Livet hans till Slutten!
Første Kjærring
.
Hun er rent fra Sands og Vid.
Anden Kjærring
(raaber oppover)
Anders! Gutt<...>, hej, kom hid?
Første Kjærring
.Ak,
˹den˺
jer
Lod er tidt nok drøftet;
trøst jer med, det saa er laget.
Anden Kjærring
.Hun er rent fra Sands og Vid.
(raaber oppover)
Ejvind, Anders, hej, kom hid?
En Mandsstemme
.Hvad er fatt?
Anden Kjærring
.Peer Gynt har løftet
Moer sin opp paa Kværnetaget!
Faksimile
legg: 3, blad: [3]r
13
(En liden Højde med Krattskog og Lyng.
Landevejen gaar neden{ <...> }om Foden af Bak-
keholdet.)
Landevejen gaar neden{ <...> }om Foden af Bak-
keholdet.)
(Peer Gynt kommer ovenfra; han standser
hvor Udsigten aabner sig{)} ˹over mod Hæggstad.)˺
hvor Udsigten aabner sig{)} ˹over mod Hæggstad.)˺
Peer Gynt
.Der ligger Hæggstad. Snart er jeg fremme.
Skal tro, hun Ingrid sidder ensom hjemme?
Nej, Sendingsfolk myldrer tillgaarde som Mygg. –
Hm, det er kanske rettest jeg vender.
Støt saa flirer de bag ens Rygg
og tisker, saa det tvers igjennem en brænder –
˺
Der ligger Hæggstad. Snart er jeg fremme.
Jeg skal træde en Dans, som de sent skal glemme.
˹Ude paa Tunet de myldrer som Mygg.˺
(
standser lidt)
Hele Tunet er myldrende fuldt –
Skulde jeg gaa? – Eller skulde jeg vente? –
˹
{
<...>
}Den Helvedes Skik, at le bag ens Rygg! –˺
Dersom de blot ikke lo saa skjult.
Den Skik har da alle, baade Gut og Jente.
(knytter Hænderne)
Den Helvedes Latter! Hele Byggden leer; –
ikke fremfor en; ikke saa en selv det seer, –
pyt, da kunde en slaa de Djævler i Synet.
Nej, de stryger forbi, fodlett, som Katten,
«Gu’ signe Mødet», de letter paa Hatten; –
men bag en, bag en de vender sig om,
trækker paa Munden, myser med Brynet,
siger intet, gaar videre, stillt som de kom;
men saa tænker de,
˹
bag en;˺
tænker ved s
tænker saa en kjender
det tvers igjennem en svier og brænder, –
de sige intet; skamskjænder ingen,
bare Tanker, ordløse Tanker og Smil;
Faksimile
legg: 3, blad: [3]v
En kunde skrige, som Sagbladet under en Fil.
Og saa bag en! Det er det stygge ved Tingen!
(kort Opphold)
Den, som havde noget stærkt at drikke.
Eller den, som kunde faa gaa uformærkt.
Eller den, som var ukjendt. – Noget rigtigt stærkt
var bedst, for
˹saa˺
da
bider Latteren ikke.
(
˹(ser med engang ligesom forskræmt omkring sig˺
lytter pludselig,
og skjuler sig mellem Buskene.
Nogle Bryllupsgjæster kommer forbi)
En Kone
(i Samtalen)
Ja, hvor skal en tro, det ender tillsidst?
En Mand
.I Tugthuset, tænker jeg.
Konen
.Det gjør det visst.
(Folkene gaar vidre; Peer Gynt kommer frem, skam-
rød i Ansigtet og ser efter dem.)
rød i Ansigtet og ser efter dem.)
Peer Gynt
(sagte)
Var det mig de snakked om?
(med et tvungent Omslag)
Aa, lad dem snakke!
De kan da vel ikke Livet af mig rakke.
(kaster sig ned i Lyngen)
For mig kan Hæggstadjenten sig gifte
med hvem hun vil. Jeg er lige sæl. –
(længere Stillhed.)
Brogen revnet; fillet og fæl.
Den, som havde noget nyt at skifte.
Faksimile
legg: 3, blad: [4]r
14
(ligger paa Ryggen med Hænderne under Hovedet
og stirrer opp i Luften:)
For en underlig Sky. Den ligner en Hest.
Der er Mand paa med, og Sadel og Grime. – –
Bagefter rider en Kjærring paa en Lime.
(ler)
˹smaat ved sig selv)˺
Det er Moer. Hun skjælder og skriger: dit Bæst,
hejda, Peer! – Ja, nu er hun bange! –
Peer Gynt rider først, og der følger ham mange. –
Hesten har Sølvtopp og Guldsko fire;
selv har han Handsker og Sabel og Slire.
Kaaben er sid og med Silke foret;
gjilde er de, som ham følger i Sporet.
Ingen dog sidder saa staut paa Folen;
ingen dog glittrer som han mod Solen.
Nede staar Folk i Klynger ved Gjerdet,
løfter paa Hatten, sog ser ivejret.
Kvinderne nejer sig. Alle kan kjende
Kejser Peer Gynt og hans tusende Svende.
Tolvskillingstykker og blanke Marker
ned han som Smaasten paa Vejen sparker.
Rige som Grever blir alle i Byggden;
Peer Gynt rider bort over Havet i Højden.
Engellands Prins staar ved Stranden og venter˹.˺
,
og
{d}Det samme gjør alle Engellands Jenter.
Engellands Dronning og Engellands Kejser,
der Peer rider frem, sig fra Højsædet rejser.
Kejseren letter paa Kronen og siger – – –
Aslak Smed
(till nogle Andre, idet de gaar forbi:)
Faksimile
legg: 3, blad: [4]v
Der ligger han, det Svin, og sover Brændevins-
rusen ud.
rusen ud.
Peer Gynt
(farer opp)
Hvad nu –! Haa, Smed, er det dig.
Smeden
.
Er det Sexugers-Sviren, du ligger og sover af dig her?
Peer Gynt
.
Løgn!
Smeden
.
Kan du nægte at du strøg af Byggden for sex
Uger siden – efter Stævnet paa Lunde?
Uger siden – efter Stævnet paa Lunde?
Peer Gynt
.
Men ikke drukken!
Smeden
.
Folk siger, du har ranglet om i Vestfjeldene –
Peer Gynt
.
Jeg har gjort store Gjerninger der, du!
Flere
(under almindelig Latter)
Aa fortæll, Peer!
Peer Gynt
.
Ikke et Ord. Lad mig være.
Smeden
.
Skal du till Hæggstad?
Peer Gynt
.
Nej!
Smeden
.
Rett gjør du i det. Jeg skal did.
Faksimile
legg: 4, blad: [1]r
4.
15
˹Nej, se˺
Ho, ho
, – Peer Gynt, det drukne Svin –!
Peer Gynt
.
(farer halvt ivejret)
Hvad Slag Kejser –!
Smeden
(læner sig till Gjerdet og smaagriner)
Rejs paa dig, Gutten min!
Peer Gynt
.Hvad Djævel – Smeden! Hvad vil du?
Smeden
.Staar Lunde-Sviren ved endnu?
Peer Gynt
(springer opp)
Gaa med det gode!
Smeden
.Skal saa, ja.
Men, Gut, hvor kommer du ifra?
Sex Uger væk. Bergtagen? Hvad?
Peer Gynt
.Jeg har gjort store Ting, jeg, Smed!
Smeden
.Lad høre.
Peer Gynt
.Kommer ingen ved.
Smeden
(lidt efter)
Du skal till Hæggstad?
Peer Gynt
Nej.
Faksimile
legg: 4, blad: [1]v
Smeden
.En Tid
D
˹d˺et sagdes Jenten var dig blid.
Peer Gynt
Nu ser du till du kommer frem!
Smeden
.Er det for min Skyld du tyr hjem?
Peer Gynt
.Jeg rædd –?
Smeden
.Bevars vel, Gutten min!
Men hvis du siden skifter Sind, –
saa sig, din Moer faar bruge Flid
og se at faa dig skuret hvid.
Peer Gynt
.Du svarte Korp!
Smeden
.Og glem ej, Peer,
at flikke lidt paa Bag og Knær.
Der kommer gjæve Folk tillgaards,
og du er nu saa vidt tillaars,
at det vil tykkes lidet gjildt,
ifald du render som en Pilt
med Fredsflag fra dit Agterskilt.
Peer Gynt
.Till Helved –!
Smeden
.Tak. Gjør
j
som jeg bad dig.
Godkveld. Vi hilser Bruden fra dig.
(de gaar.)
Faksimile
legg: 4, blad: [2]r
16
Peer Gynt
.
(staar en Stund stille, gjør et Kast og vender sig
halvt om)
For mig kan Hæggstadjenten sig gifte
med hvem hun vil. Jeg er lige sæl!
(ser nedover sig.)
Brogen revnet. Fillet og fæl. –
Den, som havde noget nyt at skifte.
(knytter Hænderne.)
Kunde jeg med et Slagtertag
rive dem Ringagten ud af Bringen.
(ser sig pludselig om)
Hvad er det? Hvem er det, som ler derbag?
Hm, jeg syntes saa visst –. Nej, det var nok ingen.
Jeg vil hjem till Moer.
(gaar men standser og lytter)
De spiller till Dands!
(lytter, Øjnene lyser, han gnider sig i Hænderne)
For en Mylder af Jenter! Syv, otte tillmands!
Aa, piskende Død, – jeg maa med i Laget! –
Men Moer, som sidder paa Kværnetaget – –
Hejsan, hvor Springeren gaar paa Traakken!
Ja, han Guttorm med Felen er glup.
Det lysner, det sprætter, som Foss i et Stup. –
Og saa hele den glittrende Jenteflokken! –
Ja, piskende Død, maa jeg med i Laget!
(løber nedover Stien.)
Faksimile
legg: 4, blad: [2]v
(Tunet paa Hæggstad. Mange Gjæster. Dansen
gaar livligt; Spillemanden sidder paa et Bord;
Kjøgemesteren staar i Døren; Kokkekonerne
gaar ud og ind; de ældre sidder i Samtale.)
gaar livligt; Spillemanden sidder paa et Bord;
Kjøgemesteren staar i Døren; Kokkekonerne
gaar ud og ind; de ældre sidder i Samtale.)
En Kone
(i Samtalen)
Bruden? Aa, ja vist græder hun lidt;
men det skal en aldrig ændse.
Kjøgemesteren
(i en anden Flok)
Nu faar I, Godtfolk, paa Dunken lændse.
En Mand
.Takk som byder; men du skjænker for tidt.
En Gut
(till Spillemanden, idet han flyver forbi med en
Jente ved Haanden.)
Hejsan, Guttorm; spar ikke Strengene!
Jenten
.Spil, saa det ljomer udover Engene!
Je
(de dandser forbi)
Jenter
(i Ring om en Gut som danser)
Gjildt Kast var det!
En Jente
.Han er spænstig i Læggen!
Gutten
(dansende.)
Her er hø{
<...>
}jt till Loftet og vidt till Væggen.
Faksimile
legg: 4, blad: [3]r
17
Brudgommen
(smaagræder og trækker Faderen i Trøjen)
Hun vil ikke, Faer; hun er saa kaut!
Faderen
.Hvad vil hun ikke?
Brudgommen
.Hun har stængt sig inde.
Faderen
.Naa, saa se du kan Nøglen finde.
Brudgommen
.Jeg ved ikke Vejen.
Faderen
.Du er et Naut!
(gaar fra ham.)
En Gut
(fra Bagsiden af Huset)
˹Jenter,˺ Nu kommer der Liv i {L}Tingen!
Peer Gynt er paa Gaarden!
Smeden
.Hvem har bedt ham?
Kjøgemesteren
.Ingen.
(gaar mod Huset)
Smeden
.Snakker han till jer, saa hør ikke paa ham.
Flere
.Nej, vi
l
vill lader, som vi aldrig saa ham!
Peer Gynt
(kommer livfuld og hed.)
Hvem er den sprækeste Jente i Ringen?
Faksimile
legg: 4, blad: [3]v
Hun skal faa danse.
Naa, svarer der ingen?
En Jente
.Ikke jeg.
En anden
Ikke jeg.
En tredje
.Ja, jeg ikke heller.
Peer Gynt
.Saa kom da du før en anden sig melder!
Jenten
.Har ikke Tid –
Peer Gynt
.Saa du!
Jenten
Jeg {S}skal hjem.
Peer Gynt
.Ikveld? Er du rent fra Sans og Samling.
En Gut
.Peer; der gaar hun till Dans med en Gamling.
Peer Gynt
.Hvor er de ledige, du?
Gutten
.Find dem frem.
(gaar fra ham.)
Peer Gynt
.
˹Latter bag en!˺
Bare Tanker
, – ordløse Tanker og Smil.
Det gnissler, som Sagbladet under en Fil.
(Solvejg og Helga med Forældrene kommer.)
En Mand
.Se Indflytterfolket.
Faksimile
legg: 4, blad: [4]r
18
En anden
.De vesterfra?
Første
.Ja, de fra Hedalen.
Anden
.Rigtig, ja!
Peer Gynt
.Faar jeg danse med Datter din?
Faderen
.
˹Faar saa˺
Gjerne
; men først
maa vi ind og hilse paa Folk i Huset.
(de gaar ind.)
Kjø{
<...>
}gemesteren
˹Er du kommen saa˺
Velkommen till Peer Gynt, du
faar ˹du˺ stikke paa Kruset.
Peer Gynt
.Takk; jeg skal danse; jeg har ingen Tørst.
(Kjøgemesteren gaar fra ham; Peer Gynt ser mod
Huset og ler)
Hvor lys! Nej, skulde du seet en slig!
Saa ned paa Skoen og det hvide Spredet.
Og saa holdt hun i Moderens Skjørteflig; –
og saa bar hun en Salmebog svøbt i Klædet. –
Jeg maa se paa den Jenten –
(vil ind i Huset.)
En Gut
(kommer med flere derfra)
Naa, Peer, gaar du alt
fra Dansen?
Peer Gynt
.Nej.
Faksimile
legg: 4, blad: [4]v
Gutten
.Men saa stævner du galt –
Peer Gynt
.Lad mig slippe forbi!
Gutten
.Er du rædd for Smeden?
Peer Gynt
.Jeg rædd?
G{y}utten
.Ja, du minds vel paa Lunde forleden!
(Flokken ler og gaar ned till Dansepladsen.)
Solvejg
.
(i Døren.)
Du er visst den Gutten, som vilde danse?
Peer Gynt
.Ja vel er jeg det; kan du ikke sanse?
(tager hendes Haand)
Kom saa!
Solvejg
.Ikke for langt, sa’e Moer!
Peer Gynt
.S{
<...>
}a’e Moer; sa’e Moer! Er du født ifjor?
Solvejg
.Ikke det –
Peer Gynt
.Men du er dog en Unge næsten.
Er du voksen?
Solvejg
.Jeg gik ivaares till Presten.
Faksimile
legg: 5, blad: [1]r
5.
19
Peer Gynt
.Sig Navnet dit, Tøs, saa snakker vi lettere.
Solvejg
.Jeg heder Solvejg. Og hvad heder du?
Peer Gynt
.Peer Gynt.
Solvejg
.
(trækker Haanden till sig)
Peer Gynt?
Peer Gynt
.Naa; hvad er det nu?
Solvejg
.Mit Strømpebaand er løst; jeg maa binde det tættere.
(gaar.)
Brudgommen
(trækker i sin Moder)
Moer, hun vil ikke –!
Moderen
.Vil ikke? Hvad?
Brudgommen
.Vil ikke, Moer.
Moderen
.Hvad?
Brudgommen
.Lette paa Laasen.
Faderen
.Aa, du var værd at bindes i Baasen.
Moderen
.Naa, skjeld ikke; Stakkar, han blir nok bra’.
(de gaar bortover.)
Faksimile
legg: 5, blad: [1]v
En Gut
(som med flere kommer fra Dansepladsen)
Lidt Brændevin, Peer{!}?
Peer Gynt
.Nej.
Gutten
.Bare lidt?
Peer Gynt
.Har du noget?
Gutten
1. ↕
Det kunde nok hænde. –Aah, hvor det river! – Naa?
Peer Gynt
.Lad mig kjende.
(drikker.)
En anden
.Nu faar du ogsaa smage paa mit.
Peer Gynt
.Nej.
Den samme
.Aa Snak; vær nu ingen Taabe.
Drik du bare.
Peer Gynt
.Saa giv mig en Draabe.
(drikker igjen)
En Jente
(halvsagte)
Kom, lad os gaa!
Faksimile
legg: 5, blad: [2]r
20
Peer Gynt
.Er du rædd for mig, Tøs?
En tredje Gut
.Hvem er ikke rædd for dig?
En fjerde
.Paa Lunde
viste du jo, hvad Konster du kunde.
Peer Gynt
(pralende)
Jeg kan mere end saa, naar jeg først slaar mig løs!
En Gut
(sagte)
Nu kommer han sig!
Flere
(slaar Kreds om ham)
Fortæl, fortæl!
Hvad kan du?
Peer Gynt
Imorgen.
Andre
.Nej, nu ikveld!
En Jente
Kan du hekse, Peer?
Peer Gynt
.Jeg kan mane Fanden!
En Gut
.Det har Bedstemor kunnet fra hun blev født.
Peer Gynt
.Løgnhals! Hvad jeg kan, kan ingen anden.
Faksimile
legg: 5, blad: [2]v
Jeg har engang manet ham ind i en Nødd.
Den var ormstukken, ser I!
Flere
(leende)
Ja, det kan vi skjønne!
Peer Gynt
.Han banded og græd og vilde mig lønne
med ligt og uligt –
En i Flokken
.Men maatte
˹derind?˺
vel ind.
Peer Gynt
.Ja vel. Jeg dytted Hullet med en Pind.
Hej, I skulde hørt ham surre og rumle!
En Jente
.Nej, tænk!
Peer Gynt
.Det var plent som en hører en Humle.
Jenten
.
˹Har˺
Og
du har ham endnu i Nødden?
Peer Gynt
.Nej;
nu er den Djævel strøgen sin Vej.
Det er hans Skyld at Smeden har lagt mig for Had.
En Gut
.Saa, du?
Peer Gynt
.Jeg gik till Smedjen og bad
han skulde knække den Nøddeskallen.
Det lovte han, lagde den fra sig paa Pallen;
men Aslak er nu saa haardhændt, han, –
Faksimile
legg: 5, blad: [3]r
21
og stødt saa skal han nu bruge Slæggen –
En Stemme fra Flokken
.Slog han Fanden ihjæl?
Peer Gynt
.Han slog som en Mand.
Men Fanden hytted sig, foer som en Brand
tvers gjennem Taget og kløvte Væggen.
Flere
.Og Aslak –?
Peer Gynt
.Stod der med stegte Hænder.
Siden den Dag var vi aldrig Venner.
(almindelig Latter.)
Nogle
.Den Ræglen er god!
Andre
.Den er snart hans bedste!
Peer Gynt
.Tror I jeg digter ihob?
En Gut
.Aa nej,
det er du fri for; jeg kjender det meste
fra Farfar –
Peer Gynt
(vred)
Løgn! Det er hændt med mig!
Gutten
.Det er jo alting!
Peer Gynt
(med et Slæng)
Faksimile
legg: 5, blad: [3]v
Hej, jeg kan ride
rakt gjennem Luften paa gjilde Heste.
Aa, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide!
Jeg har et Par Buxer med Lommen fuld
af Sølvpenge!
(almindelig Latter.)
Flere
(under Latter)
Sølv? Du mener visst Guld!
Peer Gynt
(i stigende Stemning)
Jeg kunde gjøre jer rige som Grever!
Nogle
.
Aa, gjør det!
Peer Gynt
.
Aldrig saa længe jeg lever!
En i Flokken
.Peer, rid lidt i Luften!
Mange
.Ja, kjære Peer Gynt –!
Peer Gynt
I har ikke nødig at tryggle saa tyndt.
Jeg skal komme som Uvejret over jer alle; –
hele Sognet skal mig tillfode falde –
En ældre Mand
.Nu er han rivende gal!
En anden
.Det Fæ!
En tredje
Storskryder!
Faksimile
legg: 5, blad: [4]r
22
En fjerde
.Løgnhals!
Peer Gynt
(truer mod dem)
Ja vent, skal I {
<...>
}se!
Smeden
.Ja vent; du skal faa dig en børstet Trøje!
Flere
.En mørbanket Rygg! Et blaamalet Øje!
(Sværmen gaar, de ældre i Vrede, de yngre under
Spott og Latter.)
Spott og Latter.)
Brudgommen
(tætt indved ham)
Du, Peer; er det sandt du kan ride i Luften?
Peer Gynt
(kort)
Alting, Mads! Du maa tro, jeg er Kar, jeg.
Brudgommen
.Saa har du vel ogsaa Usynligheds-Kuften?
Peer Gynt
.Hatten, mener du? Ja, den har jeg.
(vender sig fra ham; Solvejg gaar over Tunet med
Helga ved Haanden.)
Peer Gynt
(mod dem; det lysner i ham.)
Solvejg! Aa, det er godt du kommer!
(griber hendes Haand)
Hej, jeg skal svinge dig spræk og gjild –!
Solvejg
.Slipp mig –!
Faksimile
legg: 5, blad: [4]v
Peer Gynt
.Hvorfor?
Solvejg
.Du er saa vild.
Peer Gynt
.
Saa
˹Vild˺ er Renbukken med, naar det gryr mod Sommer.
Kom nu, Solvejg; vær ikke
sen
˹tvær!˺
Solvejg
(trækker Haanden till sig)
Tør ikke.
Peer Gynt
.Hvorfor?
Solvejg
.Nej, du har drukket.
(gaar bortover med Helga.)
Peer Gynt
.Den, som havde sit Knivsblad stukket
tvers igjennem dem, – hver og en{!}og hver!
Brudgommen
(puffer ham ˹med˺ paa Albuen)
Kan du ikke hjælpe mig ind till Bruden?
Peer Gynt
.Bruden? Hvor er hun?
Brudgommen
.Paa Stabburet.
Peer Gynt
.Naa.
Brudgommen
.Aa, du, Peer Gynt, du faar friste paa!
Faksimile
legg: 6, blad: [1]r
6.
23
Peer Gynt
.Nej, du faar være min Hjælp foruden.
(en Tanke skyder opp i ham; han siger sagte
og hvasst:)
Ingrid paa Stabburet!
(nærmer sig Solvejg.)
Har du betænkt dig?
(Solvejg vil gaa, han træder ivejen)
Du skjæms, fordi jeg ser ud som en Fant.
Solvejg
(hastigt.)
Det gjør du ikke; det er ikke sandt.
Peer Gynt
.Jo! Og saa er jeg kanske paa en Kant;
men det er fordi de andre har krænkt mig.
Vil du –?
Solvejg
.Tør ej, saa gjerne jeg vilde.
Peer Gynt
.Hvad er du rædd for?
Solvejg
.Mest for Faer.
Peer Gynt
.Faer? Ja vel; han er af de stille,
hænger med Hodet; hvad? Naa, svar!
Solvejg
.Hvad skal jeg svare?
Peer Gynt
.Faer din er Læser?
Det samme er
j
sagtens Moer din med?
Faksimile
legg: 6, blad: [1]v
Naa, vil du svare!
Solvejg
.Lad mig være i Fred.
Peer Gynt
Hej, hvor højt I bærer
˹eders˺
jers
Næser!
Aa, jeg skjønte jer strax, da I kom tillgaards.
Moer din smisked; han tog till Hatten,
tassed forbi, fodlett som Katten;
fint og sødt kan I snakke; ja Kors; –
men Tankerne er af et andet Brygg – –
(slaar om og siger som i Angst)
Dans med mig, Solvejg!
Solvejg
(ser mørkt paa ham)
Nu var du stygg.
(gaar ind i Huset.)
Brudgommen
(sagte)
Du skal faa en Stud, vil du hjælpe mig!
Peer Gynt
.Kom!
(de gaar bag Huset.)
(En stor Flokk kommer fra Dansepladsen; de fleste er
drukne. Kjøgemesteren søger at holde Smeden tillbage;
denne kaster Trøjen af sig)
drukne. Kjøgemesteren søger at holde Smeden tillbage;
denne kaster Trøjen af sig)
Kjøgemesteren
.Hold Fred!
Smeden
.Nej nu skal her æskes Dom.
Peer eller jeg skal i Bakken bændes.
Faksimile
legg: 6, blad: [2]r
24
Nogle
.Ja, lad dem nappes!
Andre
.Nej, lad dem skjændes.
Smeden
.Næver maa till; her baader ej Ord.
Solvejgs Fader
.Styr dig, Mand!
SolvejgHelga
.De vil slaa ham, Moer.
En Gut
.Lad os heller gjøne med alle hans Løgne.
En anden
.Sparke ham for Bagen!
En tredje
.Spytte ham i Øjne.
En fjerde
.
(till Smeden)
Stikker du opp, du?
Smeden
.
˹Øget skal˺
Jeg stikker ikke opp, før jeg faar ham
slagte{t}s!
Solvejgs Moder
.Der kan du se, hvor den Tomsing er agte{t}s.
Solvejg
.Alle er om ham, som Dagens Fugle
med Skratt om
˹en enslig˺
den fattige
solsky Ugle.
Aase
(kommer med en Kjæpp i Haanden)
Er Sønnen min her? Nu skal han ha’e Stryg.
Nej, hvor inderligt jeg skal dænge ham!
Smeden
.Till slig en Kropp er Paaken for myg.
Faksimile
legg: 6, blad: [2]v
Nogle
.Smeden vil dænge ham!
Andre
.Flænge ham! Hænge ham!
Aase
.Hvad? Min Peer! Ja prøv om I tør, –
Aase og jeg, vi har Tænder og Klør!
Hvor er han? Peer! – Peer!
Brudgommen
(kommer løbende)
Aa, ˹Guds˺ Død og Plage!
Kom Faer og Moer – og –
Faderen
.Hvad
˹er ivejen˺
gaar der a’ dig
!
Brudgommen
Tænk, Peer Gynt –
Aase
(med et Skrig.)
Har de taget ham af Dage!
Brudgommen
.Nej, Peer Gynt
˹se – oppover Hejen –˺
har taget Bruden fra mig –
Mængden
.Med Bruden!
Aase
.Det Afskum!
Moderen
I bratteste Berget
˹Fjellet˺
se han stiger paa Gjetens Vis!
Brudgommen
.Han bær’ hende, Moer, som en bærer en Gris!
Faksimile
legg: 6, blad: [3]r
25
Aase
(truer opp till ham)
O, gid du faldt ned og –!
(skriger i Angst)
Træd varsomt i Hældet!
Brudgommens Fader
.Den Gjerning skal koste ham Liv og Helse!
Aase
.Tag Gaard og Grund, kan det Sønnen min frelse!
Faksimile
legg: 6, blad: [3]v
Anden Handling.
(En Fjeldsti højt oppe. Det er tidlig Morgen.)
(Peer Gynt gaar ilsomt og uvillig langs Stien.
Ingrid, halvt brudepyntet, søger at holde ham
tillbage.)
Ingrid, halvt brudepyntet, søger at holde ham
tillbage.)
Peer Gynt
.Gaa ifra mig!
Ingrid
.
(grædende.)
Efter dette!
Hvor?
Peer Gynt
.Saalangt du vil for mig.
Ingrid
.
(vrider Hænderne)
O, hvad Svig!
Peer Gynt
.Unyttig Trætte; –
hver faar gaa sin egen Vej.
Ingrid
.Brott – og Brott igjen os binder!
Peer Gynt
.Djævlen staa i alt, som minder!
Faksimile
legg: 6, blad: [4]r
26
Djævlen staa i alle Kvinder –
uden en –
Ingrid
.Hvem er den ene?
Peer Gynt
.Ikke dig.
Ingrid
.Hvem er det da?
Peer Gynt
.Gaa! Gaa did du kom ifra!
Fort! Till Faer din!
Ingrid
.Kjære, væne –!
Peer Gynt
.Ti!
Ingrid
.Du kan umuligt mene
hvad du siger.
Peer Gynt
.Kan og vil.
Ingrid
.Lokke først, – og saa forskyde!
Peer Gynt
.Og hvad Kaar har du at byde?
Ingrid
.Hæggstad Gaard og mere till.
Peer Gynt
.Har du Salmebog i Klædet?
Har du Guldflom over Nakken?
Faksimile
legg: 6, blad: [4]v
Skkotter du nedover Spredet?
Holder du din Moer i Stakken?
Svar!
Ingrid
.Nej; men –?
Peer Gynt
.Gik du till Presten
nu
˹i Vaar? da?˺
ivaares?
Ingrid
.Nej, men Peer –?
Peer Gynt
.Har du Blygsel over Øjet?
Kan du nægte, naar jeg beer?
Ingrid
.Kors; jeg tror hans Vid er fløjet –!
Peer Gynt
.Blir der Helg, naar en dig ser?
Svar!
Ingrid
.Nej, men –
Peer Gynt
.Hvad er saa Resten!
(vil gaa.)
Ingrid
.
(træder ivejen.)
Ved du, det er halsløs Daad,
hvis du sviger?
Peer Gynt
.Faar saa være.
Faksimile
legg: 7, blad: [1]r
7.
27
Ingrid
.Du kan vinde Gods og Ære,
hvis du taer mig –
Peer Gynt
.Har ej Raad.
Ingrid
.
(brister i Graad.)
O, du lokked –!
Peer Gynt
.Du var villig.
Ingrid
.Trøstløs var jeg!
Peer Gynt
.Jeg var yr.
{P}Ingrid
.
(truende)
Ja, men Boden blir dig dyr!
Peer Gynt
.Dyrest Bod faar kaldes billig.
Ingrid
.Staar du fast ved dit?
Peer Gynt
.Som Sten.
Ingrid
.Godt; saa se da, hvem som vinder!
(gaar nedover)
Peer Gynt
.
(tier en Stund, saa skriger han)
Djævlen staa i alt, som minder!
Djævlen staa i alle Kvinder!
Faksimile
legg: 7, blad: [1]v
Ingrid
(siger haanligt)
Uden en!
Peer Gynt
.Ja, uden en.
(de gaar hver sin Vej.)
(Ved et Fjeldvand; det er blødt og myr-
lændt omkring. Formiddag.)
lændt omkring. Formiddag.)
(Aase kommer ˹i Følge˺ med Indflytterfolket. Solvejg
har lille Helga ved Haanden.)
har lille Helga ved Haanden.)
Aase
.Ikke Spor at se!
Manden
.Det er værst for ham.
Aase
.
(grædende)
Ak, min Peer, mit fortabte Lam.
Manden
.Ja rigtig, fortabt.
Aase
.Nej, snak ikke slig!
Han er saa glup; der er ingen ham lig.
Faksimile
legg: 7, blad: [2]r
28
Manden
.Du daarlige Kvinde!
Aase
.Aa ja, aa ja;
jeg er daarlig; men Gutten er bra’!
Manden
.Hans Sind er forhærdet, hans Sjæl er tabt.
Aase
.Nej, nej da; saa haard er Vorherre knappt!
Manden
.Tror du han kan for sin Syndegjæld sukke?
Aase
.Nej, men han kan ride i Luften paa Bukke!
Ko{r}nen
.Kors, er I gal?
Manden
.Hvad siger I, Moer?
Aase
.Der findes ej Gjerning, som er ham for stor!
Han blir Kejser, ifald han faar leve saa længe!
Manden
.Bedre, I saa ham i Galgen hænge.
Aase
.Kors i Jesu Navn!
Manden
.Under Mestermands Hænder
Tør ske at hans Sind sig till Bodsværk vender.
Aase
.Aa, I snakker mig snart i Svime!
Vi maa finde ham!
Faksimile
legg: 7, blad: [2]v
Manden
.Frelse hans Sjæl.
Aase
.Og Kropp!
Sidder han i Myren, maa vi drage ham opp; –
er han bergtagen, maa vi efter ham kime.
Manden
.Hm! Her er Fævej –
Aase
.Gud lønne jer rigt
at I hjælper mig tillrette!
Manden
.Det er Kristenpligt.
Aase
.Tvi; da er de Hedninger, alle de andre;
der var ikke en, som med vilde vandre!
Manden
.De har kjendt ham for godt.
Aase
.Han var dem for gjild!
(vrider Hænderne)
Og tænk, – og tænk, hans Liv staar paa Spil!
Manden
.Her er frisk Spor af Mandefod!
Aase
.Her maa vi lede!
Manden
.Længere borte vil vi Flokken sprede.
(han og Konen gaar foran)
Faksimile
legg: 7, blad: [3]r
29
Solvejg
(till Aase)
Fortæll mig lidt mere!
Aase
.Om Sønnen min?
Solvejg
.Ja; –
alting!
Aase
.Alting?
(smiler stolt)
Trætt blev du da.
Solvejg
.Før blir I trætt af Talen at føre,
end jeg af at høre.
(de gaar videre.)
(Hinsides Vandet.)
(
Peer Gynt ligger mellem Blaabærtuerne. Fra og
till river han i Lyngen, imellemstunder græder
han.)
till river han i Lyngen, imellemstunder græder
han.)
Peer Gynt
.
Hvad skal det bli till?
(vrider sig)
Nej, Herregud,
Faksimile
legg: 7, blad: [3]v
at ikke jeg tænkte mig om itide!
(ser bort mod Vandet)
Det var kanske klogest at springe ud – –
(vrider paa sig igjen)
Men saa skal en ligge saa længe og stride.
Og saa lever de andre.
(tier lidt)
Ligge kold og bleg,
være væk fra det alt, baade Lag og Leg. –
Solskin er det ogsaa. – Den som kunde
slukke Solen og drage den med tillgrunde.
Solvejg
(kommer med Helga)
Her kan du hvile, till de andre vinder frem.
Peer Gynt
(farer halvt ivejret)
Naa!
Solvejg
.
Aa, nej da –!
(vil raabe tillbage)
Peer Gynt
(springer opp)
Hys! Er I mange?
Solvejg
(peger ud)
Bare de gamle.
Peer Gynt
.
Naa, bare dem.
Ja, for levende laer jeg mig ikke fange!
Faksimile
legg: 7, blad: [4]r
30
Solvejg
.
Men Ingrid –?
Peer Gynt
.
Hvad hun?
Solvejg
.
Hvor er hun?
Peer Gynt
.
( kort )
Gaaet hjem.
Solvejg
.
Hjem!
Peer Gynt
(blæser)
Hvad tror du jeg bryr mig om hende?
Solvejg
.
Men hvor kunde du –?
Peer Gynt
(afbrydende)
Ja ja, – lad det faa Ende!
(Solvejg tier; han ser en Stund stillt paa hende,
derpaa siger han:)
Du skulde fulgt mig till Dansen, du.
Solvejg
.
Hvor kan du nævne slig Smaasag nu?
Peer Gynt
.
Stort eller ringt, – du ser, hvor det fylder.
Solvejg
(brister i Graad)
O, for en Synd, at paa mig du skylder!
Faksimile
legg: 7, blad: [4]v
Peer Gynt
Ingen Synd! Du
˹drev mig˺
ægged
till Vold og Harme!
(kaster paa sig)
Till Helvede gik det.
Solvejg
.
Saa Gud sig forbarme –!
Peer Gynt
Vil du gjøre det godt?
Solvejg
.
Ja, saa sandt og visst
mig hjælpe Gud Fader og Jesus Krist!
Peer Gynt
.
(ser paa hende)
Danse?
Solvejg
.
Danse? Ja, saa længe du vil!
Peer Gynt
.
Ja, Takk, men nu skal der mere till.
Solvejg
.
Ja, saa vil jeg mere.
Peer Gynt
.
Saa bliv heroppe.
Vi skal vejde Ren mellem Tinder og Toppe –
jeg skal tømre et Hus, som ingen skal finde –
en Kongsgaard i Storskogen inderst inde –
vil du?
Solvejg
.
(viger)
Jesu Navn da!
Faksimile
legg: 8, blad: [1]r
8.
31
Peer Gynt
.
Det er jer ligt!
Ja eller Nej!
Solvejg
Kan du tænke sligt!
Peer Gynt
.
Faar jeg kysse dig da? Siden kan du gaa.
Solvejg
.
Jesu Navn da!
Peer Gynt
.
Svar! Faar jeg Lov till det? Naa!
Solvejg
.
Kan du tænke sligt!
Peer Gynt
.
(om lidt)
Jeg var dum,
˹at˺
som
jeg bad. –
Gaa, som du kom; jeg er lige glad!
(vil gaa; idetsamme kommer Aase, fulgt af
Solvejgs Forældre.)
Aase
.
Naa, saa findes du dog! O, din Tyv, din Røver!
Du slutter ikke, du, før du Hjertet mit kløver!
Hvor er Ingrid, Skarn! Fort, skaff hende frem!
Solvejg
.
Nej, skjænd ikke, Moer, han har sendt hende hjem!
Manden
.
Sendt hende hjem?
Aase
.
Aa, saa hjælp os Vorherre!
Faksimile
legg: 8, blad: [1]v
Det første var galt; men det sidste er værre!
Solvejg
Værre?
Aase
.
Hjem! Gud bedre; hvad har du gjort!
Peer Gynt
.
Ingen Præk; jeg faar se, jeg kan komme bort!
Manden
.
Kan du rende fra Synden?
Aase
Min stakkars Gut!
Peer Gynt
.
Ti stille! Du gjør mig ˹
rent˺ yr tillslut!
Aase
.
Ja jeg skal tie; men tag saa tillbens;
˹bare˺
men
sig mig, hvorhen?
Peer Gynt
.
Det er lige ens.
(vender sig med et till Manden.)
Mand, giv mig Datter din. Lad os gaa sammen.
Hun kan være mig baade till Gagn og Gammen.
Moderen Aase
Till dig
˹Aa ja!˺
Manden
.
Før gad jeg tømre hendes Kiste.
Peer Gynt
.
Godt skal hun faa det.
Manden Aase
.
Jeg skaffer Niste!
Faksimile
legg: 8, blad: [2]r
32
Peer Gynt
.
Du mener vel de rykker os opp med Rod;
at Gaarden og alt stryger med i Bod. –
Jeg skal bygge en tigange større istedet;
vent bare till et Aar eller fem–sex er ledet –
Manden
.
Godt; du skal faa hende.
Peer Gynt
.
Vil du!
Manden
.
Ja.
Paa et Vilkaar.
Peer Gynt
.
Vel; vel; bare sig ifra!
Manden
.
Gaa ned, og giv dig under Lovens Tugt;
kræv selv den Straf som er Brødens Frugt;
læss paa dig Menneskenes Spot og Foragt,
vær stærk alene med din Ydmygheds Magt.
Syv Aar i Tugthuset, siger Loven.
Bær dem alle syv som en Bod fra oven;
og har du baaret dem og kommer till Byggden atter,
og
˹vil˺
er sindet
som nu, saa skal du faa min Datter
Konen
.
Mand!
Aase
.
Skulde du hørt slig Snakk!
Peer Gynt
.
I Tugthuset!
Faksimile
legg: 8, blad: [2]v
Manden
.
Gjennem. Vil du?
Peer Gynt
.
Nej Takk!
Manden
.
Hør mig; hør mig, forlorne Sjæl!
Djævlen spiller om dig; mærker du det ikke?
Han har alt vundet din bedste Deel!
Nu staar Resten og vipper paa en eneste Brikke –
Aldrig bydes dig at vælge som nu.
Fald eller Frelse; Lovsang eller Gru!
Lad Livsens Alvor slaa dig sønder og sammen,
smelte dig, luttre dig till Due fra Ravn,
forbrænde dig saa du stiger skjør af Flammen!
Vælg, vælg, vælg i Vorherres Navn!
Peer Gynt
.
Kan du tænke sligt!
Manden
.
Er det urett krævet?
Peer Gynt
.
Hvad ved jeg det? Men jeg maa da faa levet,
jeg maa da faa basket i Verden først;
jeg kan da ikke gaa og stænge mig inde,
kanske slide ondt, døje Sult og Tørst;
Mand, du faar bedre Vilkaar finde.
Manden
.
Opprejs i dit Hjerte Herrens Tabernakel.
Tjen syv Aar, som Jakob for Rakel.
Aase
.
Syv Aar er længe.
Faksimile
legg: 8, blad: [3]r
33
Manden
Evigheden længer.
(Hinsides Vandet.)
(Peer Gynt staar paa Sprang. Solvejg har netopp
stødt paa ham.)
stødt paa ham.)
Peer Gynt
.
Solvejg!
Solvejg
.
Peer!
Peer Gynt
.
Saa kom du da!
Peer
{G}Solvejg
.
Men Ingrid –
Peer Gynt
.
Hun er langt herfra
(Lave træløse Højder paa Højfjeldet. Skyggerne
falder { <...> }lange; det er sent paa Dagen.)
falder { <...> }lange; det er sent paa Dagen.)
Peer Gynt
(kommer i fuldt Sprang og kaster sig ned i Bakken.)
Jeg mener at hele Sognet er ude!
Efter mig hver en eneste Mand!
Hele Sognet er efter i Flok!
De har væbnet sig baade med Rifle og Stok –
Over Vidden kan en høre Mandgarden tude.
Nu spørges det vidt at Peer Gynt er ude.
Det er noget andet end at baskes med en Smed.
Det er Liv; de en blir Bjørn i hvert et Led.
Bryde, velte, stemme Fossen imod;
Slaa! Rykke Furuen opp med Rod!
Faksimile
legg: 8, blad: [3]v
Det er Liv! Det kan baade hærde og højne!
Till Helved med alle de vassne Lø{
j
}gne!
Tre Sæterjenter
(løber o{ <...> }ver Bakkerne, skrigende og syngende.)
Trond i Valfjeldet! Baard og Kaare!
Troldpak! Vil I sove i Armene vore!
Peer Gynt
.Hvem skriger I efter?
Jenterne
Efter Trold! Efter Trold.
Første Jente
˹Trond, –˺ Tag mig med Lempe!
Anden Jente
.
˹Baard,˺
{
<...>
}Tag mig med Vold!
Tredje Jente
.I Selet staar alle Koverne tomme!
Første
Vold er Lempe!
Anden
Og Lempe er Vold!
Tredje
Fattes der Gutter, en
˹leger˺
danser
med Troll!
Peer G{y}utterne
.Hvor er Gutterne da!
Alle tre
(skoggerler)
De kan ikke komme.
Første Jente
Ikke Svig forstaar du!
Anden
Nej var det ligt!
Trede
.
˹De er langvejs. Og saa har de Forfald og sligt.˺
Nej d
Første Jente
Min kaldte mig baade for Kjærest og Frænke.
Nu er han gift med en halvgammel Enke.
Anden
Min mødte en Tatertøs nord i Lien.
Nu traver de to paa Fantestien.
Tredje
.Min tog Løsungen vor afdage
Nu staar hans Hoved og griner paa en Stage!
Faksimile
legg: 8, blad: [4]r
34
Alle tre
.Trond i Valfjeldet! Baard og Kaare!
Troldpak vil I sove i Armene vore?
Peer Gynt
.Jeg er tre Hoders Trold, og tre Kræfters Gut! –
˹Første˺ Jent{
rne
}e
Er du Karl for det.
Peer Gynt
.
Det vil vise sig
˹Du
˹faar˺
skal
dømme˺ tillslut.
Første Jente
Till Sælet! Till Sælet!
Anden
.Mjøden skal flomme!
Tredje
.Denne Lørdagsnatt skal
˹ingen˺
ikk
{
<...>
}Kover staa tomme.
Anden
˹
(kysser ham)
˺
Han gnistrer og sprutter som glo{
<...>
}hede Jernet.
Tredje
. ˹
(ligesaa.)
˺
Som Barneøjne fra
˹svarteste˺
Bunden af
Tjernet.
Peer Gynt
. ˹
(danser i Flokken.)
˺
Hugen sturen og Tanken kaad.
I Øjet Latter; i Halsen Graad!
Alle tre
Trond i Valfjeldet! Baard og Kaare!
Troldpak! Fik I sove i Armene vore!
(de danser bortover Højden)
Faksimile
legg: 8, blad: [4]v
(Mellem Ronderne. Solnedgang. Skinnende Sne-
toppe rundt om.)
toppe rundt om.)
(Peer Gynt kommer yr og forvildet.)
Peer Gynt
.
Staa! Nu svinder det igjen!
Mur og Gavl og Taarn og Tinder, –
alting ud i intet rinder; –
Haa, se der! De blanke Mænd!
For en Mylr i alle Kløfter!
Se nu hvor de gjør sig lange
,
hvor de voxer, hvor de løfter
Hegrefødderne. Ja, kom!
Mener I Peer Gynt at fange; –
den Ting skal vi nappes om.
Naa; hvor blev de af, de mange?
Hele Højden er jo tom; –
Væk de flød som Regnbustrimer; –
Hvad er det som skjær i Synet?
Og saa det, som langvejs kimer?
Hu, det klemmer over Brynet;
værker{;}, værker; hvem, for Fanden,
skrued mig den Ring om Panden. –
Jaget hele lange Dagen;
og saa det, som værre var, –
løb jeg ikke der og bar
den fordømte Bukk paa Bagen!
Dans paa Volden; Leg og Mjød.
Mer end saa. Hm; Takk som byder.
Jente, ˹du˺ blir bleg og rød; –
Faksimile
35
※
Peer Gynt
Slot over Slot sig bygger!
Kors, for en skinnende Port!
Staa! Vil du staa! Det rygger
længer og længere {B}bort!
Hanen paa Fløjen løfter
Vingerne sine till Flugt;
alt blaaner sig bort i Kløfter,
og Berget er laast og lukt.
Hvad er det for Stammer og Rødder,
som voxer af Aasens Sprækk?
Det er Kjæmper med Hegrefødder!
Nu daaner de ogsaa væk.
Det vimrer, som Regnbustrimer,
det skjær mig i Sind og Syn.
Hvad er det som langvejs kimer?
Hvad Vægt paa mit Øjenbryn!
Hu, hvor det værker i Panden.
En bændende glohed Ring!
Jeg kan ikke mindes, hvem Fanden
har bændet mig den omkring?
(synker ned.)
Flugt over Gjendin-Eggen.
Digt og forbandet Løgn!
Oppover bratteste Væggen
med Bruden, – og drukken et Døgn; –
jaget af Høg og Glenter,
truet af Trold og sligt;
turet med galne Jenter; –
Faksimile
Løgn og forbandet Digt!
(stirrer oppad.)
Der sejler to brune Ørne;
mod Sør gaar de vilde Gjæss;
og her skal jeg traske og tørne
i Mudder og Søl tillknæs.
Jeg vil med; jeg vil vaske mig rene i
de hvasseste Vindes Bad;
jeg vil
˹højt˺
med
; jeg vil
˹dukke˺
skænke
mig ven i
det skinnende Døbefad!
Jeg vil
˹ud˺
højt
over Sæterbøen;
jeg vil ride mig skjær tillsinds;
jeg vil ˹fram˺
˹
fram
˺
højt
over salte Sjøen;
og højt over Engellands Prins!
Ja, glan kun, I unge Jenter;
min Færd kommer ingen ved;
det er ingen Gavn at I venter;. –!
Jo, kanske jeg svipper derned. – –
Hvad nu da? De brune Ørne –?
Jeg mener at Fanden dem tog!
Der rejser sig Gavlens Hjørne, –
det højnes i hver en Krog;
det voxer sig opp af Gruset,
se, Porten vidaaben staar!
Ha ha, nu kjender jeg Huset;
det er Farfars nybyggte Gaard!
Væk er de gamle Klude,
væk, Gjærdet {
<...>
}som stod for Fald.
Det glittrer fra hver en Rude,
det klinger fra
Faksimile
36
der er Lag i den store Sal.
Der hører jeg Provsten klaske
med Knivryggen mod sit Glas;
der slængte Kaptejnen sin Flaske,
saa Spejlvæggen sprakk i Knas.
Lad ødes, lad gaa tillspilde!
Ti, Moer; det er lige fedt!
Den rige Jon Gynt holder Gilde;
˹Hurra˺
en Skaal
for den {g}Gyntske Ætt! –
Hvad er det for Staak og Stønnen,
hvad er det for Skrig og Skraal;
Kaptejnen raaber paa Sønnen;
aa, Provsten vil drikke min Skaal.
Ind da,
˹Peer Gynt till˺
og høre paa
Dommen;
den lyder i Sang og Klang:
Peer Gynt, af stort est du kommen,
og till stort skalst du vorde engang.
(springer fremad men render Panden
mod Fjeldvæggen, falder og bliver lig-
gende.)
Faksimile
Faksimile
legg: 9, blad: [1]r
9.
37
bævrer mellem Lyst og Nød; –
sig saa, om Peer Gynt var Skryder.
(Snetoppene blinker stærkere og stærkere mod Kveldsolen.)
Se{,}! Se der! Se Farfars Hus!
Lys slaar ud fra hver en Rude!
De er væk de gamle Klude;
Ætten rejser sig af Grus.
For en Staak! Hej, der er Gilde;
Provst, Kaptejn, lad Glas og Flaske
{ud}tvers igjennem Ruden klaske{;}! –
{d}Det er rett{;}! lad gaa tillspilde! – –
(skriger ud)
Nissen paa Loftet er endnu ilive!
Af stort e{r}st du kommen; till stort skal˹st˺ du blive!
(springer fremad, men render Panden mod Fjeld-
væggen, falder og bliver liggende.)
(En stor hvælvet Sal, det blin{
g
}ker og lyser fra
Loftet og fra Væggene.)
Loftet og fra Væggene.)
(Peer Gynt ligger paa en bred Bænk.
En grønklædt Kvinde sidder og bøjer sig over ham.)
En grønklædt Kvinde sidder og bøjer sig over ham.)
Den grønklædte
.Er det sandt?
Peer Gynt
.Saa sandt, som at her er gjildt;
saa sandt, som at du er en dejlig Kvinde;
jeg skal fare med baade fint og snildt;
du skal hverken træde Væven eller spinde.
Den grønklædte
.Og du vil ikke slaa mig?
Faksimile
legg: 9, blad: [1]v
Peer Gynt
.Nej, var det ligt; –
vi Kongssønner slaar ikke Kvindfolk og sligt.
Den grønklædte
.Er du Kongssøn?
Peer Gynt
.Ja.
Den grønklædte
.Jeg er Dovre{g}kongens Datter.
Peer Gynt
.Er du det? Se, se; – det træffer jo godt.
Den grønklædte
.
{D}Inde i Ronden har Faer min sit Slot.
Peer Gynt
.Da har Moer min et større, saavidt jeg fatter.
Den grønklædte
.Kjender du Faer min? Han heder Kong Brose?
Peer Gynt
.Kjender du Moer min? Hun heder Dronning Aase.
Den grønklædte
.Naar Faer min er sindt, saa sprækker Fjelle.
Peer Gynt
.De raper, bare Moer min taer paa at skjelde.
Den grønklædte
.Faer min kan spænde under højste Hvælven.
Peer Gynt
.Moer min kan ride gjennem strideste Elven.
Den grønklædte
Har du anden Klædning, end de Fillerne der?
Faksimile
legg: 9, blad: [2]r
38
Peer Gynt
.Haa, du skulde se mine Søndagsklæer!
Den grønklædte
.Jeg gaar till Hverdags i Guld og Silke.
Peer Gynt
.Det tykkes dog ligere Stry og Stilke.
Den grønklædte
.Ja der er et du maa komme ihug;
hm, saa er nu Troldes Skik og Brug:
tvefold laget er alt vort Eje.
Kommer du frem till min Faders Gaard
tør det hænde sig lett at du er paaveje
till at tro du i styggeste Stenrøsen staar –
Peer Gynt
.Ja er det ikke akkurat sligt hos os?
Alt Guldet vil tykkes dig Rusk og Boss,
og kanske vil du tro at hver glittrende Rude
er en Byldt af gamle Hoser k og Klude –
Den grønklædte
.Svart tykkes hvidt, og styggt tykkes vént.
Peer Gynt
.Stort tykkes lidt, og skident tykkes rent.
Den grønklædte
.Ja saa se{
<...>
}r jeg, vi to hører passer sammen.
Peer Gynt
.Som Benet og Brogen, som Haaret og Kammen.
Den grønklædte
.Brudehest! Brudehest! Kom Brudehesten
<...>
min!
en kjæmpestor Gris kom-
˺
Peer Gynt
.Hejsan; vi skal s{
<...>
}tryge gjennem Bergporten ind.
Faksimile
legg: 9, blad: [2]v
(e{
<...>
}n kjæmpestor Gris kommer med en Tougstump
till Grime og en gammel Sækk till Sadel. Peer
Gynt svinger sig opp og tager den grønklædte foran ˹sig)˺
sig.) ˹
Rapp dig, rapp dig, min Ganger god!
˺
Den grønklædte
.Ak, nys gik jeg saa stur og mod; –
nej, en ved aldrig hvad der kan hændes.
Peer Gynt
(prygler paa Grisen)
Rapp dig, rapp dig, min Ganger god!
Paa Ride
˹stellet˺
grejen
skal Storfolk kjendes!
(Dovregubbens Sal. Stort Troldgilde. ˹Selskabet sidder tillbords.˺
Dovregubben
i Højsædet, ved hans Side Peer Gynt og den
grønklædte Kvinde , begge i Bryllupsklæder.)
>Trolde af begge Kjøn langs Bordet.)
i Højsædet, ved hans Side Peer Gynt og den
grønklædte Kvinde , begge i Bryllupsklæder.)
>Trolde af begge Kjøn langs Bordet.)
Kor
(unisono.)
Saa vaagne vi vel opp engang
og bryde Lænker, Baand og Tvang!
For Dovre, Troldes Fødeland,
vi denne Skaal vil tømme!
Dovregubben
(taler fra Højsædet)
De fem første Viser gjaldt Fædrenelandet,
og de otte sidste gjaldt ikke noget andet.
Det er vakkert; det viser et samlet Sind,
som aldrig ser ud men bestandig ind
Faksimile
legg: 9, blad: [3]r
39
Nu kunde vi paa en
˹ændret˺
anden
Vis
forkynde os selv vort Dovres Pris,
vi kunde bytte Sangen med Tale.
Min Svigersøn fra de fremmede Dale
bør kjende det Folk han skal færdes iblandt;
lad os tale om os selv, usminket og sandt,
saa kildres vort Øre og han blir vis.
Hoftroldet
.
Bestandig har Kongen det Maal for Øje,
paa engang at gavne og at fornøje.
Professortroldet
\
Visdomstroldet /
Visdomstroldet /
(rejser sig.)
Det er sagtens mig, som, skjønt ufortjent
,
med Kongens Oppfordring at tale var ment.
Jeg er ej beredt; jeg fattes Ord; –
jeg vil holde den Tale jeg holdt ifjor;
jeg holdt den ogsaa for to Aar siden;
men et og andet kan glemmes med Tiden;
og
˹muligt var det den˺
maaske slutted den ogsaa inde
˹hist eller her et noget˺
et eller andet
gyldent Frø,
der var værd at trives og ikke at dø
ved at gaa de ærede Trolde af Minde. –
Altsaa da, som jeg selv har sagt –
i Forstenelsen ligger vort rette Magt,
Dovregubben
.
Stopp! Det er bedre at Ordet blir lagt
i Munden paa han som kjender till Tingen,
noget kjender han, men alt
˹kjender˺
ved
ingen.
Hoftroldet
.
Det er Visdomsord!
Faksimile
legg: 9, blad: [3]v
Dovregubben
.
Ifald du kan,
saa sig os; hvad skiller Trold fra Mand?
Professortroldet
.
Derude under det skimrende Hvælv
det heder: Mand, du skal være dig selv.
Herinde i Skyggerne mellem Troldenes Flok
det heder: Trold, vær dig selv nok
.
Bispetroldet
.
Ordet «nok», min Søn; det Ord skal du mærke;
{det}«Nok» min Søn; det kløvende, stærke
Ord maa staa i dit Vaabenmærke –
Peer Gynt
.
Nej men –
Dovregubben
.
Det maa, skal du her vorde Herre.
Peer Gynt
.
Aa ja, lad gaa. Det er jo ikke værre.
Dovregubben
.
Nævn vor hjemlige Levevis
alt till vor og vort Dovres Pris.
Folketroldet
.
Koen giver Kager og Studen Mjød;
og Studen Mjød,
spørg ej om den smager sur eller sød; –
salt eller sød;
Hovedsagen er, det faar du ej glemme:
den er brygget herhjemme.
Peer Gynt
.
Fanden med deres hjemlige Drikk; –
Faksimile
legg: 9, blad: [4]r
40
Dovregubben
.
Jeg vænner mig aldrig till Landsens Skikk.
Dovregubben
.
Bollen følger med, og den er af Guld;
vel værd at tømmes till Randen fuld.
Peer Gynt
.
Der staar jo skrevet: du skal tvinge din Natur,
i Længden falder Drikken vel mindre sur; –
lad gaa!
Dovregubben
.
Se det er fornuftigt talt;
med Tiden vil du finde, her er ikke saa galt.
(till Digtertroldet.)
Hvad er vore Øjnes og Ørers Glæde,
og hvordan skal et skikkeligt Trold sig klæde?
Digtertroldet
.
I Vadmel slaar vor Sangmø sit tarmestrængte Spil;
i Stuthoser tripper vor Dansemø dertill;
alting fjellvirket, ingenting fra Dalen,
undtagen Silkesløjfen yderst paa Halen.
Peer Gynt
.
Men jeg har ingen –
Dovregubben
.
Hvad du ikke har kanst du faa;
vi skal hæfte den nett og behændigt paa.
du faar en {g}Gylden Lykke Sløjfe at bære
og det gjælder her for den højeste Ære –
Peer Gynt
.
Der siges jo, Mennesket er kun et Fnug; –
og lidt faar en læmpes efter
Lan
Skik og Brug –
lad gaa!
Faksimile
legg: 9, blad: [4]v
Dovregubben
.
Du est en fornuftig Fyr.
Peer Gynt
(for sig selv)
En Hale gjør jo ingen Mand till et Dyr.
Dovregubben
.(Dovregubbens Kongshal. Stor Forsamling af
>Trolde. Dovregubben i Højsædet med Krone og
Spir. Peer Gynt staar for ham. Stor Allarm
mellem Hougmænd, >Tomtegubber og Hoftrolde.)
[HIS: Hovedhånden i manuskriptet har her laget 13 linjer med overstrykningsstreker (uten tekst under). Strekene er ikke transkribert, men linjeskiftene er gjengitt.]
>Trolde. Dovregubben i Højsædet med Krone og
Spir. Peer Gynt staar for ham. Stor Allarm
mellem Hougmænd, >Tomtegubber og Hoftrolde.)
Faksimile
4{0}1
a.)
Hoftrolde
.Slagt ham! Kristenmands Søn har {D}daaret
Dovregubbens veneste Mø!
Troldunger
.Maa jeg skjære ham i Fingren! ˹Rive ham i Haaret.˺
Troldjenter
.Hu, hej,
˹lad mig˺
jeg vil
bide Maa vi bide ham i Laaret.
Troldhex
. ˹
(med en Slev.)
˺
Skal han lages til Sodd og Sø?
2d Troldhex
. ˹
(med Retterkniv.)
˺
Skal han steges paa Spidd eller koges i Gryde?
Dovregubben
.Isvand i Blodet. Lad os ikke skryde.
Vi er gaaet tillagters i de senere Aar,
vi ved ikke mer om det ramler eller staar,
og Folkehjælp skal en ikke fra sig skyde;
desuden er Gutten fast uden Lyde,
og stærkbygget med saavidt jeg ser.
Sandt nok, han har kun et eneste Hode,
men Datter min har jo heller ikke fler;
tre Hoders Troll er rent af Mode,
selv Tvehoder faar en knappt Øje paa,
og d{a}e ˹Hoder˺ er de endda kun saa som saa.
(till Peer Gynt.)
Altsaa, det er min Datter du kræver?
Peer Gynt
.Din Datter og halve Riget, ja.
Dovregubben
.Det halve faar du imens jeg lever,
og det andet halve naar jeg engang falder fra.
Faksimile
Peer Gynt
.
˹Det er jeg nøjd med.˺
J Saa var det godt
.
Dovregubben
.Ja, stopp, min VenGut; –
du har
˹ogsaa˺
endnu
nogle Tillsagn at g{j}ive˹.˺
tillslut.
Brydes et af dem, er hele Pagten brudt,
og du slipper ikke herfra ilive.
For det første maa du love at du aldrig ændser
hvad der ligger bag de naturlige Grænser,
sky Dagen og Daad og hver lysbar Plett.
Peer Gynt
.Faar jeg kaldes for Konge, saa holdes det lett.
Dovregubben
.Dernæst, nu vil jeg i Kløgt dig prøve –
lad se om du har en Visdomstand
som kan Dovregubbens Gaadenødd kløve; –
hvad er
˹Forskjellen˺
det som skiller
mellem Trold og Mand.
Peer Gynt
.Sletingen, saa vidt jeg mærker{;}–
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt oppover i venstre marg.]
Stortrold vil stege og Smaatrold vil klore.
Ligesaa hos os, naar bare de turde.
˺
de er ens i baade Idræt og Værker.
de er ens i baade Idræt og Brug;
min
Dovregubben
.Sandt nok det er et af Tidens
˹Værker˺
Mærker
at den ene efter den anden hærmer,
at Grande sig till nærmeste Grande nærmer,
men Dag er Dag og Kveld er Kveld,
saa Forskjel blir der nu ligevel, –
nu skal du høre hvad det er for noget.
Derude under de{n}t skimrende Hvæl{
d
}v
mellem Folk det heder: Mand, vær dig selv;
Faksimile
42
Herinde hos os mellem Troldenes Flok
det heder: Trold, vær dig selv – nok!
Hoftroldet
Øjner du Sluget?
Peer Gynt
.Det tykkes mig taaget.
Dovregubben
.«Nok», min Søn, det kløvende, stærke
Ord maa staa i dit Vaabenmærke.
Peer Gynt
(river sig bag Øret.)
Nej, men –
Dovregubben
.Det maa, skal du her vorde Herre.
Peer Gynt
.Ja, Skidt; lad gaa; det er jo ikke værre –
Dovregubben
.Dern{
e
}
æst maa du lære at sætte Pris
paa vor hj jævne hjemlige Levevis.
(vinker; to Trolde med Svinehoveder
hvide Nathuer, o. s. v. bringer Mad og
Drikke.)
Koen giver Kager og Studen Mjød;
spørg ej om den smager sur eller sød;
Hovedsagen er, det faar du ej glemme;
den er brygget herhjemme.
Peer Gynt
.Fanden med eders hjemlige Drikk!
Jeg vænner mig aldrig till Landsens Skikk!
(støder Sagerne fra sig.)
Faksimile
Dovregubben
.Bollen følger med, og den er af Guld;
hvo Guldbollen ejer, ham er Datter min huld.
Peer Gynt
.
(grundende.)
Der staar jo skrevet: du skal tvinge din Natur;
og i Længden falder Drikken vel mindre sur.
Lad gaa!
(føjer sig.)
Dovregubben
.Se, det er fornuftigt talt
{.}sagt.
D{et}u gli{
<...>
}der?spytter?
Peer Gynt
.En faar
˹trøste sig med˺
lide paa
Vanens Magt.
Dovregubben
.Dernæst maa du kaste dine Kristenmandsklæder;
thi det skal du vide till vort Dovres Hæder:
her er alting {F}fjeldvi{n}rket, ingenting fra Dalen,
undtagen Silkesløjfen yderst paa Halen.
Peer Gynt
.
(vred)
Jeg har ingen Hale!
Dovregubben
.Saa kanst du faa.
Hoftrold, bind {
<...>
}ham min
˹Søndagshale˺
Stashale
paa.
Peer Gynt
.Nej, om du faar! Vil I gjøre mig till Nar?
Dovregubben
.Bejl aldrig till Datter min med Bagen bar.
Faksimile
43
b.)
Peer Gynt
.Gjøre Menneske till Dyr!
Dovregubben
.Min Søn, du fejler,
jeg gjør dig bare till en høvelig Bejler.
Du skal faa en brandgul Sløjfe at bære,
og det gjælder her for den højeste Ære.
Peer Gynt
(betænksomt)
Der siges jo, Mennesket er kun et Fnug.
Og lidt faar en lempes efter Skikk og Brug.
Bind væk!
Dovregubben
.Du est en fornuftig F{
<...>
}yr.
Peer Gynt
(for sig selv)
En Hale gjør ˹jo˺ ingen Mand till et Dyr.
Hoftroldet
.Prøv nu hvor fint du kan svanse og svinge.
Peer Gynt
. ˹
(arrig.)
˺
Haa, vil I endnu till mere mig tvinge?
Kræver I ogsaa min Kristenmandstro?
Dovregubben
.Nej, den kan du gjerne beholde i Ro;
det er ikke Troen det ˹her˺ kommer an paa,
det er {
<...>
}Kroppen og Skorpen en skal kjende sin Mand paa
bare vi er ens i Lader og Klædsel
Troen gaar frit; den lægges ingen Told paa;
det er Skorpen og
˹Snittet˺
Kroppen
en skal kjende et Trold paa
Faksimile
bare vi er ens i Lader og Klædsel,
kan du gjerne kalde Tro, hvad vi kalder Ræddsel.
Peer Gynt
.Du er dog, de mange Vilkaar tilltrods,
mere rimelig Karl, end en skulde frygte.
Dovregubben
.Min Søn, vi Trolde er bedre end vort Rygte;
det er ogsaa en Forskjell mellem jer og os.
Dog, endt er Gildets alvorlige Deel,
nu vil vi Ører og Øjne fryde.
Spillemø, frem! Lad
˹Dovreharpen˺
G{y}uldharpen
lyde!
Dansemø, frem! Træd Dovrehallens Fjæl!
(Spil og Dans.)
Hoftroldet
.Hvad tykkes dig?
Peer Gynt
.Tykkes? Hm –
Dovregubben
.Tal uden Frygt.
Hvad ser du?
Peer Gynt
.Noget ustyggelig stygt.
Med Kloven slaar en Bjeldeko et tarmestrængt Spil.
I Stutthoser tripper en
˹Purke˺
Griseso
dertil.
Hoftroldet
.Æd ham!
Dovregubben
.Husk, han har Menneskesanser!
Troldjenter
.Hu, riv af ham baade
2
Øje og 1
Øre
.
Faksimile
44
Den grønklædte
(grædende)
Huhu! Sligt maa vi
2
døje og 1
høre
naar jeg og
˹min Far˺
Søster min
spiller og danser!
Peer Gynt
.Aa˹haa,˺, var det dig? Lidt Spøg i Gildet,
det ved du, er aldrig saa ilde ment.
Den grønklædte
.Tør du bande paa det?
Peer Gynt
.Baade Dansen og Spillet
var, Katten klore mig, rigtig {v}pent.
Dovregubben
.Det er underligt med den Menneskeart;
den hænger i saa mærkværdigt længe.
Faar den i Dyst med os en Flænge,
sætter den vel Ar, men den heles snart.
Min Svigersøn er nu saa føjelig som nogen,
villig har han kastet {k}Kristen˹mands˺brogen,
villig har han drukket af Mjødpokalen,
villig har han bundet bag paa sig Halen,
villig, kort sagt, till alt hvad vi bad ham;
saa tryggt
˹jeg tænkte˺
en skulde tro
den gamle Adam
var engang for alle paa {d}Døren jaget;
men se, med et har han Overtaget;
Ja, ja, min Søn, saa faar du i Kur
mod denne hersens Menneskenatur. –
Peer Gynt
.Hvad vil du gjøre?
Faksimile
(Dovregubbens Sal. Stor Forsamling af Troldfolk
Hougfolk og Tomtegubber. Dovregubben selv
sidder i Højsædet med Krone paa Hovedet
og Spir i Haanden. Peer Gynt staar for
ham.)
Hougfolk og Tomtegubber. Dovregubben selv
sidder i Højsædet med Krone paa Hovedet
og Spir i Haanden. Peer Gynt staar for
ham.)
Trolde
.
Æd ham! Æd ham! Kristenmands Søn bejler
till Dovregubbens Datter!
till Dovregubbens Datter!
Troldunger
.
Maa jeg knibe et Stykke af Laaret?
Andre
.
Maa jeg bide en Finger af?
Troldhexe
(med en Slev)
Skal han paa Spid eller i Gryde.
Trolde
.
Slagt ham; flaa ham! Uhørt Voghals,
han bejler till Dovregubbens Datter!
han bejler till Dovregubbens Datter!
Dovregubben
.
Isvand i Blodet. I gamle Dage kunde
det ikke være taalt; men vi er gaaet tillagters,
det kan ikke nægtes, og Tiden som slider
Bergvæggen, den slider ogsaa Kanterne
af Nabo og Nabo imellem. Der er ikke
nær saa stor Skillnad mellem Kristen-
mand og Troll nu f som før.
det ikke være taalt; men vi er gaaet tillagters,
det kan ikke nægtes, og Tiden som slider
Bergvæggen, den slider ogsaa Kanterne
af Nabo og Nabo imellem. Der er ikke
nær saa stor Skillnad mellem Kristen-
mand og Troll nu f som før.
Faksimile
45
c.)
Dovregubben
.I venstre Øjet
jeg risper dig lidt, saa ser du skjævt,
men alt, hvad du ser,
˹tykkes˺
er
gjildt og gjævt.
Saa skjærer jeg ud den højre Ruden –
Peer Gynt
.Er du drukken?
Dovregubbe{t}n
. ˹
(lægger nogle skarpe Redskaber
paa Bordet.) ˺
Her ser du Glasmestertøjet.
Spjeld skal du faa, som den olme Studen.
Da vil du skjønne hun er dejlig, Bruden,
og aldrig vil Synet dit kverves som før
af
˹trippende Purker˺
Grisemadre
og Bjeldekjør –
Peer Gynt
.Det er Galmands Snakk!
˹
Hoftroldet.
˺
Dovregubben
.Det er Dovregubbens Tale;
han er den vise, ˹og˺ du er den gale.
˹
˺
Dovregubben
Tænk efter, hvor megen Fortræd og Plage
du kan fri dig for mellem Aar og Dage.
Kom dog ihug, at Synet er Kilden
till Graadens argende beske Lud.
Peer Gynt
.Sandt nok; og det staar i Huspostillen:
forarger dig Øjet, saa slaa det ud.
˹Hør˺
Men
, sig mig, naar heles saa Synet igjen
till Menneskesyn?
Dovregubben
.Ingensinde, min Ven.
Faksimile
Peer Gynt
.Naa, saa! Ja, saa siger jeg Takk for mig?
Dovregubben
.Hvad vil du udenfor?
Peer Gynt
.Gaa min Vej.
Dovregubben
.Nej stopp; det er lettvindt at slippe herind;
men udad gaar ikke Dovregubbens Grind.
Peer Gynt
.Du vil da vel ikke tvinge mig voldeligt?
Dovregubben
.Hør nu og vær besindig, Prins Peer!
Du har Gaver for Troldskab. Ikke sandt, han teer
sig allerede nu saa temmelig troldeligt?
Og Trold vil du være?
Peer Gynt
.Ja-Gud vil jeg saa.
For en Brud og et
˹ældgammelt˺
velskjøttet
Rige paa Kjøbet
kan jeg finde mig i at noget gaar i Løbet.
Men alt{ i}
˹ing˺
˹i˺ Verden er der Maade paa.
Halen
˹har˺
{
<...>
}bær
jeg ˹taget˺, det er ganske sandt;
men jeg kan vel faa løst, hvad det Hoftrold bandt;
Brogen har jeg kastet, den var gammel og lappet;
men jeg kan vel igjen faa den paa mig knappet;
og
˹sagtens˺
jeg
kan ˹jeg˺
vel ogsaa faa losset Baaden
for denne dovriske Levemaaden.
Jeg skal gjerne sværge paa en Ko er en Mø;
en Ed kan en altid jo æde i sig;
Faksimile
46
men, det, at vide at en aldrig kan fri sig,
at en ikke som et skikkeligt Menneske kan dø,
at gaa som et Bergtrold alle sine Dage, –
dette her, at en aldrig kan træde tillbage,
som der staar i Bogen, det lægger du Vind paa, –
men det er noget, som jeg aldrig gaar ind paa!
Dovregubben
.Nu bliver jeg sandt for Udyden vred,
og da er jeg ikke till at gantes med!
Du dagblakke Pilt! Ved du hvem jeg er?
Først saa kommer du Datter min for nær –
Peer Gynt
.Det er Løgn i din Hals!
Dovreguben
Du
˹maa˺
skal
hende ægte.
Peer Gynt
.
˹Tør du sige mig paa {–?}at –?˺
˹Naa˺
Jeg
kommer ˹jeg˺ for nær –?
Dovregubben
.Hvad? Kan du nægte
hun var i din Attraa og i din Begjær.
Peer Gynt
(blæser)
Ikke andet? Hvem Fanden hænger sig i sligt{!}?
Dovregubben
.Mennesket blir sig dog altid ligt.
Aanden, Aanden bekjender jeg Tunge skingrende;
og dog
˹agtes˺
gjælder
kun det, som kan gribes med Fingrene.
Saa du mener at Attraaen intet gjælder;
vent, du skal snat faa Syn for Sagn, –
en Arving har du før Aaret hælder –
Faksimile
Peer Gynt
.Du fisker mig ikke med Løgnens Agn!
Dovregubben
˹
Den grønklædte
.˺
˹Min˺ Peer, du er Faer, før Aaret hælder.
Peer Gynt
.Lukk opp; jeg
˹skal˺
vil
ud.
Dovregubben
.I et Bukkeskind
˹faar du Ungen efter dig.˺
skal jeg skikke dig Ungen.
Peer Gynt
(tørrer Sveden af sig)
Gid Bare jeg var vaagnet!
Dovregubben
.Skal han skikkes till Kongsgaarden?
Peer Gynt
Skikk ham paa Sognet!
Dovregubben
Godt, Prins Peer, den Sagen blir din.
Peer Gynt
.Men den Ting er sikker, at gjort er gjort,
item at din Afkom vil voxe;
sligt Blandingskræ voxer urimelig fort –
Peer Gynt
.Gubbe, vær nu ikke strid som en Oxe;
{v}Vær rimelig ˹Jomfru˺, tag mod et godt Forlig –
du skal vide, jeg er
˹hverken Prins eller˺
igrunden ikke
rige;
og enten du
˹nu˺
nu
vil maale eller veje mig,
˹kan du tro, du˺
saa
vinder ikke Datter stort ved at eje mig.
Dovregubben
. ˹
(ser en Stund paa ham, derpaa siger
han.) ˺
{
Kast
}
Hiv ham
˹i Knas mod˺
udenfor
Bergvæggen, Børn{;}!
Faksimile
47
d.)
Troldunger
.
<...>
Troldunger
.Aa,
˹Faer˺
nej
, maa vi først lege Hubro og Ørn!
Ulvelegen!
˹Graamus˺
˹
Spidsmus og gloøjet˺
Musen, som jages af en
Katt!
Dovregubben
.Ja, men fort. Jeg er arrig og søvnig. Godnatt!
(gaar.)
Peer Gynt
(jaget af Troldungerne)
Slipp mig, Djævels{kab}tøj! Tomtegubber, Nisser!
(vil krybe i et Hul)
Troldunger
.Tomtegubber! Nisser!
/
Bid ham bag!
Peer Gynt
.Au!
Troldunger
.Stæng alle Ridser!
{Pee}Hoftroldet
.Hvor de morer sig, de smaa!
Peer Gynt
.
(kjæmpende med en liden Troldunge som har bidt sig
fast i hans Øre.)
Vil du slippe, dit Skarn!
Vil du slippe, dit Skarn!
Hoftroldet
.
(slaar Peer Gynt over F{j}ingrene)
Tag varsomt, Slyngel, paa et kongeligt Barn!
Peer Gynt
.Et
˹Rottehul˺
Musehul
–!
Troldunger
.Nissebror! det maa du spærre!
Faksimile
Peer Gynt
.Den gamle var fæl; men de unge er værre!
Troldunger
.Flæng ham!
Peer Gynt
.Ak den der var liden som en Mus!
(løber om)
Troldunger
.
(myldrer om ham)
Stæng Gjerde! Stæng Gjærde!
Peer Gynt
Ak, var jeg en Lus!
Troldunger
.Nu i Synet paa ham!
Peer Gynt
.Hjælp, Moer, jeg døer!
(Kirkeklokker ringer langt borte.)
˹
˺
Troldunger
.Bjelder i Fjeldet! Det er Svartkjolens K{
<...>
}jør!
(Troldene flygter under Bulder og hylende Skrig, Hallen
styrter sammen; alt forsvinder.)
styrter sammen; alt forsvinder.)
Faksimile
48
(Bælmørke.) Skodden vælter sig tykk
og ugjennemtrængelig.)
og ugjennemtrængelig.)
(Peer Gynt med en Gren i Haan-
den slaar og hugger omkring sig.)
den slaar og hugger omkring sig.)
Peer Gynt
.Giv Svar! Hvem er du?
En Stemme
(i Mørket.)
Mig selv!
Peer Gynt
Afvejen!
Stemmen
.Gaa udenom, Peer; den er stor nok, Hejen!
Peer Gynt
.
(vil igjennem paa et andet Sted, men støder imod.)
Hvem er du?
Stemmen
.Mig selv! Kan du sige det samme.
Peer Gynt
.Jeg kan sige hvad jeg vil, og mit Sverd kan
ram̅e!
ram̅e!
Agt dig! Hu, hej, nu falder det knusende;
Kong Saul slog Hundred, Peer Gynt ti tusende!
Hvem er du?
Stemmen
Mig selv!
Peer Gynt
.Det dumme Svar
kan du gjemme, det gjør ikke Sagen klar.
Hv{
em
}ad er du?
Stemmen
.Den store Bøjgen.
Stemmen
.Gaa udenom, Peer!
Peer Gynt
.Igjennem! Han faldt! Haa haa, er her fler.
Stemmen
.Bøjgen, Peer Gynt; en eneste en,
Det er
˹Bøjgen˺
mig
som er ˹saarløs˺
˹menfri˺
uskadt
og
˹Bøjgen˺
mig
som fik Men.
\
det er
˹Bøjgen˺
mig
som er død og
˹Bøjgen˺
mig
som lever.
/
Peer Gynt
.Værget er troldsmurt; men
˹jeg˺
Peer
har Næver!
(slaar sig igjennem)
Stemmen
.Ja lid paa Næverne; lid paa Kroppen.
Hi, hi, Peer Gynt, saa rækker du Toppen.
Peer Gynt
.
(kommer igjen)
Atter og fram, det er lige langt;
ud og ind, det er lige trangt!
Der er han; og der; og rundt om Svingen.
Rett som jeg er ude, staar jeg midt i Ringen.
Nævn dig; lad mig se dig; hvad er du for noget?
Stemmen
.Bøjgen.
Peer Gynt
.Ikke dødt, ikke levende{;}, slimet, taget.
Ingen Skikkelse heller! Det er som at tørne
˹i˺
mod
en Dynge af knurrende halvvaagne Bjørne!
Slaa fra dig!
Stemmen
.Bøjgen er ikke gal.
Faksimile
49
e.)
Peer Gynt
.Slaa!
Stemmen
.Bøjgen slaar ikke!.
Peer Gynt
.Kjæmp! Slaa! Du skal!
˹!˺
Stemmen
.Den store Bøjgen
˹vinder uden at kjæmpe.˺
er ingen Kjæmpe.
Den store Bøjgen vinder alting med Lempe.
Peer Gynt
.2. ↕
Va{ar}r her bare saa meget, som et aarsgammelt Trold.1. ↕
Var her bare
˹en Nisse, som˺
et Hoftrold, eller
kunde mig prikke;Bare noget at slaas med; men det er her ikke!
Nu snorker han! Bøjg!
Stemmen
.Hvad godt?
Peer Gynt
.Brug Vold!
Stemmen
.Den store Bøjgen vinder alting med Lempe.
Peer Gynt
.Klør og flængende Tænder i Kjødet!
Jeg maa kjende Dryppet af mit eget {
<...>
}Blod.
(der høres som Vingeslag af store Fugle.)
Fugleskrig
.Kommer han, Bøjg?
Stemmen i Mørket
.Ja, Fod for Fod.
Faksimile
Fugleskrig
.Alle Søstre langt borte, flyv frem till Mødet!
Peer Gynt
.Glan ikke ned for dig, lud og bøjet.
Skal du berge mig, Jente, saa gjør det snart;
Solvejg, kyl ham Spændebojen
˹bent˺
<...>
i Øjet!
Fugleskrig
.Han vimrer!
Stemmen
.Vi har ham.
Fugleskrig
.Søstre, skyd Fart!
Peer Gynt
.For dyrt at kjøbe sig Livet till
for slig en Times tærende Spil.
(synker sammen.)
Fuglene
.Bøjg, der stupte han! Tag ham, tag ham!
(Klokkeringning og Salmesang høres langt borte.)
Bøjgen
(svinder ind till intet og siger i et Gisp:)
Han var for stærk. Der stod Kvinder bag ham.
Faksimile
50
(Soloppgang paa Fjeldet udenfor Aases
Sæterhytte. Døren er stængt. Alting øde
og stille.)
Sæterhytte. Døren er stængt. Alting øde
og stille.)
(Peer Gynt ligger sovende udenfor
Sætervæggen.)
Sætervæggen.)
Peer Gynt
(vaagner, ser sig om med et sløvt og tungt
Øjekast. Han spytter.)
Tvi! For en Natt! Det er vel, den er runden. –
Den, som havde {
<...>
}sig en lagebrændt Sild.
(spytter igjen)
Det er Fanden till vassen Smag i Munden!
(ser Helga, som kommer med en Nistebomme.)
Haa, Unge, er du her? Hvad er det du vil?
Helga
.Det er Solvejg –
Peer Gynt
Hvor er hun?
Helga
.Bag Sætervæggen.
Solvejg
.
(skjult.)
Kommer du nær, saa sætter jeg paa Sprang!
Peer Gynt
.Kanske du er rædd, at jeg taer dig i Fang?
Solvejg
.Skam dig!
Faksimile
Peer Gynt
.Ved du, hvor jeg var inatt? –
Dovregubbens Datter hænger efter mig som Klæggen;
˹–˺
Solvejg
.Da var det vel, der blev ringt med Klokker.
Peer Gynt
.Peer Gynt er ikke den Gut, en lokker.
Hvad siger du?
Solvejg
.
Ingenting.
Helga
.
(grædende.)
Aa, hun taer Benene fatt!
Vent!
Peer Gynt
.Se her hvad jeg har i Lommen;
en Sølvknapp; Unge, den skal du faa –
bare snakk godt for mig!
Helga
.Slipp, lad mig gaa! –
Peer Gynt
.
{de}Der har du den.
Helga
.Slip; der staar Nistebommen!
Peer Gynt
.Gud naade dig, hvis du ikke –
Helga
.Uf, du skræmmer mig.
Peer Gynt
.Nej, jeg mente: bed, at hun ikke glemmer mig!
˺
Faksimile
legg: 10, blad: [1]r
10.
50
˹1˺
Tredje Handling.
(Dybt inde i Barskogen.)
(Peer Gynt staar i Skjorteærmerne og fælder
Gavntømmer.)
Gavntømmer.)
Peer Gynt
.
(hugger paa en gam{ <...> }mel Furu med krogede Grene.)
Aa ja; du er sejg, du gamle Kall;
men det baader knappt, for du staar for Fald.
(hugger igjen.)
Jeg ser nok du har en Staaltraadsærk;
men jeg flænger den, jeg, var den aldrig saa stærk. –
˹Ja ja,˺
{N}du ryster han paa
{
s
}din krogede Arm;
det er rimeligt nok,
˹du˺
han
er arg og harm.
Men ligefuldt saa skal du i Knæ. –
Løgn! Det er bare et gammelt Træ.
Løgn! Det er ingen staalklædt Knark;
Det er bare en Furu med sprukken Bark.
Det er
˹trættsomt˺
tungvindt
Arbejd at hugge Tømmer;
men tungere naar en baade hugger og drømmer.
Det skal væk, dette her, – at
˹staa˺
gaa
i Taagen
og væve sig bort lyslevende vaagen. –
Du er fredløs, Gut! Du er jaget paa Skogen.
(hugger en Stund ilsomt.)
Ja, fredløs, ja. Du har ikke Moer
till at bære frem Maden og duge dit Bord.
Faksimile
legg: 10, blad: [1]v
Vil du æde, Gut, faar du hjælpe dig selv,
hente det raat fra Skog og Elv,
spike dig Tyri og nøre dig Ild,
stulle og stelle og lage det till.
Vil du klæde dig varmt, faar du vejde Ren;
vil du mure dig Hus, faar du bryde Sten;
vil du tømre det opp, faar du fælde Stokken
og bære den frem paa din Rygg till Traakken. –
Gjildt skal det bygges. Taarn og Fløj
skal der være paa Tagryggen hæv og høj.
Og saa vil jeg snitte,
˹till˺
som
Knapp paa Gavlen,
en Havfrue, skabt som en Fisk fra Navlen.
Messing skal der være paa Fløjen og Laasen.
Glas faar jeg ogsaa se jeg kan faa.
Fremmede Folk skal undres paa
hvad det er, som skinner langt borti Aasen. –
Helvedes Løgn! Der var den igjen.
Du er fredløs, Gut!
(hugger igjen.)
En barktækt Hytte
gjør baade i Rusk og i Frost sin Nytte.
˹Nu staar han og vagger.˺
<...>
Saa; bare et Spænd!
Der
˹stuper˺
siger
han skraas efter hele sin Længde;
˹det grøsser i˺
ned over
Ungskogens Mylr og Mængde! –
(han begynder at kviste Stammen; paa engang lytter
han og staar stille <...> med hævet Øxe.)
Der er nogen efter mig! Naa, er du slig,
du Hæggstadbonde; du farer med Svig!
(dukker sig ned.)
En Gut! Bare en. Han
˹tykkes skræmt.˺
ser sig om;
Faksimile
legg: 10, blad: [2]r
51
˹2˺
tykkes sky og skræmt. Hvad er det, det gjælder?
Hvad har han under Trøjen?
Han skotter omkring sig. Hvad har han gjemt
under Trøjen? En Øxe
˹Sigd˺. Han
˹standser˺
glyt
og glytter –
omkring sig og
{l}Lægger Næven ˹tillrette˺ paa en Skigardstav;.
Hvad er det nu? Hvorfor staar han og støtter – –
Uf da! Hugg han ikke Fingren af!
Hele Fingren af! Han bløder, som en Stud. –
Der sætter han paa Sprang med Næven i en Klud.
(rejser sig.)
Det var Fanden till
˹Kropp˺
Fant
. Sin bedste Finger.
˹Helt af!˺ Og det uden at nogen ham tvinger{;}! –
{h}Haahaa, nu skjønner jeg! Det er den eneste
Maade at fri sig fra Kongens Tjeneste
Saa er det. De vilde ham i Krigen skikke,
og Gutten, kan jeg tro, vilde nødig afsted.
Men hugge – for altid at skille sig ved – –
ja, tænke det; ønske det, ville det med;
men gjøre det! Nej; det skjønner jeg ikke!
Faksimile
legg: 10, blad: [2]v
(En Stue nede hos Aase. Alting er i U-
orden; Kister staar aabne; Gangklæder ligger
spredte omkring.)
orden; Kister staar aabne; Gangklæder ligger
spredte omkring.)
(Aase og Husmandskonen i travlt Arbejde
med at pakke sammen og lægge tillrette.)
med at pakke sammen og lægge tillrette.)
Aase
.Kari, hør her!
Konen
.Hvad godt?
Aase
(paa den anden Side)
Hør her!
Hvor ligger –?
˹Hvor finder jeg? Sig mig, hvor er –?˺
Aa nej, jeg ved ikke mere
{h}Hvad jeg leder ˹jeg˺ efter{;}? Jeg er som tullet!
Hvor er Nøglen till Kisten?
Konen
.I Nøglehullet!
Aase
.Hvad er det, som rumler?
Konen
.Det sidste Læss
blir kjørt till Hæggstad.
Aase
.Jeg var tillfreds
jeg selv blev kjørt ud i den svarte Kiste!
Aa, hvad et Menneske maa taale og friste!
Gud hjælpe mig naadig! Hele Huset tømt!
Hvad Hæggstadbonden levned, har Lensmanden taget.
Faksimile
legg: 10, blad: [3]r
52
˹3˺
Ikke Klæderne paa Kroppen engang blev v{a<...>
}raget.
Tvi; faa de Skam, som saa haardt har dømt!
Baade Gaard og Grund er ude af Ætten;
strid var den gamle; men stridere var Retten;
der var ikke Hjælp og der var ikke Naade;
Peer var borte; ingen kunde mig raade;
her i Stuen faar jeg sidde till min Død;
˹Katten og jeg vi faar˺
og det kaldte de endda for
Naadsensbrød –
Hvad har han da gjort dem, den st
Konen
.
Ja Gud bedre jer Moer,
˹han, Peer,˺
den Gutten
blev jer dyr?
Aase
.Peer? Jeg mener du er ørsk og yr!
Ingrid kom jo velberget hjem tillslut;
˹kan du skjønne at˺
hvorfor holdt
de sig ikke ˹holdt sig˺ till Fanden{,}?
Han er Brottsmanden, han, og ingen anden;
den Styggen fristed min stakkars Gut!
Konen
.Jeg mener Moer, I faar hente Presten;
det staar værre till, end I kanske tror.
Aase
.Presten? ˹Aa˺ Ja jeg mener det næsten;
˹men˺
aa
nej-Gud om jeg kan! Jeg er Guttens Moer;
jeg faar hjælpe; det er ikke mer end jeg pligter;
lage det som bedst, naar de andre svigter –
Denne Kuften har de skjænkt han; den faar jeg lappe;
Gud give, jeg bare turde Skindfelden nappe; –
hvor er Hoserne?
Konen
.Der; blandt det andet Skrammel.
Faksimile
legg: 10, blad: [3]v
Aase
(roder om)
Hvad finder jeg her? Aa nej; en gammel
Støbe{
<...>
}ské, Kari! Med den har han leget
Knappestøber; smeltet og formet og præget.
H
Engang her <...> var Gilde, kom {
<...>
}Ungen ind
og bad sin Faer at faa en Klump Tin.
Ikke Tin, sae Jon, men Kong Kristians Mynt;
Sølv; det skal mærkes du er Søn till Jon Gynt.
Gud forlade ham, Jon; men han var nu fuld,
og da ændsed han hverken Tin eller Guld.
Her er Hoserne! Aa, der er Hul i Hul;
de maa lappes,
˹Hari.˺
og stoppes;
Konen
.Ja jeg mener, det trængs.
Aase
.Naar det er gjort, faar jeg komme tillsengs,
jeg kjender mig saa skral, og saa ussel og klemt –
To Uldskjorter, Kari; dem har de glemt –
Konen
.Ja rigtig har de det!
Aase
.Det træffer sig nemt.
Den ene kan du tillside lægge;
eller hør, jeg mener vi taer dem begge.
Den, han har paa er saa slidt og tynd.
Konen
.Men Kors da, Moer Aase, det er vist Synd.
Faksimile
legg: 10, blad: [4]r
53
˹4˺
Aase
.Aa ja, men du ved nok, Presten forkynder
Naade for den og de andre Synder.
(Udenfor en Nybyggerhytte langt borte i
Skogen. Rensdyrhorn over Døren. Kveldstid.)
Skogen. Rensdyrhorn over Døren. Kveldstid.)
(Peer Gynt staar udenfor Døren og slaar en
stor Trælaas fast.)
stor Trælaas fast.)
Peer Gynt
.Laas maa der være, Laas, som kan binde
Døren for Troldtøj, og Mand og Kvinde.
Laas maa der være, Laas, som kan lukke
for alle de arrige Nissebukke. –
De kommer med Mørket; de klapper og banker:
lukk opp, Peer Gynt, vi er
˹snygge som˺
bare
Tanker!
Under Sengen vi pussler, i Asken vi rager,
gjennem Piben vi
˹russler˺
suser
som gloende Drager.
Hi-hi! Peer Gynt; tror du Spiger og Planker
kan stænge for arrige Nissebukktanker!
(Solvejg kommer; hun har et Kastetørklæde over
Hovedet og en Bylt i Haanden.)
Hovedet og en Bylt i Haanden.)
Solvejg
.Gud signe dit Arbejd. Du faar ikke vrage mig.
Ubedt jeg kommer, og saa faar du tage mig.
Peer Gynt
.Solvejg! Du er ikke –! Jo, du er!
{G}Og du
˹blir˺
er
ikke rædd for at komme saa nær!
Faksimile
legg: 10, blad: [4]v
Solvejg
.Bud har du skikket med Helga lille;
flere kom efter med Vind og i stille.
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt i venstre marg. Siden det mangler innføyningstegn, er tilføyelsen plassert etter mønster av førstetrykket.]
Bud bar din Mor i alt hun fortalte,
B{
<...>
}ud, som yngled, der Drømmene dalte
˺
Nætterne tunge og Dagene tomme
bar mig det Bud at nu fik jeg komme.
Det blev, som om Livet var sluknet dernede;
jeg kunde ikke hjertefyldt le eller græde.
Jeg vidste ikke tryggt, hvad Sind du aatte;
jeg vidste kun tryggt hvad jeg skulde og maatte.
Peer Gynt
.Men Far din?
Solvejg
.Jeg har ikke Faer og Moer;
jeg har ingen paa hele Guds vide Jord;
jeg har løst mig fra alle.
Peer Gynt
.Solvejg, du vene,
for at komme till mig?
Solvejg
.Ja, till dig alene.
du faar være mig Ven og Trøster.
(i Graad.)
Værst var det at slippe min lille Søster;
˹men˺
nej
endda værre at skilles fra Faer;
˹men˺
nej
vær{re}st ˹i˺fra den, som ved Brystet mig bar;
nej, Gud forlade mig, værst faar jeg kalde
˹den Sorg˺ at skilles ifra dem alle – alle!
Peer Gynt
.Og kjender du Dommen, som blev læst ivaar;
den skiller mig baade ved Arv og Gaard.
Faksimile
legg: 11, blad: [1]r
11.
55
Solvejg
.Og mener du vel at for Gods og Eje
jeg skillte mig fra alle de kjæres Veje?
Peer Gynt
.Og kjender du vel at udenfor Skogen
tør de skyde mig frit, om jeg træffes af nogen?
Solvejg
.Paa Skier har jeg rendt; jeg har spurgt mig frem;
de fritted hvad jeg skulde; jeg svarte: jeg skal hjem.
Peer Gynt
.Saa væk da med baade Spiger og Planker.
Nu trænges ingen Stængsel mod Nissebukktanker.
Træder du derind for at leve med Skytten,
saa ved jeg der er kommen Vigsel over Hytten.
Solvejg! Lad mig se paa dig! Ikke for nær!
Bare se paa dig! Nej, hvor du er
˹lys˺
hvid
og skjær!
Lad mig løfte dig! Nej, hvor du er fin og lett;
Faar jeg bære dig, Solvejg, blir jeg aldrig trætt;
Jeg skal ikke smudse dig; med strake Arme
skal jeg holde dig ud fra mig, du vene og varme.
Nej, hvem skuld
{
<...>
}e tænkt at jeg kunde dig drage,
ved at længtes imod dig alle Nætter og Dage.
Her skal du se, jeg har tømret og byggt;
aa, men ikke for dig; her er ringt og styggt.
Solvejg
.Ringt eller gjildt, – her er efter mit Sind;
saa lett kan en puste mod den strygende Vind.
Dernede var det klummert; en kjendte sig klemt,
det er halvvejs det, som har fra Byggden mig skræmt,
Men her, hvor en hører Furuen suse,
Faksimile
legg: 11, blad: [1]v
heroppe en tykkes at Sang er tillhuse.
Peer Gynt
.Og her kan du trives alle dine Dage?
Solvejg
.Den Vej, jeg har traadt, bær aldrig tillbage.
Peer Gynt
.Knappt tør jeg tro det før jeg ser dig i Stuen;
gaa ind; Jeg skal hente Tyri till Gruen;
lunt skal det varme og bjart skal det lyse,
blødt skal du sidde og aldrig skal du fryse.
(han lukker opp; Solvejg gaar ind. Han staar en
Stund stille; da ler han højt af Glæde og springer
ivejret.)
Peer Gynt
.Min Kongsdatter, – nu er hun funden og vunden!
Hejsan! Nu skal Kongsgaarden
˹tømres˺
rejses
fra Grunden!
(han griber Øxen og gaar bortover; idetsamme træder
en halt gammelagtig Kvinde i en fillet grøn Stakk ud
af Holtet; en stygg Unge holder hende i Skjørtet.)
Kvinden
.Godkveld, Peer Rappfod!
Peer Gynt
.Kors, hver er her?
Kvinden
.Gamle Venner, Peer Gynt. Min Stue ligger nær.
Vi er Grandfolk.
Peer Gynt
.Saa? Det er mer end jeg ved.
Kvinden
.Alt som Hytten din byggtes, byggte min sig med.
Faksimile
legg: 11, blad: [2]r
56
Peer Gynt
(vil gaa)
Jeg har braat –
Kvinden
.Ja, det har du altid, Gut;
men jeg hinker nu efter og raaker dig tillslut.
Peer Gynt
.I mistaer jer, Moer.
Kvinden
.Det har før jeg gjort;
jeg gjorde saa dengang du lovte saa stort.
Peer Gynt
.Jeg lovte –? Hvad Fanden er det for Snakk?
Kvinden
.Har du glemt den Kveld, du hos Faer min drak?
Har du glemt –?
Peer Gynt
.Jeg har glemt, hvad jeg aldrig har vidst.
Hvad rører du om? Naar mødtes vi sidst?
Kvinden
.Vi mødtes sidst, da vi mødtes først.
(till Ungen)
˹Byd˺
Giv
Faer din Drikke; jeg mener han er tørst.
Peer Gynt
.Faer? Er du drukken? Kalder du ham –?
Kvinden
.Du kan da vel kjende Grisen paa Skindet?
Har du Øjne? Kan du ikke se, han er lam
paa Skanken, som du er lam paa Sindet?
Faksimile
legg: 11, blad: [2]v
Peer Gynt
.Vil du bilde mig ind –?
Kvinden
.Vil du vringle dig bort –?
Peer Gynt
.Denne langbente Ungen –?
Kvinden
.Han er voxet fort.
Peer Gynt
.Tør du, dit Troldtryne, lægge mig ud –?
Kvinden
.Hør nu, Peer Gynt, du er grov, som en Stud.
(grædende)
Hvad kan jeg for at jeg ikke er vakker,
som dengang du lokked mig i Lier og Bakker?
I Høst, da jeg fødte, holdt Fanden om min Rygg,
og saa er det rimeligt nok en blir stygg;
men dersom du vil se mig saa vakker, som før,
skal du bare vise Jenten derinde paa Dør,
jage hende ud af Sindet og Synet; –
gjør saa, kjære Vennen min, saa mister jeg Trynet!
Peer Gynt
.Vig fra mig, din Troldhex!
Kvinden
.Ja se, om jeg gjør!
Peer Gynt
.Jeg skal slaa dig i Skallen!
Kvinden
.Ja, prøv om du tør!
Hi-hi, Peer Gynt, jeg kan staa for Slag.
Faksimile
legg: 11, blad: [3]r
5
67
Jeg skal komme igjen hver evige Dag.
Jeg skal glytte paa Døren, se ind till jer begge;
Sidder du med Jenten paa Bænkefjæl,
blir du kjælen, Peer, vil du lege og dægge,
sætter jeg mig hos og kræver min Del.
Jeg er nøjsom, Gut, jeg kræver ikke alt;
bare Smulerne, som fra den rige faldt.
Jenten
˹og jeg,˺
faar det bedste;
vi skal dele og skifte dig;
far vel, Peer Gynt, imorgen kan du gifte dig.
Peer Gynt
.Din Helvedes Mare!
Kvinden
.Men det er s’gu sandt!
Ungen faar du fostre, din fodlette Fant!
Vesle-Fanden, vil du till Faer din?
Ungen
.
\
(spytter efter ham) /
Tvi!
Jeg skal hugge dig med Øxen; bare bi, bare bi!
Kvinden
.Aa nej for et Hode Hoved der sidder paa den Kropp!
D{et}u blir Faer din opp ad Dage naar du engang voxer opp!
Peer Gynt
.Gid
˹I˺
du
var saa langt –!
Kvinden
.Som
˹vi˺
jeg
nu er nær{!}?
Peer Gynt
.Og alt dette –!
Kvinden
.Bare for Tanker og Begjær!
Faksimile
legg: 11, blad: [3]v
Det er
˹ilde˺
galt nok
for dig; men vær{re}st for den anden –
Peer Gynt
.Solvejg, mit reneste, skjæreste Guld!
Kvinden
.
˹Aa˺
Aa
{j}Ja; det ˹svier till˺
er de skyldfrie,
˹
det svier till,˺
som skal ha’ det,
sa’e Fanden,
Moer hans gav ham Hugg, for Faer hans var fuld!
(hun hinker ind i Holtet med Ungen, som kaster Øl-
bollen efter ham.)
Peer Gynt
.
(efter en lang Taushed.)
Gaa udenom, sa’e Bøjgen. En faar saa her. –
Der faldt Kongsgaarden, Peer, med Braak og Rammel.
Det slog Mur om hende, jeg var saa nær;
her blev Høst med et˹.˺
,
{og}Hu, Verden blev gammel!
Udenom, Gut! Der finds ikke Vej
tvers igjennem dette till hende fra dig.
Tvers igjennem? Hm; der turde dog findes.
Der staar noget om Anger, hvis rett jeg mindes.
Men hvad? Hvad staar der? Jeg har ikke Bogen,
har glemt det meste; og her er ikke nogen
Rettledning at faa i vilde Skogen. –
Men hun
˹ved˺
kjender
jo saa mangt og saa meget vildt
jeg har øvet, og det tykkes hende næsten gjildt.
Men Vildskab og Stygghed er ikke et;
en brunes af Sol og af Søleskvett;. –
Anger? Saa skulde der kanske gaa Aar
før jeg vandt mig igjennem. Det Liv blev magert.
Slaa sønder, hvad skjært er, og vent og fagert,
og klinke det ihob af Stumper og Skaar.
Sligt kan gjøres med en Fele, men ikke med en Klokke;
Faksimile
legg: 11, blad: [4]r
58
der, det skal grønnes, faar en ikke traakke. –
Men det var jo en Løgn med det Hexetryne; –
nu er det jo over, og ude af Syne; –
ja, ude af Syne, men ikke af Sind;
smygende Tanker vil følge mig ind.
Ingrid! Og de tre, som paa Hougene sprang!
Vil de stillle sig imillem? Med Blygsel og Harme
kræve, som hun, at krystes i Fang,
løftes varligt og vent paa strake Arme?
Udenom, Gut; var Armen saa lang,
som Furuens Lægg eller Granens Stang,
jeg mener,
<...>
jeg løfted hende endda for nær
till at sætte hende fra mig menløs og skjær. –
Jeg faar udenom dette paa Sætt og Vis,
saa det hverken blir Vinding eller Forlis.
En faar skyde
˹sligt˺
det
fra sig og faa det glemt; –
gaa inde efter dette; saa sky og skræmt; –
gaa ind med alt det Styggetøj i Følge;
tale og dog tie, skrifte og dog dølge –!
Det er Helgedagskveld. At Stævne till Møde,
slig som jeg nu er, var
Helligbrøde
Kirkebrøde.
Solvejg
(i Døren.)
Kommer du?
Peer Gynt
(halvhøjt).
Udenom!
Solvejg
.Hvad?
Faksimile
legg: 11, blad: [4]v
Peer Gynt
Du faar vente.
Her er mørkt, og jeg har noget tungt at hente.
Solvejg
.Bi; jeg skal hjælpe; vi Byrden skal dele.
Peer Gynt
.Nej, staa
˹der˺
hvor
du staar; jeg faar bære det hele.
Solvejg
.Men ikke for langt{!}, du!
Peer Gynt
.
˹Vær taalsom,˺
Gud signe dig
Jente;
langt eller kort, – du faar vente.
Solvejg
(nikker efter ham)
Ja, vente!
(Peer Gynt gaar nedover Skogstien. Solvejg bli-
ver staaende i den aabne Halvdør.)
ver staaende i den aabne Halvdør.)
Faksimile
legg: 12, blad: [1]r
12.
59
(Aases Stue. Aften. Lys paa Bordet.)
(Aase ligger i Sengen og famler urolig om-
kring paa Spredet.)
kring paa Spredet.)
Aase
.Nej, Herregud, kommer han ikke!
Det dryger saa inderlig langt.
Jeg har ikke Bud at skikke;
og sige ham har jeg saa mangt.
Her er ikke Stunder at miste;
saa braat; hvem skulde det tænkt!
Aa, dersom jeg bare vidste
jeg ikke har holdt ham for strængt.
Peer Gynt
(kommer)
Godkveld!
Aase
.Vorherre dig glæde!
Saa kom du da, kjære min Gut!
Men hvor tør du færdes hernede?
Her er jo dit Liv forbrudt.
Peer Gynt
.Aa, Livet faar være det samme.
Jeg maatte nu se herned.
Aase
.Ja, nu staar Kari tillskamme;
og jeg kan gaa bort i Fred.
Faksimile
legg: 12, blad: [1]v
Peer Gynt
.Gaa bort? Hvad er det du s{
<...>
}nakker?
Hvor er det du agter dig hen?
Aase
.Ak, Peer, det mod Enden lakker;
jeg har ikke langt igjen.
Peer Gynt
.Se saa; fra det tunge jeg render;
jeg mener jeg her er fri –!
Er du kold paa Fødder og Hænder?
Aase
.Ja, Peer; det er snart forbi.
Naar du ser mine Øjne briste,
maa du lukke dem varligt till;
˹og saa˺
siden
faar du sørge for Kiste;
men, kjære, lad den bli gjild.
Aa nej, det er sandt –
Peer Gynt
.Ti stille!
Tidsnok at tænke paa sligt.
Aase
.Ja, ja.
(ser uroligt om i Stuen)
Her ser du det lille
de levned. Det er dem ligt.
Peer Gynt
.Nu igjen. Jeg ved jeg har Skylden,
Hvad gavner at mindes derom?
Aase
.Du! Nej, den fordømte Fylden,
Faksimile
legg: 12, blad: [2]r
60
fra den var det Ulykken kom!
Kjære Gutten min, du var jo drukken,
og da ved ˹en˺ ej selv hvad en gjør;
og saa havde du redet paa Bukken;
det var rimeligt nok du var {ø}yr!
Peer Gynt
.Ja, ja, lad den Rægglen fare;
lad fare den hele Sag;
hvad tungt er, det vil vi spare
till siden – en anden Dag.
(sætter sig paa Sengkanten)
Nu, Moer, vil vi sammen snakke;
men bare om løst og fast, –
og glemme det stygge
˹vrange˺ og skakke,
og alt som er skarpt og hvasst. –
Nej se da; den gamle Katten;
saa den er ilive endnu?
Aase
.Den bær sig saa styggt om Natten;
du ved hvad det varsler, du!
Peer Gynt
.Hvad er her for nyt i Byggden?
Aase
(smiler).
˹De siger˺
Jeg mener
, her findes etsteds
en Jente, som stunder mod Højden –
Peer Gynt
.
(hurtigt)
Mads Moen, slaar han sig tillfreds?
Faksimile
legg: 12, blad: [2]v
Aase
.De siger, hun har ikke Øre
for begge de gamles Graad; –
du skulde dog indom høre;
du, Peer, vidste kanske Raad –
Peer Gynt
.Men Smeden, hvor er han havnet?
Aase
.Aa ti med den
˹skidne˺
drukkne
Smed;
jeg vil heller sige dig Navnet
paa Jenten her nærmest ved.
Peer Gynt
Nej, nu vil vi snakke sammen{,}
˹snakke,˺
men bare om løst og fast
og glemme det stygge og skakke,
og alt som er skarpt og hvasst.
Er du tørst? Skal jeg hente dig drikke?
Kan du strække dig? Sengen er stutt.
Lad mig se; ja, mener jeg ikke
det er Sengen, jeg laa i som Gut.
Kan du mindes hvor tidt om Kvelden,
du sad for min Sengestokk
og bredte over mig Fellen
og sang baade Stev og Lokk, –
Aase
.
˹Ja˺
Og
, minds du, saa legte vi Slæde
naar Far din
˹i Langfart foer;˺
var ude paa Fart.
Fellen var Karmesprede
og Gulvet en islagt Fjord.
Faksimile
legg: 12, blad: [3]r
6061
Peer Gynt
.Ja, men det allerbedste, –
Moer, kan du minds det med, –
det var dog de glupe Heste –
Aase
.Ja mener du ikke jeg ved –?
Det var Karis Katt vi fik {L}laane,
den sad paa en Kubbestol –
Peer Gynt
.Till Slottet østenfor Maane
og Slottet vestenfor Sol –
till Soria-Moria-Slottet
gik Vejen snart højt snart lavt;
en
Pisk
˹Kjæpp˺, som vi fandt i Kottet,
du brugte till Svøbeskaf{f}t.
Aase
.Der fremme i Dumpen jeg knejste,
jo jo, jeg gav Tømmen løs –
Peer Gynt
.Og vendte dig jævnt, som vi rejste,
og spurgte om mig om jeg frøs –!
Gud signe dig, gamle Styggen, –
du var dog en kjærlig Sjæl –!
Hvad ynker du for?
Aase
.For Ryggen;
det volder den haarde Fjæl.
Peer Gynt
.Strækk dig; jeg skal dig støtte;
se saa; nu ligger du blødt.
Faksimile
legg: 12, blad: [3]v
Aase
.Nej, Peer, jeg vil flytte.
Peer Gynt
.Flytte?
Aase
.Ja flytte; saa ønsker jeg stødt.
Peer Gynt
.Du snakker! Bred over dig Fellen.
Lad mig sidde paa Sengestokk.
Se saa; nu korter vi Kvelden
baade med Stev og Lokk.
Aase
.Hent heller Postillen i Kottet;
jeg er saa urolig tillsinds.
Peer Gynt
.I Soria-Moria-Slottet
er der Gilde
˹hos˺
for
Konge og Prins.
Hvil dig paa Slædepuden,
jeg kjører dig did over Mo –
Aase
.Ja, men, ˹snille˺ Peer, er jeg buden?
Peer Gynt
Ja, det er vi beggeto.
(kaster en Snor om Stolen, hvor Katten ligger, tager
en Stok i Haanden og sætter sig foran paa Sengen.)
Hypp, vil du rappe dig, Svarten!
Moer, du fryser vel ej?
Jo jo, det kjendes paa Farten
˹naar Grane lægger ivej!˺
at Traveren er ivej.
Faksimile
legg: 12, blad: [4]r
62
Aase
.Kjære Peer, hvad er det som ringer –?
Peer Gynt
.De blanke Dumbjelder, Moer!
Aase
.Hu, nej da, hvor hult det klinger!
Peer Gynt
.Nu kjører vi over en Fjord.
Aase
.Jeg er rædd! Hvad er det som bruser
{saa}og
˹sukker˺
tungt og
saa underligt vildt?
Peer Gynt
.Det er Granene, Moer, som suser
paa Moen. Sidd bare stillt.
Aase
.Det gnistrer og blinker langt borte;
hvor kommer de
n
˹Lysene˺
Lysning
fra.
Peer Gynt
.Fra Slottets Ruder og Porte.
Kan du høre, de danser?
Aase
.Ja.
Peer Gynt
.Udenfor staar Sankt Peder
og byder dig stige ind.
Aase
.Hilser han?
Peer Gynt
.Ja med Hæder,
og skjænker den sødeste Vin.
Faksimile
legg: 12, blad: [4]v
[HIS: På denne siden er det laget 13 tette linjer med overstrykninger (uten tekst under). I tillegg er det flere mindre overstrykningsstreker. Side- og linjeskift er gjengitt.]
Faksimile
legg: 13, blad: [1]r
13.
63
Aase
.Vin! Har han ogsaa Kager?
Peer Gynt
.Ja da! Et smækkfuldt Fad.
Og
˹salig Provstinden˺
Jomfru Maria
lager
dig Kaffe og Eftermad.
Aase
.Aa Kors, kommer vi to sammen?
Peer Gynt
.Saa tidt og saa jævnt du vil.
Aase
.Aa nej da, Peer, for en Gammen
du kjører mig, Stakkar, till!
Peer Gynt
. ˹
(smækker med Pisken.)
˺
Hypp, vil du rappe dig, Svarten!
Aase
.Kjære Peer, du kjører vel rett?
Peer Gynt
. ˹
(slaar igjen.)
˺
Her er brede Vejen.
Aase
.Den Farten,
den gjør mig saa laak og trætt.
Peer Gynt
.
Se, {d}Der ser jeg Slottet sig højne;
om lidt saa er Kjørslen slut.
Aase
Jeg vil ligge og lukke Øjne
og lide paa dig, min Gut!
Faksimile
legg: 13, blad: [1]v
Peer Gynt
.
Hypp;
{v}Vil du rappe dig, ˹Grane, min˺ Traver!
I Slottet er Stimlen stor,
mod Porten de myldrer og kaver:
nu kommer Per Gynt med sin Moer!
Hvad siger du, Hr: Sankt Peder?
Faar ikke Moer slippe ind?
Jeg mener du længe leder,
før du finder
˹saa˺
sligt
ærligt et Skind.
Om mig vil jeg ikke snakke,
jeg kan vende ved Slottets Port;
skjænker I mig, taer jeg tilltakke,
hvis ej gaar jeg ligenøjd bort.
Jeg har digtet saa mangen Skrøne
som Fanden paa Prækestol,
og skjeldt min Moer for en Høne
fordi hun kagled og gol.
Men hende skal I agte og hædre
og gjøre det rigtig tilllags;
her kommer ikke nogen bedre
fra Byggderne nutilldags. –
Ho, ho; der
˹har vi˺
kommer
Gud Fader!
Sankt Peder, nu faar du dit!
(med dyb Stemme)
«Hold opp med de K{ø}jøgemesterlader;
Mor Aase {m}skal slippe frit!»
(ler højt og vender sig om till Moderen.)
Ja, var det ikke det jeg vidste;
nu blev der en anden Dans! –
Hvorfor ser du, som Øjet skulde briste?
Faksimile
legg: 13, blad: [2]r
6
34
Moer{,}! {e}Er du fra Samling og Sans –!
Du skal ikke ligge og glane –!
Snakk, Moer; det er mig, din Gut!
(føler varsomt paa hendes Pande og Hænder; derpaa kaster
han Snoren bort paa Stolen og siger dæmpet.)
Ja saa! – Du kan hvile dig, Grane,
for rett nu er Rejsen slut.
(lukker hendes Øjne og bøjer sig over hende.)
Hav Takk for alle dine Dage;
for ˹Sang˺
˹Bank˺
Hugg
og for Barne-Byss!
Og saa faar du
˹ta˺
gie
{T}takk
˹e˺ tillbage. –
(trykker Panden mod hendes Mund)
Se saa; det var Takk for Skyds.
Husmandskonen
(kommer)
Hvad, Peer! Naa, saa er vi over
den tungeste Sorg og {n}Nød!
Aa nej da, hvor godt hun sover – –
eller er hun –?
Peer Gynt
.Hyss;
˹hun˺
Moer
er død.
(Kari græder ved Liget. Peer {ga
}Gynt gaar længe
omkring i Stuen; endelig standser han ved
Sengen.)
omkring i Stuen; endelig standser han ved
Sengen.)
Peer Gynt
.Faa Moer med Ære begravet;
Jeg faar friste at fare herfra.
Husmandskonen
.Skal du langvejs fare?
Faksimile
legg: 13, blad: [2]v
Peer Gynt
.Mod Havet.
Husmandskonen
.Saa langt!
Peer Gynt
.Og længer endda.
(gaar.)
Faksimile
legg: 13, blad: [3]r
65
Fjerde Handling.
(Paa Kysten af Afrika. Palmeskov. Uden-
for Land ligger en Lystyacht med norsk
og amerikansk Flag oppe.)
for Land ligger en Lystyacht med norsk
og amerikansk Flag oppe.)
(Lystigt Selskab ved Frokostbord, hvilende
paa Hynder og Sivmatter og med Solsejl over.
Peer Gynt, en smuk middelaldrende Herre i
elegant Rejsedragt med Guldbriller og ditto
Lorgnet, præsiderer s{ <...> }om Vært for Bordenden.
Mr: Cotton, Deherrer Trumpeterstråle og Eberkopf
spisende og drikkende. Monsieur Ballon ryger
Cigar og blader i en Bunke Aviser.)
paa Hynder og Sivmatter og med Solsejl over.
Peer Gynt, en smuk middelaldrende Herre i
elegant Rejsedragt med Guldbriller og ditto
Lorgnet, præsiderer s{ <...> }om Vært for Bordenden.
Mr: Cotton, Deherrer Trumpeterstråle og Eberkopf
spisende og drikkende. Monsieur Ballon ryger
Cigar og blader i en Bunke Aviser.)
Peer Gynt
.
Drikk, mine Herrer; Vinen er skabt
till at nydes, som vi till at nyde.
Mr: Cotton
.
De er en fortræffelig Vært, Mr: Gynt!
Peer Gynt
.
Det er en Kompliment till min Mynt,
till min Kokk, og min Hovmester.
Mr: Cotton
.
Werry well!
En Skaal for det vrede Trekløvers Held!
Faksimile
legg: 13, blad: [3]v
Peer Gynt
.Drikk, mine Herrer,! Vin er skabt
till Nydelse;
˹saa lad os˺
– vi till at
nyde.
Der staar jo skrevet: tabt er tabt,
og væk er væk. Hvad maa jeg byde?
Trumpeterstråle
.Du er superb som Vært, Bror Gynt!
Peer Gynt
{
<...>
}Jeg deler Æren med min Mynt,
med Kokk og Stewart.
Mr: Cotton
.Werry well;
en Skaal for alle fires Held!
Monsieur Ballon
.Monsieur, De har en Gout, en Ton,
en Smag som nutilldags kun ˹skjelden˺ findes
hos Mænd der lever en Garçon, –
et visst jeg ved ej hvad –
Eberkopf
.Et Vift,
\
som ej af snever Fordom bindes,
/
et Skjær af frigjort Aandsbetragtning
og Verdensborgerdomforpagtning –
et Syn igjennem Skyens Rift,
et Præg af højere {f}Forklaring,
en
˹høj˺
fin
˹Ur-˺Natur med dyb Erfaring
paa Trilogiens Topp forent;
ej sandt, Monsieur; saa var det ment?
Monsieur Ballon
.Jo meget muligt; ikke ganske
saa smukt det lyder i det franske.
Faksimile
legg: 13, blad: [4]r
66
Eberkopf
.Ej wass! Det Sprog er og saa stivt;
Men hvis till Phænomenet Grunden
vi søge vil –
Peer Gynt
.Saa er den funden.
Det er fordi jeg ej er gift.
Ja, g<...>
mine Herrer, ganske klar
er Tingen. Hvad skal Manden være?
Sig selv, – det er mit korte Svar; –
{
s
}om sig og sit han skal sig k{j}ære;
men kan han det, som Pakkamél
for andres Ve og andres Vel?
Eberkopf
.Men denne For- og I-sig-Vær{
<...>
}en,
jeg lover, har {d}Dem kostet Strid –
Peer Gynt
.Aa ja sa˹a˺men; i fordums Tid;
men altid gik jeg bort med Æren.
Engang var jeg dog ganske nær
i Fælden fanget mod min Vilje;
jeg var en ganske vakker Fyr,
og Damen, som jeg havde kjær, –
hun var af kongelig Familje –
Monsr: Ballon
.Af kongelig?
Peer Gynt
.Af disse Ætter,
De ved nok –
Faksimile
legg: 13, blad: [4]v
Trumpeterstråle
(slaar i Bordet)
Disse Adelstroll!
Peer Gynt
Forlagte Højheder, som sætter
sin Stolthed i, Plebejerpletter
at holde væk fra Stammens Skjold.
{
<...>
}Cotton
.
Naa;
2
saa
1
{g}Gik
Affæren overstyr?
Ballon
.Familjen var imod Partiet?
Peer Gynt
.Nej, tvert{o}
˹i˺m˹od!˺
Ballon
.Ah!
Peer Gynt
.De forstaar,
der gaves Ting som talte for
at faa os snarest muligt viet.
Men, rentud sagt, det hele Væsen,
var mig fra først till sidst imod;
jeg er i visse Dele kræsen
og helst jeg staar paa egen Fod, –
og da nu Svigerfader kom
forblommet frem med Fordring om
jeg skulde skifte Navn og Stilling
og løse Adelskabsbevilling,
samt mangt og meget højst usmageligt
for ej at sige uantageligt,
saa trak jeg mig med Anstand ud,
Faksimile
legg: 14, blad: [1]r
14.
67
gav Afslag paa hans Ultimatum –
og Afkald paa min unge Brud.
Ja, ja; der raader dog et Fatum!
Paa det vi Mennesker kan lide;
og det er trøsteligt at vide.
Monsieur Ballon
.Og dermed Sagen var forbi?
Peer Gynt
.Nej, jeg fik føle noget andet;
thi uvedkommende sig blanded
med høje Ramaskrig deri.
Værst var Familjens yngre Lemmer;
med syv af dem jeg fik Duel;
det var en Tid jeg aldrig glemmer,
skjønt jeg gik ud deraf med Held.
Det kosted Blod; men dette Blod
gier Brev paa min Persons Fordyrelse,
og peger styrkende imod,
som sagt, et Fatums vise Styrelse.
Eberkopf
.De har et Blik paa Livets {g}Gang,
der hæver {d}Dem till Tænker-Rang.
Imens en slett og rett Formener
ser hver for sig de spredte Scener,
og aldrig ender med at famle,
forstaar De alt till et at samle;
med samme Norm {d}De alting maaler,
{d}De spidser till hver løs Eragtning
saa hver
˹og en˺
af dem
gaar ud som Straaler
Faksimile
legg: 14, blad: [1]v
fra Lyset af en Livsbetragtning.
Og De har ingentid studer{t}et?
Peer Gynt
.Jeg er, som jeg saa tidt har sagt,
en blot og bar Autodidakt.
Methodisk har jeg intet lært;
men jeg har tænkt og spekuler{t}et,
og læst mig till en Del af hvert.
Jeg har begyndt i ældre Alder;
da ved De jo, lidt tungt det falder
at pløje Side opp og ned
og tage ligt og uligt med.
Historien har jeg taget stykkevis,
˹thi mere˺
det hele
fik jeg aldrig Tid till;
og da man jo i tunge Tider
et noget visst maa sætte Lid till
saa tog jeg Religionen rykkvis.
Paa den Maner det bedre G glider;
man skal ej læse for at sluge,
men for at se hvad man kan bruge;
˹den Satts jeg altid har˺
jeg har bestandig havt
for Øje:
paa engang gavne og fornøje.
Mr: Cotton
.Se, det er praktisk.
Peer Gynt
Kjære Venner;
betænk mit Levnetsløb forresten.
Hvorledes kom jeg først till Vesten?
Som fattig Karl med tomme Hænder –
Jeg maatte slide saart for Føden;
Faksimile
legg: 14, blad: [2]r
6
7
8
tro mig, det faldt mig tidtnok svært;
men Livet, Venner, det er kjært,
og, som man siger, besk er Døden.
Vel! Lykken, ser I, var mig føjelig,
og gamle Fatum, han var bøjelig;
det gik; og da jeg selv er tøjelig
saa gik det stedse bedre, bedre,
om ti Aars Tid
˹derefter bar˺ jeg havde Navn
som første Mand blandt Charlstowns Rhedre;
min Flaade fyldte fast vor Havn;
jeg havde Lykken inden Borde –
Mr. Cotton
.Hvad gjaldt Trafikken?
Peer Gynt
.Mest jeg gjorde
I Negere till Karolin{
<...>
}a
og Gudebilleder till Kina.
Monsieur Ballon
.Mon Dieu!
Trumpeterstråle
.Tor tusend, Farbror Gynt.
Peer Gynt
.De finder nok Bedriften svævende
paa det tilladeliges Pynt?
Jeg selv har følt de{n}t samme levende;
jeg fandt den endog odiøs;
men De kan tro mig, først begyndt
det holder haardt at slippe løs;
ialfald er det mer end svært
Faksimile
legg: 14, blad: [2]v
i slig en stor Forrettningsførelse,
der sætter Tusender i Rørelse,
at bryde ganske overtvert.
Det overtvert jeg kan ej lide,
men tillstaar paa den anden Side
at jeg har altid næret Agt
for hvad man kalder Konsekventserne;
og det, at overskride Gr{
<...>
}ænserne
har altid gjort mig lidt forsagt.
Desuden tog jeg till at ældes;
jeg nærmed mig
˹mod Femtiaarene,˺
de femti Aar;
fik efterhaanden graasprængt Haar;
og skjønt min Helbred var fortrinlig,
saa faldt den Tanke dog mig pinlig:
hvem ved hvor snart den Time slaar
da Jurykjendelsen skal fældes
og skille Bukkene fra Faarene.
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg, markert med innføyningstegn og siden overstrøket.]
Jeg tænkte Peter Rev i Sejlene;
se till at du kan rette Fejlene.
˺
Hvad var at gjøre? Standse Farten
paa Kina gik umuligt an.
Jeg fandt dog Udvej, aabned snart en
Forrettning till paa samme Land.
Hver Vaar jeg Guder exporterte,
hver Høst jeg Prester udklarerte,
forsynte dem med det fornødne,
som Strømper, Bibler, R{u}om og Ris, –
Mr. Cotton
Ja, mod Profit?
Peer Gynt
.
imod Profit
{n}Naturligvis.
Det gik. De virked u{
<...>
}fortrødne;
For hver en Gud, der hist over kjøbt,
de fik en Kulier grundigt døbt,
saa Virkningen neutralisertes.
Faksimile
legg: 14, blad: [3]r
69
Missionens Mark laa aldrig brakk;
thi Guderne, som
˹kolportertes,˺
exportertes,
af Presterne blev holdt i Schak.
Master Cotton
.Naa, men de afrikanske Varer?
Peer Gynt
.Der sejred ogsaa min Moral.
Jeg skjønte den Trafik var {
<...>
}gal
for Folk i fremadskreden Alder;
man ved jo ej naar fra man falder;
og dertill kom de tusind Snarer
fra vore Filantropers Lejr,
for ej at nævne Kapringsfarer,
samt Risiko af
˹Vind˺
Sot
og Vejr.
Alt dette sammenlagt vandt Sejr;
Jeg tænkte, Peter, Rev i Sejlene;
se till at du kan rette Fejlene!
Saa kjøbte jeg mig Land i Syden,
beholdt den sidste Kjødimport,
som ogsaa var af
˹prima˺
bedste
Sort;
de trivedes, blev blanke, fede,
saa det var mig og dem en Glæde;
j{e}ag, jeg tør sige uden Skryden
jeg handled mod dem som en Faer, –
hvad ogsaa
˹gode˺
sine
Renter bar, –
jeg bygged Skoler, for at Dyden
bestandig kunde holdes paa
et vist almindeligt Niveau,
og paasaa strængt at ingenstunder
Faksimile
legg: 14, blad: [3]v
dens Thermometer sank derunder.
Se derfor tror jeg og, saafremt
de Ord
2
er
1
ej
et Mundsvejr blot:
hver Mand, som ej gjør ondt, gjør godt,
saa er min Fortids Fejlgreb glemt,
og jeg kan holde, som saa mangen,
med Dyder mine Synder Stangen.
[HIS: De seks strøkne verslinjene ble opprinnelig markert med tallet to og klamme i venstre marg for å vise at de skulle bytte plass med de følgende åtte verslinjene, som var markert med tallet én og klamme. Tall og klammer er siden strøket, og altså også de første seks verslinjene. Endringen er for komplisert til at vi kan gjengi den fullstendig, så bare de strøkne verslinjene er markert i vår visning.]
Nu desforuden af det
{h}Dele
jeg har mig ganske trukket ud,
jeg har Plantagen {
me
}samt dens hele
Besættning solgt med Haar og Hud.
Paa Afskedsdagen gav jeg og
till smaa og store gratis Grogg,
og i mit Testament betænker
jeg femogtyve Negerenker.
Eberkopf
.Hvor det er styrkende at høre
et Livsprincip i Scene satt,
forløst fra Theoriens Natt,
urokket af det ydre Røre!
Peer Gynt
.Vi Mænd fra Nord forstaar at føre
vor Krig igjennem. Kunstens Nøgle
i denne Sag er simpelthen
at holde Øret stængt ig{
en
}
jen
for Indpass af en farlig Øgle –
Mr. Cotton
.Hvad for en Øgle, dyre Ven?
Peer Gynt
.En liden en, en lunt forførende
Faksimile
legg: 14, blad: [4]r
70
till det i et og alt afgjørende. –
Sætt dine Penge flott paa Spil,
og tab dem, hvis det saa skal være;
med Ligevægt du kan det bære,
thi næste Ga{g}ng du vinde vil,
hvis ej, er dog ej Tabet førende
till noget helt og fuldt afgjørende.
Sætt ind din Ære for en Tid,
du kan jo altid faa den skyllet
fra sort till graa, fra graa till hvid,
og kan du ej, – med Æren spættet,
blott i en gylden Kaabe hyllet,
det er i Verdens Øjne fuldt fast
˹du gaar, som˺
saa godt som
om du gik uplettet.
Det Tab er heller ikke førende
till noget helt og fuldt afgjørende.
Sætt ind Samvittigheden med,
samt hvad man kalder indre Fred,
men notabene uafvidende.
Selv Paulus stod mod Lyset stridende
og trampede trodsigt imod Brodden;
men hvo tør kalde den Mand <...>?
Hvorfor? Fordi det ej var førende
till noget endeligt afgjørende.
Hvad altsaa hele ˹Vove-˺Kunsten gjælder,
den
store Kunst at eje ˹Daadens˺ Mod,
det er at staa med valgfri Fod
imellem alle Livets Fælder;
at vide visst, at alle Dage
er ikke slutt med Stridens Dag,
Faksimile
legg: 14, blad: [4]v
at vide, dig staar aaben bag
en Vej, som føret
˹kan˺
dig
tillbage.
Den Theori {
<...>
}har holdt mig frem,
den har min hele Vandel farvet,
og Theorien har jeg arvet
fra Slægten i min Barndoms Hjem.
Monsieur Ballon
.De er jo norsk?
Peer Gynt
.Af Fødsel, ja!
Men Verdensborger af Gemyt.
˹For hvad˺
Hvad godt
jeg har af Lykken nydt
jeg takke kan Amerika.
De vel forsynte Bogreoler
jeg skylder Tydsklands yngre Skoler;
Fra Frankrig fik jeg mine Veste,
min Holdning og min Skjærv af Aand,
fra England en arbejdsom Haand
og skjærpet Sans for eget bedste;
af Jøden har jeg lært at vente,
˹lidt˺
og
Hang till dolce far niente
jeg fra Italien fik i Sending,
og engang i en snever Vending
jeg øged mine Dages Maal
ved Bistand af det svenske Staal.
Trumpeterstråle
.
(hæver sit Glass)
Ja, svenske Staalet –!
Eberkopf
.Staalets Svinger
Faksimile
7071
Peer Gynt
.Mareridt! Væv! Nu vaagner jeg snart! – –
Den staar fra Land! Og i rasende Fart! –
Bare Væv! Jeg sover! Jeg er drukken og yr! –
(knuger Hænderne)
Nej, {d}Det gaar dog umuligt an, at jeg dør!
(med opprakkte Arme)
Det er mig, Pe{er}ter Gynt! Aa, Vorherre, pass paa!
Tag dig af mig Fader; ellers maa jeg forgaa!
Lad dem bakke Maskinen! Lad dem fire ned Giggen!
Aaa, stopp dem! Gjør noget uklart i Riggen!
Hør mig! Oppsætt de andre Sager Grejer!
Verden skjøtter sig nok selv imens!
Nej-Gud om han hører! Han er døv, som han plejer!
Det er nett! En Gud, som paa Raad er læns!
(skriger.)
˹Hør!˺
Men
{j}Jeg har jo skillt mig ved Negerplantagen –
og skikket Missionærer over till Asien!
En Haandsrækkning er dog en anden værd!
Bare hjælp mig ombord{!}–!
Men alligevel –. Jeg faar finde et Træ.
Derborte svajer Akazier og Palmer; –
kan jeg klyve deropp, har jeg Trygghed og Læ, –
især hvis jeg dertill kunde et Par Salmer –
(klyver opp.)
Hvor dejligt at føle sin Aand saa løftet;
tænke ædelt, er mer end at vide sig rig. –
Hvad var det˹te˺
? Er her Folk? Der var en, som snøfted –
Faksimile
Det tasser i Grenene –! {
<...>
}Uf, for et Skrig!
O, frels –! Pyt, bare en Abekatt –!
Der er fler end den ene; – det var dog forbandet;
nu kaster de Frugter; nej, det er noget andet;
fatalt! {j}Jeg faar en urolig Natt.
Naa; der staar jo skrevet: du skal vaage og fægte!
(prøver at sove men forstyrres igjen)
Jeg maa faa en Pind for det Uvæsen satt.
Jeg maa se at faa fanget en af de Knægte,
hængt ham og krængt ham og klædt mig ud
paa Sætt og Vis i hans loddne Hud,
saa vil de andre tro, jeg er ægte.
Det vigtigste er at forvrænge Talen
og øve sig i at svanse med Halen.
De sagde i Norge, og det er sandt:
tud med de Ulve du er iblandt.
Man faar jo læmpes efter Skikk og Brug.
Ak, hvad er vi Mennesker? Kun et Fnug.
(urolig.)
Nej, ikke saa ganske; beholder jeg Helsen,
er jeg viss paa, Vorherre
˹sørger˺
under
for Frelsen.
Bare bygge paa ham. Han ved, hvad Portion
af Nødens Kalk jeg formaar at drikke.
Han er faderlig sindet imod min Person –
(slaar om sig.)
Der var Bæstet igjen! Hm; jeg traf ham ikke!
(vedbliver at fægte med Abekatten.)
Faksimile
712
Daggry. Trægrupper af Akazier og Palmer. Peer Gynt
i Træet med en afbrukken Gren i Haanden holder sig
en Sværm Abekatte fra Livet.
i Træet med en afbrukken Gren i Haanden holder sig
en Sværm Abekatte fra Livet.
Peer Gynt
.Fatalt! En højst ubehagelig Natt!
(slaar om sig.)
Er du der igjen! Det er dog forbandet! –
Nu kaster de Frugt. Nej; det er noget andet.
Et væmmeligt Dyr, den Abekatt.
Der staar jo skrevet: du skal vaage og fægte!
Men jeg kan s’gu ikke; jeg er tung og matt –
Jeg maa faa en Pind for det Uvæsen satt;
jeg maa se at faa fanget en af de knægte
hængt ham og krængt ham og klædt
˹mig˺
ham
ud –
{ud}
saa godt jeg formaar i hans lodne Hud
saa vil de andre tro jeg er ægte –
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
Hvad er vi o s. v.
og lidt faar
en
<...>
˺
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt nedover i venstre marg.]
Atter en Sværm, de myldrer og kryr –
Pakk jer – Tsju! de ter sig som gale
Havde jeg blot en <...> Hale; –
blot noget, som gav en viss Lighed med Dyr –
˺
Der er minsæl ende over mit Hode
den gamle, med Næverne fulde af Smuds –!
Ja – er du der, de gamle Buss!
Han er skikkelig, han! Han kan tages med det gode –
Han vil ikke kaste; nej,
˹
det kunde jeg nok tro!˺
var det ligt –
pip-pip! det er mig! Vi er gode Venner –
aj-aj! kan du høre jeg Sproget kjender;
Buss og jeg vi er Skyldfolk og sligt –
{
han
}Buss skal faa et Stykke Sukker morgen – det Bæst –
hele Ladningen over mig! Uf det er væmmeligt;
{v}Eller er det kun Frugt? Det smagte ubestemmeligt,
og hvad Smagen angaar, gjør Vanen mest –
Hvad er det for en Vismand, som engang har sagt
man skal spytte og haabe paa Vanens Magt?
Faksimile
Der er Ungerne ogsaa! Det er dog for galt
at Mennesket,
˹Manden,˺
denne
Skabningens Herre,
skal se sig nødt till –! Gevalt – Gevalt –
Den gamle var fæl men de unge er værre
Faksimile
legg: 16, blad: [1]r
16.
73
Master Cotton
.De – hvad –?
v: Eberkopf
.Jeg kniber alt iflæng!
Master Cotton
.Da byder mig mit eget Tarv
at
˹knibe˺
folge
med –
Trumpeterstraale
.Det er en Skarv!
Monsieur Ballon
.Et Kjeltringstykke –! Men – enfin!
(følger de andre)
Trumpeterstraale
.Jeg kan ej standse dem paa Færden,
men protesterer for Alverden –!
(gaar efter de andre.)
(Et andet Sted paa Kysten. Yachten ses langt
ude for fuld Damp.)
ude for fuld Damp.)
(Peer Gynt paa Stranden, løber frem og tillbage.)
\
snart kniber han sig i Armen, snart stirrer han ud over Søen.)/
snart kniber han sig i Armen, snart stirrer han ud over Søen.)/
Peer Gynt
˹Mareridt!˺
En Drøm! Bare Drøm!
˹Væv!˺ Nu vaagner jeg snart.
Den staar fra Land! Og i rasende Fart!
˹Bare Væv˺ En Drøm!
˹Jeg lagde mig drukken og yr!˺
Jeg vil det skal være en Drøm!
Forfærdeligt! Hu, det er Sandhed desværre.
Mine Slyngler af Venner – hør mig, Vorherre!
Faksimile
legg: 16, blad: [1]v
du er jo saa vis og rettærdig; – o, døm!
Byd dem paa Timen vende tillbage!
Her kan jeg umuligt vende mine Dage;
Det er mig det gjælder! O, Vorherre, pass paa!
Tag dig af mig, Fader, ellers maa jeg forgaa –
Hør mig! Lad ligge de andre Sager Greie{e}r;
Verden skjøtter sig nok selv imens! –
De sejler! H{an}
˹ør!˺
˹Han er døv, som han plejer.˺
er døv for Bønner og Klager;
det er nett; en Gud, som paa Raad er læns.
Fort; takk af og gaa till dine Fædre,
naar du ikke skjønner at stelle det bedre –
I Ørken; forladt; og det stunder mod Kveld
–
Hvad skal jeg –! Aa, Gud hjælpe og trøste mig vel
!
Det er mig, Pe{er}ter Gynt, som raaber! Aa hør!
Det er dog umuligt din Vilje at jeg dør!
Jeg har dog forskyldt at du tog dig af mig
og lod mig beholde Livet, som du gav mig!
Hør! Jeg har skillt mig ved Negerplantagen
og skikket Missionærer over till Asien –
en Haandsrækkning er dog en anden værd, –
bare hjælp mig ombord –
(en Ildstraale skyder ivejret fra Yachten og en tykk Røg
<...> vælter ud; naar den er draget et hult Knald høres,
Peer Gynt udstøder et Skrig og synker ned i Sandet; lidt
efter lidt { d }trækker Røgen bort; Skibet er forsvundet)
Peer Gynt
.
(bleg og sagte)
Det var Straffens Sverd!
Tillbunds med Mand og Mus i et Plump;
o, evigt Priset være Lykkens Slump – –
Faksimile
legg: 16, blad: [2]r
734
(rørt.)
Slumpetræff? nej, det er mer end saa.
Jeg skulde frelses og de forgaa.
O, Takk og Pris, at du har mig hyttet,!
holdt Øje med mig trods alle mine Brøst;
hvilken vidunderlig Trygghed og Trøst
i at vide sig selv separat beskyttet. –
Men i Ørken! Hvor faar jeg Mad og Drikke –!
Aa, jeg finder nok lidt; det maa han forstaa –
det er ikke saa farligt –
(højt{)}
˹og indsmigrende)˺
han vil vis{
t
}st ikke
at jeg lille fattige Spurv skal forgaa –
b{
<...>
}ar{
<...>
}e ydmyg i Sindet, – og saa unde ham Frist,
lade Herren raade, ikke hænge med Ørene –
(farer opp)
Var det en Løve, som knurred i Rørene!
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
(med klapprende Tænder)
˺
Nej, det var ingen Løve. ˹
(mander sig opp)
˺
[HIS: Innføyningstegn for tilføyelsen mangler, følger derfor førstetrykket.] En Løve, jo visst,
de Bæster, de holder sig nok afsides;
med
˹sin Overmand˺
Vorherre
er det ikke
˹grejdt˺
godt
at bides, –
de har jo Instinkt; de vil føler, som sandt er,
det er farligt at lege med Elefanter.
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg og siden overstrøket.]
Men alligevel –.
˺
[HIS: Karl Larsen har satt en note i venstre marg med referansetegn til blyanttallet øverst i venstre marg: «Dette Blyanttal skrevet af Forf.»
]
Det
˹lider˺
stunder
mod Kveld. Jeg faar finde et Træ;
derborte svajer en højstammet Palme,
kan jeg klyve deropp, har jeg Trygghed og Læ, –
˹især˺
og
hvis jeg saa dertill kunde en Salme, –
det var ilde jeg ikke tog Bogen med;
men Viljen faar gjælde i Gjerningens Sted. –
Kvelden er ikke Morgenen lige
,
en Dag som denne har jeg aldrig levet,
Faksimile
legg: 16, blad: [2]v
hvor dejligt at føle sin Aand saa hævet, –
tænke ædelt er mer end at vide sig rig.
Bare bygge paa ham. Han ved hvad Portion
af Nødens Kalk jeg f{
<...>
}ormaar at drikke –
han er faderligt sindet imod min Person –
(kaster et Øje udover {h}Havet og tillføjer med et Sukk.)
men Økonom, – nej, det er han ikke!
(gaar henimod Palmen; Natten falder paa.)
(I Udkanten af en Oase. Ti{
<...>
}dlig Morgen. Opp-
sadlede Heste.)
sadlede Heste.)
(Arabere i Forvirring mellem hverandre.)
Første Araber
. ˹
(river sig i Haaret)
˺
Væk er Scheikens hvide Ganger!
Anden Araber
. ˹
(river Klæderne af sig)
˺
(kommer).
Scheikens hellige Dragt er stja{l}alen!
Oppsynsmand
.Hundred Rør
{s}Slag ˹faar˺ under Sa{l}alen,
hv{is}er,
˹som ikke˺
I flux ej
Tyven fanger!
(Araberne stiger tillhest og galopperer flokkevis i alle Rettninger.)
Faksimile
legg: 16, blad: [3]r
75
(Klippefuld Egn i Ørkenen.)
(To Tyve i en Bergkløft med Kejserens Hest og
Klædning.)
Klædning.)
Hestetyven
.
Landsetunger her og der og paa alle Sider!
Klædningstyven
.
Landsetunger spillende som Slangens Brodd.
Hestetyven
.
Slikkende efter vore Halse; snoende sig, strækkende sig –
ve, ve!
ve, ve!
Klædningstyven
Allah ˹du
˺ er stor, men hvorfor bød du mig at lytte efter onde
Raad naar jeg har smagt den forbudne Drik –
Raad naar jeg har smagt den forbudne Drik –
{Kl}Hæstetyven
.
Han er stor, men min Fader var en Tyv, og hans Fader og
hans Faders Fader, og det bliver i Blodet –
hans Faders Fader, og det bliver i Blodet –
Hestetyven
.Landsernes Tunger, slikkende, spillende, –
sp se, se!
Klædningstyven
Jeg føler alt Hodet i Sandet trillende
ve, ve!
Hestetyven
.Min Fader var Tyv; hans Søn maa stjæle.
Klædningstyven
Min Fader var Hæler; hans Søn maa hæle.
Hestetyven
Di{g}n Skjæbne skal du bære;
dig selv skal du være.
Faksimile
legg: 16, blad: [3]v
Klædningstyven
.Fodtrin i Krattet! Paa Flugt? Men hvor?
Hestetyven
.Hulen er dyb, og Profeten er stor!
(de flygter og lader Tyvehesten i Stikken.)
Peer Gynt
(kommer)
Hvilken livsalig Morgenstund!
Skarnbassen triller sin Kugle i Gruset,
Sneglen kryber af Sneglehuset.
Morgenen; ja, den har Guld i Mund.
Det er dog igrunden en mærkelig Magt
Naturen har saadan i Dagslyset lagt.
Man føler sig saa trygg; føler Modet at voxe,
turde gjerne, om saa var, binde an med en Oxe.
Hvilken Stillhed omkring; ja, de landlige Glæder,
ubegribeligt nok, at jeg vraged dem før;
at man lukker sig inde i de store Stæder
blot for at rendes af Pakket paa Dør.
Nej, se, hvor Firbenen render omkring,
vimser og tænker paa ingen Ting;
hvilken Uskyld selv over Dyrenes Liv;
hvert holder sig Skaberens Bud efterretteligt
bevarer sit særlige Præg uudsletteligt,
er sig selv; sig selv gjennem Leg og K{
<...>
}iv,
sig selv, som det blev paa hans første Bliv.
En Padde. Midt i en Sandstensblokk.
Forstening omkring; kun {h}Hovedet ude.
Der sidder den og ser som gjennem en Rude
paa Verden og er sig selv – nok. –
[HIS: Karl Larsen har satt en note i høyre marg og siden strøket den: «
Fortsætter med et løst Blad, der
<...> under Læg 17.
»
]
Faksimile
legg: 16, blad: [4]r
[HIS: Karl Larsen har satt inn note i venstre marg: «
L. 8 Forts af Læg 16 <...>
Dette er sidste Blad af 16)»
]
76
(tænker sig om)
Nok? Sig selv? Hvor er det, det staar,?
Lad mig se;
2
var
1
det
˹en eller anden Storbog˺
˹det staar i en saakaldt Storbog˺
ikke i Salomons Ord{
sprog
}Bog
,
˹var det˺
˹enten˺
i
Huspostillen eller
˹Salomons Ordsprog?˺
slig en Storbog.
{D}Fatalt; jeg mærker at Aar for Aar
min Sans for Tiden og Stedet forgaar.
(sætter sig ned.)
Her er svalt at hvile og strække sine Fødder.
Lejet i Palmen var temmelig smalt,
forresten var det sletikke saa galt.
Det var ærgerligt dog med den Abekatt
som bombarderte den halve Natt
min Rygg og min Nakke med Daddelnødder.
Kommer han igjen med flere till Natten,
maa jeg faa en Pind for det Uvæsen satt,
jeg maa se at faa fanget en af de Knægte,
hængt ham og krængt ham og
˹klædt˺
svøbt
mig {ind}ud,
saa godt jeg formaar, i hans laadne {Skind}Hud,
\
svandse med Halen som Abekatten,
/
˹saa˺
kanske
vil de andre tro jeg er ægte.,
kanske kan jeg ˹hjælpe mig˺ blot med Halen;
med den paa i Mørket man ligner en Alen
af samme Stykke som Abekatten.
De sagde i Norge, og det er sandt:
tud med de Ulve, du er iblandt.
Man maa slutte sig till sin Omgivnings Tropp;
den Theori holder Stikk i Længden.
Vil Mængden e{i}j till den enkelte opp,
skal den enkelte bare gaa ned till Mængden.
Der staar jo skrevet: Hovmod maa bøjes;
Og hvo sig fornedrer, han skal opphøjes.
Faksimile
legg: 16, blad: [4]v
[HIS: Karl Larsen har satt inn note øverst i venstre marg og siden strøket den: «
<...>Forts. af Læg 16 <...>
»
]
Opphøjes? Ja, det vil ske med mig.
Det er umuligt at tænke sig andet.
Fatum vil hjælpe mig bort fra Landet
og
˹mage det saa˺
sørge for
at jeg kommer ivej.
Dette her er en Prøvelse, intet videre;
˹sandt nok˺
og den
, den kunde j
{
eg
}o været blidere{;}.
{men}
Nei, ingen Klage! Jeg er viis paa Frelsen,
naar bare Vorherre under mig Helsen –
(tænder sin Cigar og strækker sig.)
Hvilket umaadeligt grænseløst Øde.
Langt derborte skridter en Struds. –
Hvad skal en egentlig tro var Guds
Mening med alt dette tomme og døde?
Dette, som alle Livskilder savner,
dette forbrændte, som ingen gavner,
denne Brøk af Verden, som ligger brakk,
de{nne}tte
˹Lig˺
Ørken
, som ej, siden Jordens Fødsel
har bragt sin Skaber saameget som Takk, –
hvad skal den till? Naturen er ødsel.
Et Gravland, saa stort som Maanens Skive,
et Dødens Holland, lavt, under Havet,
skabt for aldrig at vækkes tillive,
født,
˹og˺
for
i samme Stund at begraves
–
Er det Sjo, det i Øst, det blanke, flakke,
som glittrer? Nej, kun et Sansebedrag,
Havet er i Vest, her lige bag
dæmmet ude fra Ørken ved en skraanende Bakke –
(en Tanke farer gjennem ham.)
Dæmmet ude? Saa kunde j{o}eg –? Himmel og Jord –!
Faksimile
legg: 17, blad: [1]r
17.
77
Hvilken Tanke, isnende, svimlende stor!
Det er saa! Jo! Jeg er ikke ga{
a
}l!
Dæmmet ude! Et Gjennembrudd blot! En Kanal –
Som en
˹Syndflod˺
skyllende Flod,
vilde ˹saa˺ Vandene skylle
ind gjennem Svælget og Ørkenen fylde –!
Snart vilde hele den glødende Grav
ligge der frisk som det krusede Hav.
Oaserne vilde som Øer hæve sig{,}højne,
Atlas strække sin Fjeldkyst mod Nord,
Sejlere vilde som Fugle forfløjne
skjære mod Syd Karavanernes Spor.
Livende Luft vilde jage de kvalme
Dunster, og Dugg vilde drysse fra Sky,
Folk vilde bygge sig By ved By,
og Græss vilde grønnes om den svajende Palme.
Landet mod Syd bag Saharas Mur,
blev till et Kystland med frisk Kultur,
Damp vilde drive Tombuctus Fabrikker,
Burnu blev koloniseret med Il,
og ti Aar efter foer Forskeren sikker
i sin Waggon till den øvre Nil!
Hvilken en Menneskehedens Vinding, –
og hvi{k}lken udødelig Krans om min Tinding!
Kejser Peer Gynt! Her har jeg mit Land!
Jeg er jo dets Skaber i fuld Forstand.
Midt i mit Hav, paa en fed Oase
vil jeg forplante den norske Race,
forædle dens Blod ved engelsk Krydsning,
det dølske Blod er jo kongeligt næsten,
og engelsk Krydsning vil gjøre Resten,
Faksimile
legg: 17, blad: [1]v
Kejser Peer Gynt! Ja, saa skal det være!
Endelig, endelig kom jeg till Ære!
Endelig fik jeg da Slægten rejst
saa højt, som jeg den aldrig før har knejst.
Verden er gammel, nu kommer Raden
till Gyntiana, det unge Land;
rundt om en Bugt paa en højnende Strand
vil jeg bygge Peeropolis, Hovedstaden –
Nu blot Kapitaler, saa er det gjort.
En Nøgle af Guld till Havets Port!
For Frihed jubles i alle Lande,
Nu sender jeg ud over Verden et Raab,
og bringer adaare Befrielsens Daab
till de dejlige {
<...>
}bundne vorden{
e
}de Strande{;}!
Et Korstog mod Døden! Den rige Puger
skal aabne for Sækken, der han ligger og ruger –
Nu frem! Jeg maa frem i Øst eller Vest!
Mit Rige{!}, – mit halve Rige for en Hest
(Hesten vrinsker)
En Hest – en Klædning – et blinkende Værge –
Umuligt – jo virkelig – Hvad! Jeg har læst
etsteds at Troen kan flytte Bjerge –
men at Troen ogsaa kan flytte en Hest –?
Aa Vaas! Man skal tage Lykken som den sendes;
ak, Fatum, jeg kunde knæle for din Fod.
(kaster Kaftanen av sig og stiger opp)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt oppover i venstre marg. Innføyningstegn mangler, følger derfor førstetrykket.]
Sir Peter, – og {
<...>
}Tyrk fra Topp till Rod!
Nej en ved aldrig hvad der kan hændes.
˺
Rapp dig, rapp dig, min Ganger god!
Paa Ridestellet skal Storfolk kjendes!
(han jager ind i Ørkenen)
Faksimile
legg: 17, blad: [2]r
78
(Pragtfuldt Silketelt hos en Araberfyrste dybt inde
i Ørken. I Teltets indre Afdeling ligger Peer Gynt
i sin østerlandske Dragt paa kostbare Hynder. Han røger
af en lang Pibe og drikker Kaffe. Anitra og en Flok Piger
danser og synger for ham.)
i Ørken. I Teltets indre Afdeling ligger Peer Gynt
i sin østerlandske Dragt paa kostbare Hynder. Han røger
af en lang Pibe og drikker Kaffe. Anitra og en Flok Piger
danser og synger for ham.)
Pigernes Kor
.Profeten er kommen!
Profeten, Herren, den alting vidende,
till oss, till oss er han kommen
gjennem Sandhavet ridende –
Profeten, Herren, den aldrig fejlende,
till oss, till oss, er han kommen
gjennem Sandhavet sejlende!
Rør Fløjten og Trommen;
Profeten, Profeten er kommen!
Anitra
.Hans Ganger er Mælken den hvide,
som strømmer i Paradisets Floder –
bøj eders Knæ, sænk eders Hoder;
hans Øjne er Stjerner, de blinkende blide;
intet Jordbarn dog taaler
Glansens Glans af hans Øjnes Straaler.
Gjennem Ørken han kom;
Guld og {
<...>
}Perler funkled paa hans Bryst;
{
<...>
}hvor han red blev det lyst,
bag ham blev Mørke,
bag ham for Samum og Tørke;
Faksimile
legg: 17, blad: [2]v
Han, den herrlige, kom,
som en Jordsøn pyntet;
gjennem Ørken han kom;
Graven i Medina staar tom;
han har selv forkyndt det.
Kor
.Rør Fløjten og Trommen;
Profeten, Profeten er kommen!
(Dans.)
Peer Gynt
.Jeg har læst paa Trykk – og Sattsen er sand –,:
«ingen blir Profet i sit eget Land.»
Dette her, det huger mig igrunden bedre,
end Livet derover blandt Charlstowns Rhedre;
der var noget hult i den hele Sag,
noget fremmed paa Bunden, noget ukjært bag,
jeg følte mig aldrig hjemme i Laget,
og aldrig rigtig som en Mand af Faget.
Hvad vilde jeg ogsaa paa den Gallej,?
Rode og rode i Forrettningsbingen.
Naar jeg tænker mig om, jeg fatter det ej; –
det traff sig saa, det
˹er˺
var
hele Tingen. –
Være sig selv paa Basis af Guld,
det er som at bygge sit Hus paa Sandet.
For Uhr og for Ring og for alt det andet,
loggrer de Godtfolk og kryber i Muld –
de løfter paa Hatten for Brystnaal-Kronen;
men Ring eller Naal er jo ikke Personen.
Profet; se, det er
˹af de˺
en
klarere Stilling{.}er;
Da ved man dog paa hvad Fod man staar;
Faksimile
legg: 17, blad: [3]r
79
slaar man an, saa er det ens
{s}Selv som faar
Ovationen og ej ens Pundsterling og Skillinger
Man er hvad man er, foruden Snakk,
man skylder ej Skjæbnen og Tillfældet Takk,
og støtter sig ej till Patent og Bevillinger –
Profet; ja det er noget for mig;
og jeg blev det saa inderlig uforvarende –
blott ved at komme gjennem Ørken farende
og træfte Naturens Børn paa min Vej –
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt oppover i venstre marg.]
Det
˹er˺
var
jo den skjære Dumhed at nægte,
naar Majoritetens svær man er ægte.
˺
Porfeten var kommen, den Sag var klar;
det var saamæn ikke min Agt at bedrage –
˹der er jo Forskjell paa Taushed og˺
jeg taug, men
{
<...>
}Taushed er intet
Svar –
og jeg kan jo altid træde tillbage –
jeg er ikke bunden; det er ikke {V}værre –
det hele er saa at sige privat,
jeg kan gaa som jeg kom; min Hest staar parat;
kort sagt jeg er Situationens Herre!
Anitra
(bøjer sig.)
Profet og
˹Herre!˺
Slavin<...>
Peer Gynt
.Hvad vil min Slavinde?
Anitra
.Ventende for Teltet staar Slettens Sønner –
de beder at faa skue dit Ansigt –
Peer Gynt
.Stopp,
sig dem, de kan i Afstand troppe opp,
sig dem, jeg hører i Afstand deres Bønner;
lægg till, {
<...>
}jeg taaler ikke Mandfolk herinde –
Faksimile
legg: 17, blad: [3]v
Mændene, Barn, er en skrøbelig Slægt{;}, –
rett h{a}vad man kalder nogle arrige Skarn;
Anitra, du kan ikke tænke dig hvor frækkt
de har snydt mig – – jeg mener syndet, mit Barn!
Naa, det var nu det. Dans for mig, Kvinder;
Profeten vil glemme sine ærgerlige Minder.
Kor af de dansende Piger
.Profeten er god; Profeten er bedrøvet
for det Onde, som Støvets Sønner har øvet –
Profeten er mild; hans Mildhed være priset;
han aabner for Synderne Paradiset!
Peer Gynt
.Benene gaar som Trommestikker raske.
˹
{h}Hm;˺ Hun er
˹sandili˺
˹egentlig˺
˹virkelig˺
igrunden
˹lækker˺
vakker
, den Taske.
Hun har noget extravagante Former,
ikke ganske stemmende med {
<...>
}Skjønhedens Normer;
me{
<...>
}n hvad er Skjønhed? En Vedtægt kun,
en Mynt som er gangbar till Sted og Stund.
Og just det extravagante behager,
naar man har tillbunds det normale nydt;
i det lovbundne blir man for Rusen snydt;
enten yderlig fyldig eller yderligt mager;
enten ængstende ung eller skræmmende gammel;
det middels gjør vammel.
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt i venstre marg, markert med innføyningstegn og siden overstrøket. Ved teksten finnes det to innføyningstegn, et som markerer innføyning ovenfor 2. nederste linje på siden, og et strøket innføyningstegn tre verslinjer lenger opp. Tegnene kan bety at Ibsen tenkte seg tilføyelsen plassert her. HIS har satt den strøkne tilføyelsen inn i tekstløpet ved det strøkne innføyningstegnet.]
For andre Kavallerer det yndige mister
sin Magnet og da er det dets Modsatts som frister
˺
Disse Fødder; de er ikke ganske rene,
de er {
<...>
}snart sagt skidne, især det ene;
men det er igrunden ingen Forringelse;
jeg vil snarere kalde det en Betingelse – –
Anitra, hør her –!
Faksimile
legg: 17, blad: [4]r
80
Anitra
(nærmer sig.)
Din Slavinde har hørt!
Peer Gynt
.Du er
˹lokkende, Barn˺
smukk, Anitra
! Profeten er rørt!
Vil du ikke tro mig; saa fornem Beviset;
jeg vil gjøre dig till Houri i Paradiset.
Anitra
.Umuligt, Herre{,}!
Peer Gynt
.Hvad? Tror du jeg væver?
Det er ˹ramme˺
{a}Alvor, Anitra, saa sandt jeg lever.
{Pee}Anitra
.Men jeg har ingen Sjæl.
Peer Gynt
.Saa kanst du faa.
Anitra
.Hvorledes, Herre?
Peer Gynt
.Det maa jeg forstaa –
Jeg skal ˹nok˺ tage mig af din Oppdragelse;
Ingen Sjæl? Ja gaanske visst er du dum
som man siger; jeg har mærket det med Beklagelse;
men, pytt, till en Sjæl har du altid R{y}um.
Kom her; lad mig maale din Hjernekiste.
Der er Plads; der er Plads; det var det jeg vidste.
Sandt nok; du vil aldrig komme till at stikke
synderlig dybt; nogen stor Sjæl faar du ikke –
Men, Skidt, det kan ogsaa være det samme;
du skal faa saa meget at du ikke staar tillskamme –
Faksimile
legg: 17, blad: [4]v
Anitra
.Profeten er god –.
Peer Gynt
.
{
<...>
}Du nøler? Tal!
Men jeg ønsked heller –
Anitra
.Men jeg ønsked heller –
Peer Gynt
.
˹Snakk væk˺
Naa, tal
uden Dvælen.
Anitra
.Jeg bryder mig ikke saa meget om Sjælen;
giv mig heller –
Peer Gynt
.Hvilket?
Anitra
(peger paa hans Turban)
Hin skjønne Opal!
Peer Gynt
.
(rækker hende Smykket og favner hende)
˹Anitra˺
Kvinde
; Evas
˹naturlige˺
naive
Datter;
magnetisk du drager, mig; thi jeg er Mand,
og som der staar hos en agtet Forfatter:
«Das evig weibliche zie{
<...>
}
˹het˺ uns herann!»
Faksimile
legg: 18, blad: [1]r
18.
81
(Maaneskinsnatt. Palmelund udenfor Anitras Telt.)
Peer Gynt med en arabisk Luth i Haanden sidder udenfor
Teltet.) Hans Skjægg er meget Hans Skjægg og Haar er omhyggeligt studset;
han ser betydeligt yngre ud.)
Teltet.) Hans Skjægg er meget Hans Skjægg og Haar er omhyggeligt studset;
han ser betydeligt yngre ud.)
Peer Gynt
(spiller og synger.)
Jeg stængte for mit Paradis
og tog dets Nøgle med;
det bar tillhavs for nordlig Bris,
mens skjønne Kvinder sit Forlis
ved Havsens Strand begræd.
Mod Syd, mod Syd skar Kjølens Flugt
de salte Strømmes Vand.
Hvor Palmen svajer stolt og smukt
i Krans om Oceanets Bu{
<...>
}gt
jeg stakk mit Skib ibrand.
Ombord jeg steg paa Ørknens Skib,
et Skib paa fire Ben,
det skummed under Piskens Hieb;
jeg er en flygtig Fugl; o, grib, –
jeg kviddrer paa en Gren.
Anitra, du er Palmens Most,
det maa jeg sande nu!
Ja selv Angoragjedens Ost
Faksimile
legg: 18, blad: [1]v
er næppe halvt saa
˹sø{
<...>
}d en˺
<...>ig
Kost,
Anitra, ak, som du! –
(Sangen opphører; han lytter.)
Stillhed! Mon den fagre
vover
{?}lytter?
Har hun hørt mit lille Digt?
Mon hun bag Gardinet glytter
udrappert af Slør og sligt.
Hyss, de{t}r klang det som om Korken
voldsomt af en Flaske sprag,
nu igjen, og end en gang;
er det Elskovssukk? Nej, Sang; –
nej, det er en hørbar Snorken. –
˹Sød˺
Huld Musik! Anitra sover.
Nattergal, hold opp at slaa!
Allslags Ufærd skal du faa,
hvis med Klukk og Klunk du vover – –
dog, som skrevet staar, lad gaa!
Nattergalen er en Sanger;
ak, jeg selv er ligesaa,
han som jeg med Toner fanger;
Hjerter, ømme, bløde, smaa,
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
skabt for Sang er Natten sval;
˺
Sangen er vor fælles Sfære;
det, at synge, er at være
os, Peer Gynt og Nattergal. –
Og just det, at Pigen sover,
er min Elskovslykkes Tipp;
det, at bøje Læben over
Bægret uden mindste Nipp,
det, at vide: du kan drikke, –
og dog ej paa Mosten stikke
Faksimile
legg: 18, blad: [2]r
82
men der er hun jo, minsæl; –
bedst hun kom alligevel.
Anitra
(fra Teltet.)
Herre, kalder du i Natten?
Peer Gynt
.Ja samæn; Profeten kalder.
Jeg blev vækket før af Katten
ved et voldsomt Jagtrabalder –
Anitra
.Ak, det var ej Jagtskrig {
<...>
}Herre –
det var noget – noget værre.
Peer Gynt
.Hvilket da?
Anitra
.
{
<...>
}O, skaan mig!
Peer Gynt
.Tal.
Anitra
.O, jeg rødmer –
Peer Gynt
Var det kanske
hint, som fyldte mig saa ganske,
da jeg gav dig min Opal?
Anitra
(forskrækket)
Ligne dig, o, Jordens Skatt,
{
<...>
}med den ækkle gamle Katt!
Faksimile
legg: 18, blad: [2]v
Peer Gynt
.Barn, fra Elskovs Standpunkt set
kan en Hankatt og Profet
komme hartad ud paa et.
Anitra
.Herre, Spøgens Honning strømmer
fra din Læbe.
Peer Gynt
.Lille Ven,
du, som andre Piger, dømmer
Skorpen kun af store Mænd.
Jeg er spøgefuld igrunden,
ja, paa tomandshaand især;
af min Stilling er jeg bunden
till en Maskes Alvorsskjær,
Dagens Pligter gjør en tvungen;
alt det Regnskab<...> og Besvær
som jeg har med en og hver,
gjør mig tidt profetisk tvær;
men det ligger kun paa Tungen –
Væk med Vrøvl! i Tet’ateten
er jeg Peer – ja, den, jeg er.
se, nu kaster jeg Profeten,
og mig selv, mig har du her.
Kom Anitra, vi vil hvile
under Palmens grønne Vifte,
jeg {
<...>
}skal hviske, du skal smile,
siden skal vi Rolle skifte –
da skal dine Læber friske,
mens jeg smiler, Elskov hviske
Faksimile
legg: 18, blad: [3]r
83
Anitra
.Hvert dit Ord er sødt som Sange,
skjønt jeg lidt kun deraf fatter;
Herre, svar mig, kan din Datter,
ved at lytte, Sjælen fange?
Peer Gynt
.Sjælen, Aandens Lys og Viden
skal du nok bekomme siden.
Naa i Øst paa Rosenstrimer
skrives gyldent: her er Dagen; –
da, min Tøs, da gier jeg Timer, –
du skal nok bli veloppdragen.
Men i Nattens lune Stille
var det dumt ifald jeg vilde
med en luvslidt Visdoms Rester
træde opp som Skolemester. –
Sjælen er jo ikke heller,
rett betragtet, Hovedsagen.
det er Hjertet som det gjælder.
Anitra
.Tal, o Herre, naar du taler,
ser jeg Glimt som af Opaler!
Peer Gynt
.Kløgt, paa Spidsen satt, er Dumhed,
˹Fejghed, potensert
˺
Vekheds Overmaal er Grumhed,
Tanken i sin Overdri{b}ft
er en bagvendt Visdomsskrift.
Ja mit Barn, jeg er forsvoren,
som en Hund, hvis ej der gaar
sjælsforspiste Folk paa Jorden,
Faksimile
legg: 18, blad: [3]v
som till Sandhed aldrig naar.
Jeg har kjendt en slig en Kropp,
Perlen i den hele Tropp –
og selv han tog fejl af {
<...>
}Maalet,
glemte Meningen for Skraalet. –
Ser du Ørken om Oasen?
Hvis jeg blot min Turban svinger,
Verdenshavets Flod jeg tvinger
till at fylde hele Sta˹d˺sen.
Men jeg var en Dosmerpande,
hvis jeg skabte Hav og Lande. –
{
<...>
}Ved du hvad det er at leve?
Anitra
.Lær mig det!
Peer Gynt
Det er at svæve
tørrskod nedad Tidens Elv –
helt og holdent som sig selv!
Men som Yngling kun jeg være
kan mig selv, min lille kjære!
Gammel Ørn sin Fjærham fælder,
gammel Støder gaar og hælder,
gammel Kjærring mister Tænder,
{
<...>
}gammel Kall faar vissne Hænder, –
hver og en faar vissen Sjæl.
Derfor, Pige, vil jeg herske,
som en Sultan høj og hel,
ej paa Sandets gule Banker,
ej blandt Spaniens mørke Ranke,
men, paa Basis af det færske,
i en Piges første {
<...>
}Tanker.
Faksimile
legg: 18, blad: [4]r
84
Ser du nu, min lille Pige,
hvi jeg har dig naadigst daaret{?}, –
hvi jeg har dit Hjerte kaaret,
grundlagt, om jeg saa maa sige,
˹der˺
till
mit Væsens Kalifat.
Jeg vil eje dine Længsler,
naar jeg vinker, skal du komme –
jeg vil Orden i min Stat!
du skal være min alene;
jeg vil være den, som fægsler
dig lig Guld og Ædelstene,
˹gaar jeg væk˺
skilles vi
, er Livet omme,
ja for din Part notabene.
Hele du, hver Lev og Tomme
uden Vilje, ja, og ne{i}j,
vil jeg vide fyldt af mig.
Dine Lokkers Midnattsgaver,
alt hver yndigt er at nævne
skal som babylonske Haver
vinke mig till Sultanstævne.
Derfor er det brav igrunden
med dit tomme Pandehvælv;
har man Sjæl, saa er man bunden
i Betragtning af sig selv.
Hør, imens vi just er ved det, –
˹Sjælen Barn vi laer˺
Sjælen, Barn, vi lar
<...> bero;
hvis du vil, du skal min Tro
faa en Ring om Ankelledet –
det blir bedst for begge to;
jeg
˹taer Plads i˺
skal fylde
Sjælestedet,
Faksimile
legg: 18, blad: [4]v
og forresten status quo.
(Anitra snorker.)
Hvad? Hun sover, er det gledet
Hus forbi, hvad jeg har talt sagt –
nej, det stempler just min Magt,
at hun flyder bort i Drømme
paa min Elskovstales Strømme.
(rejser sig{)}og lægger Smykker i Hendes Skjød)
Her er Søljer; her er fler!
Sov, {
<...>
}Anitra! Drøm om Peer – –
˹Ja isøvne har hun˺
Hendes Slummer, den har
Kronen
paa
˹sin˺
min
Kejser˹s˺
˹Pande˺
pande
satt; –
Sejr paa
˹Grundlag˺
Basis
af Personen
vandt Peer Gynt i denne Natt.
(Karavanvej. Oasen langt tillbage i det fjerne.)
(Peer Gynt paa sin hvide Hest jager gjennem Ørken.
Han har Anitra foran sig paa Sadelknappen.)
Han har Anitra foran sig paa Sadelknappen.)
Anitra
.Lad være; jeg bider!
Peer Gynt
.Du lille Skalk!
Anitra
.Hvad vil du?
Peer Gynt
.Vil? Lege Due og Falk!
Føre dig bort! Gjøre gale Streger!
Faksimile
legg: 19, blad: [1]r
19.
85
Anitra
.Skam dig! En gammel Profet –!
Peer Gynt
.Aa, Vaas!
Profete{r}n
˹er˺
blir
ikke gammel, din Gaas!
Synes du dette paa Alderdom peger?
Anitra
.Slipp! Jeg vil hjem!
Peer Gynt
.Nu er du kokett!
˹Tænk,˺
Vende
hjem! Till Svigerfaer! Det var nett!
Vi gale Fugle, af Buret fløjne,
tør aldrig mere komme for hans Øjne.
Og desuden,
˹min Unge˺
for min Part
, paa samme Sted
skal man aldrig for længere Tid slaa sig ned.
Man mister i Agt hvad man vinder i
˹Kjendskab˺
Venskab
,
især naar man kommer som Profet eller sligt –
flygtig skal man
˹vise sig,˺
komme og
gaa som et Digt; –
Det var s’gu paa Tid at Tingen fik Endskab; –
Det er vakklende Sjæle, disse Ord Slettens Sønner,
˹tillslut˺
˹
tillsidst fik jeg˺
jeg fik ikke længer
hverken Virak eller Bønner –
Anitra
.Ja, men er du Profet?
Peer Gynt
.Jeg er din Kejser!
Nej se, hvor den lille
˹Hakkespætt˺
Taabenakke
knejser!
Anitra
.Giv mig den Ring som sidder paa din Finger –
Faksimile
legg: 19, blad: [1]v
Peer Gynt
.Tag, søde Anitra, det hele Pøjt!
Anitra
.Dine Ord er {s}Sange! Lifligt de klinger –!
Peer Gynt
.Saligt, at vide sig elsket saa højt –
Jeg af; jeg vil lede Hesten, som din Slave;
(springer af)
Se saa; min Rose, min {g}dejlige Blomst –
her vil jeg gaa i Sandet og kave
till jeg rammes af et Solstikk og faar min Bekomst.
Jeg er ung, Anitra, hav det for {
<...>
}Øje;
vej altsaa ikke mine Ord saa nøje –
Ungdom, Anitra, det er et Mysterium,
og gale Streger er Ungdoms Kriterium –
hvi{
<...>
}s altsaa ikke din Aand var saa tung –
saa vilde du skjønne, min yndige Nerium, –
din Elsker er gal – ergo er han ung –
Anitra
Ja, du er ung! Har du flere Ringe –
Peer Gynt
.Ikke sandt – Der
˹grams!˺
Tag
–
˹Som en Bukk˺
ser du jeg
kan ˹jeg˺ springe
var her Vinløv i Nærheden, skulde jeg mig kranse –
ja min S{j}æl er jeg end – Hej, jeg vil danse –
(synger og danser)
Jeg er en lyksalig Hane;
hakk mig, min lille Tippe!
lad min Manna af dine Fingerspidse nippe
Ej! Hopp! lad mig trippe
Jeg er en lykksalig Hane –
Faksimile
legg: 19, blad: [2]r
86
Anitra
.2. ↕
Rækk mig det tunge, som
˹dingler˺
hænger
i dit Belte;1. ↕
{d}Du sveder, Profet; jeg er angst du skal smelte –Peer Gynt
.Ømme Bekymring! Der; bær den for stedse –
uden Guld er elskende Hjerter tillfredse.
(danser og synger igjen.)
Unge Peer Gynt er en Galfrands;
han ved ikke paa hvad Fod han vil staa.
Pytt, sa’e Peer;! pytt; lad gaa!
Unge Peer Gynt er en Galfrands!
Anitra
.Frydfuldt, naar Profeten i Dansen træder!
Peer Gynt
Visvas, med Profeten. Lad os bytte Klæder –
lutter Galskab! <...> ud –
Anitra
Din Kaftan blev for
lang;
lang;
din Livgjord for vid og din Strømpe
for trang –
for trang –
(knæler)
˹Eh bien!˺
Anitra,
gjør mig en hæftig Sorg;
det er sødt for {E}elskende Hjerter at lide –
hør, naar vi kommer hjem till min Borg – –
Anitra
.Ja, det er sandt; har vi
l
langt at ride – –
Peer {
T
}Gynt
–Over tusende Mile –
Anitra
Forlangt!
Peer Gynt
.O, hør;
du skal faa den Sjæl, som jeg lovte dig før –
Anitra
.Ja Takk; men jeg hjælper mig uden Sjæl;
men du bad om en Sorg –
Peer Gynt
.Ja Død og Plage –
Faksimile
legg: 19, blad: [2]v
en hæftig, men kort; – for en to–tre Dage!
Anitra
Anitra lyder Profeten! Farvel!
(hun
˹smækker ham et dygtigt Rapp over Fingrene og˺ jager i flyvende Galopp tillbage gennem Ørkenen)
Peer Gynt
(staar en lang Stund som lynslagen)
Naa, saa skulde da ogsaa – –!
(Samme Sted. En Time senere.)
Peer Gynt,
˹adstadig og˺
staar med en
betænksom˹,˺
Mine og trækker
Tyrkedragten af Stykke for Stykke. Tillsidst tager han
sin lille Rejsehue opp af Frakkelommen sætter den paa
og staar atter som Europæer.
Tyrkedragten af Stykke for Stykke. Tillsidst tager han
sin lille Rejsehue opp af Frakkelommen sætter den paa
og staar atter som Europæer.
Peer Gynt
(idet han kaster Turbanen langt fra sig.)
Der ligger Tyrken og her staar jeg!
Dette hedenske Væsen duer s’gu ikke ej.
Det
˹er heldigt˺
var godt
det kun var i Klæderne baaret,
og ej, som man siger, i Kjødet skaaret.
Hvad vilde jeg ogsaa paa den Gallej?
En staar sig dog bedst paa at leve som Kristen,
˹vrarge Paafuglhabittens Pral˺
aldrig i Utide skabe sig gal
{;},
˹men˺
støtte si{n}t
˹L{e}
˹i˺vned
˺
Færd
till Lov og Moral,
være sig selv, og faa sig tillsidst en
Tale ved Graven og Kranse paa Kisten.
(gaar nogle Skridt men standser)
Den Taske, hun var paa et hængende Haar
ifærd med at gjøre mig Hodet kruset –
Faksimile
legg: 19, blad: [3]r
87
Jeg vil være et Trold, ifald jeg forstaar
hvad det var som gjorde mig ørsk og ruset.
Naa; godt det fik Slut. Var Spasen dreven
et Skridt endnu, var jeg latterlig bleven. –
Jeg har fejlet; ja; men det er dog en Trøst
at jeg fejleg paa Grundlag af
˹Stillingens
˺
˹Forholdets˺
Stillingens
Brøst,
det ˹var˺ ikke selve Personen som faldt; –
det er egentlig dette profetiske Levnet,
saa ganske blottet for Virksomheds Salt,
som har sig med
˹Smagløsheds˺
Daarskabens
Kvalmer hævnet.
En daarlig {S}
˹Bes˺
tilling at være Profet;
˹i˺
paa
Embedets Medfør skal man
˹handle i˺
gaa som i
Taagen;
profetisk taget man flux er Bet,
saa saare man teer sig ædru og vaagen.
For saa vidt har jeg gjort Stillingen {f}Fyldest
nettopp ved at ˹bringe˺ den Gaas min Hyldest.
Men det var igrunden kun Slumpetræff;
en
Bides, en anden slipper med et Bjæff.
˹Profet; ja˺
Ja, Stillingen
daarlig˹t˺
˹det˺ er og blir.
Der staar
˹paa Prent i Filosofien˺
i den klassiske Poesien
At Sandhed ruineres
˹paa Bunden af en˺
i Daarskab og
Svir
˹saa lyder˺
˹saa˺
og
Sattsen er rigtig i Theorien;
\
men Praxis staar – færdig med Ironien,
/
˹for˺
men
Rusen, man henter i Pære-Naturen,
har
˹unægtelig˺
jævnlig en
Bismag af Daarskabsmixturen –
˹Det˺
Saa gik
˹
saa˺
det
med mig! Hm, tænke sig till;
˹ville˺
at
sto{nse}ppe Tiden med at trippe og danse!
˹ville˺ stride med Strømmen med at svinge og svanse {–}!
spille paa Strengeleg, kjæle og sukke
og slutte, som en Hane, med at lade sig plukke –
den Tanke kan kaldes profetisk vild.
Faksimile
legg: 19, blad: [3]v
˹Ja,˺ Plukke?
˹Og ovenikjøbet˺
˹
˹Tvi˺
Ja
: jeg er plukket slemt.˺
Ja, det var igrunden det
slem{m}teste.
Naa lidt har jeg altid i Baghaanden gjemt
jeg har lidt i Amerika, lidt i Pungen,Lommen;
og er ikke
˹helt paa Fantestien˺
just till Tiggerstaven tvungen
˹kommen˺ –
Men dette middels er igrunden bedst;
˹nu˺
2
jeg
1
er
ikke bunden af Vogn og Hest{;},
˹jeg˺ har ingen Besvær med Kudsk og Kjære,
kort sagt, jeg er Situationens Herre –
Hvilken Vej er at væ{
<...>
}lge? Mangen Vej staar mig aaben;
˹og˺
hm, i Valget kjender man Vismand fra Taaben.
Mit Forrettningsliv er et sluttet Kapitel,
min Elskovs
˹leg˺
drøm
er e{t}n aflagt Kittel;
Till Krebsegang føler jeg ingen Drift.
Atter og fram, det er lige langt,
ud og ind det er lige trangt,
som der staar
˹etsteds i et aandrigt˺
i et eller andet
Skrift.
Altsaa noget nytt, en forbedret Færd;
et Formaal som er sine Penge værd.
Lad se, jeg har Tiden ganske till min Raadighed;
hvad om jeg som en rejsende Lærd
studerte de henfarne Tiders Graadighed?
{
<...>
}
Isandhed, ja, det er noget for mig;
Krøniker læs{
et
}
te jeg alt som liden,
og har ogsaa dyrket det Studium siden;
jeg vil følge Menneskeslægtens Vej,
svømme som en Fjær paa Historiens Strøm,
leve den opp igjen som i en Drøm,
se Heltenes Kampe for stort og godt,
men i sikker Behold, som Tillskuer blott,
se Kjæmperne falde, Martyrerne bløde,
se Riger grundes og Riger forgaa –
Faksimile
legg: 19, blad: [4]r
88
se Verdens epoker gro frem af det smaa,
kort sagt, skumme Historiens Fløde. –
Jeg faar
˹(se at faa Tag i)˺
˹
fatt i et Bind
<...>
˺
skaffe mig et Exemplar
af Becker
og rejse
˹kronologisk˺
derefter
saa langt jeg r{
<...>
}ækker. –
Vel sandt; min Forkundskab er ikke grundig,
og Historiens ˹indre˺ Mekanik underfundig;
men pytt; hvor Udgangspunktet er galest
blir tidt Resultatet originalest.
Og desforud, al positiv Viden
blir mer eller mindre aflæggs med Tiden –
Og alle de andre Betingelser har jeg,
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt oppover i venstre marg og siden overstrøket. Innføyningstegn mangler, plasseringen er derfor usikker.]
og det som jeg har at bringe for Dagen
er jo nettopp det gyntske Syn paa Sagen.
˺
Hvor løftende dog at sætte sig et Maal;
drive det igjennem som Flint og Staal; –
Bryde, paa alle Kanter og Ender,
de Baand som binder till
˹Hjemstavn˺
Slægt
og Venner,
slippe sin jordiske Rigdoms Skatt
sige sin Kjærlighed selv Godnatt –
alt for at finde det sandes Mysterium;
(tørrer en Taare af Øjet)
Ja, det er den rette Forskers Kriterium.
Jeg føler mig lykkelig over al Maade;
nu har jeg løst min Bestemmelses Gaade;
nu bare holde Stand i tykkt og i tyndt{;}!
det er vel tillgiveligt om jeg k{j}nejser
og føler at jeg er Manden Peer Gynt,
ogsaa kaldt Menneskelivets Kejser –
˹Det svundnes˺
Tidernes
Facit og Sum vil jeg eje –
aldrig slide min Omgivelsers Veje;
Samtiden er ej en Skosaale værd;
Faksimile
legg: 19, blad: [4]v
baade troløs og tvivlløs er Mændenes Færd;
deres Aand har ej Flugt, deres Daad ej Vægt; –
(trækker paa Skuldrene)
og Kvinderne, – det er en skrøbelig Slægt.
(han gaar.)
Sommerdag. Højt oppe mod Nord. En Hytte i Stor-
skogen. Rensdyrhorn over Døren; en stor Trælaas for.
En Flokk Gjeder udenfor ved Husvæggen
skogen. Rensdyrhorn over Døren; en stor Trælaas for.
En Flokk Gjeder udenfor ved Husvæggen
En smukk middelaldrende Kvinde ˹lys og smukk˺ sidder og spinder
udenfor i Solskinnet.
udenfor i Solskinnet.
Kvinden
(kaster et Øje nedover Vejen og synger)
Kanske vil der gaa baade Vinter og Vaar,
og næste Sommer med, og det hele Aar;
men engang vil du komme, det ved jeg vist,
og jeg skal nok vente, for det lovte jeg sidst.
(lokker paa Gjederne, spinder og synger)
Gud st
Gud styrke dig hvor du i Verden gaar!
Gud glæde dig hvis du for hans Fodskammel staar!
Her skal jeg vente till du kommer igjen;
og venter du hisstoppe, – vi træffes der, min Ven.
Faksimile
legg: 20, blad: [1]r
20.
89
(I Egypten. ˹Morgendæmring.˺ Memnonstøtten staar i Sandet.))
Soloppgang.)
Soloppgang.)
(Peer Gynt kommer og sætter sig paa en Sten.)
Peer Gynt
.Her kunde jeg passelig begynde min Vandring. –
Nu er jeg altsaa Egypter till Forandring;
men Egypter ˹paa Grundlag˺
i Reflex af mit eget jeg.
Siden till Assyrien jeg lægger ivej.
Helt at begynde med Verdens Skabelse,
se det vilde bare lede till Fortabelse;
jeg vil ganske gaa udenom Bibehistorien;
jeg finder jo altid dens verdslige Spor ig˹j˺en;
og at
˹se˺
gaa
den
˹, som man siger,˺
i det indre
i Sømmene efter
ligger udenfor baade min
˹Plan˺
Lyst
og mine Kræfter.
Nu vil jeg hvile mig og vente ihærdig
till Støtten med sin vanlige Morgensang er færdig.
˹Efter Frokosten klyver jeg opp paa˺
Imorgen bestiger jeg
Pyramiden;
faar jeg Tid vil jeg
˹granske˺
se
den indeni siden.
Derpaa tillands om det røde Hav;
kanske kan jeg finde Kong Potifars Grav.
Saa er jeg Asiater. I Babylon jeg søger
de rygtbare {
<...>
}hængende Haver og Skjøger –
det vil sige, de
˹vigtigste˺
smuldrende
Spor af Kultur;
og saa med et Spring till Trojas Mur –
˹Fra Troja˺
Derfra gaar der jo Sjøvej direkte
over till det herlige gamle Athen;
Faksimile
legg: 20, blad: [1]v
der vil jeg paa Aastedet Sten for Sten
˹befare˺
studere
det Pass, som Leonidas dækkte;
jeg vil ogsaa granske de store Filosofer,
se Fængslet, hvor Sokrates døde som Offer –
nej, det er sgu sandt, der er Krig for Tiden, –
ja, saa faar Hellenismen ligge till siden.
(ser paa sit Uhr)
Men det er dogf
˹for galt˺
forbandet
, hvor længe det varer
før Solen rinder. Min Tid er knapp –
Altsaa, fra Troja –
˹det var der˺
hvor var det
jeg slapp{?}–
\
(rejser sig og lytter)
/
Naa, der har vi Solbud i hele Skarer
!
\
Hvad er det for en underlig Susning, som farer – –
/
(Soloppgang)
Memnonstøtten
(synger.)
Af Halvgudens Aske stiger foryngende
Fugle syngenge –
Zeus, den alvidende,
skabte dem stridende.
Visdomsugle,
˹Hvor sover mine˺
fang de
Fugle;
\
Du maa dø eller raade
/
prøv at rade
Sangens Gaade!
Peer Gynt
.Sandfærdig, mener jeg ikke der gik
fra Støtten en Lyd; det var Fortidsmusik –
jeg hørte Stenstrubens Stigning og Sænkning;
jeg vil skri{
<...>
}ve det opp till de Lærdes Betænkning.
(noterer i Lommebogen.)
Støtten sang; jeg hørte tydeligt Klangen;
Faksimile
legg: 20, blad: [2]r
90
men
˹forstod˺
fatted
ikke rigtig Texten till Sangen.
Det hele var naturligvis Sansebedrag. –
Ellers intet af Vægt observeret idag.»
(gaar vidre.)
(Ved Landsbyen Gizeh. Den store Sfinx udhuggen af
Klippen. I det fjerne Kairos Spir og Minaretter.)
Klippen. I det fjerne Kairos Spir og Minaretter.)
(Peer Gynt kommer og betragter Sfinxen fra forskjellige
Sider gjennem sin Lorgnet.)
Sider gjennem sin Lorgnet.)
Peer Gynt
.Nej, hvor i Alverden har jeg truffet før
˹noget halvglemt˺
˹dette glemte˺
Personen
, som minder om dette Skabilken.
for truffet det, har jeg i Nord eller Sør;
var det en Person{,}? {o}Og i saa Fald hvilken?
˹Han,˺ Memnonstøtten,
˹faldt det mig bagefter ind˺
minded om Dovregubben,
–
˹ligned de saakaldte˺
minded mærkværdigt om
Dovregubber,
slig som
˹han˺
den
sad der stiv og stind
med Enden plantet paa Søjlestubbe{n}r.
Men dette underlige Krydsningsdyr,
denne Bytting, paa engang Løve og Kvinde,
har jeg ogsaa ham fra et Eventyr –
eller har jeg ham fra et virkeligt Minde?
Fra Eventyr{!}? Ho, nu
˹husker˺
mindes
jeg Kallen!
det er sgu Bøjgen som jeg slog i Skallen –
det vil sige jeg drømte, for jeg laa i Fæber. –
de selvsamme
˹Øjne˺
Læber
, de selvsamme Læber,
Faksimile
legg: 20, blad: [2]v
ikke fuldt saa dorsk; lidt mere forslagen,
men ellers den samme i Hovedsagen.
Ja saa da, Bøjg; du
˹ligner en
˺
ser ud som
en Løve
naar en ser dig bagfra og træffer dig om Dagen.
Kan du endnu Gaader? Det skal vi prøve; –
lad os
{n}Nu ˹skal vi˺ se om du svarer som sidst, du!
(raaber mod Sfinxen)
Bøjg, hve˹m˺ er du?
En Stemme
(bag Sfinxen)
Ach, Sfinx, wer bist du?
Peer Gynt
.
˹Hvad!˺
Et
Eccho{,}et som svarer paa Tydsk! Mærkværdigt!
Stemmen
.Wer bist du?
Peer Gynt
.Det taler s’gu Sproget færdigt.
Den Observation er ny og min –
(noterer i Bogen)
«Eccho, – paa Tydsk; – Dialekt fra Berlin.»
(Begriffenfeldt kommer frem bag Sfinxen.)
Begriffenfeldt
.Et Menneske!
Peer Gynt
.Naa; det er ham som pratter;
(noterer igjen)
«kom senere hen till
˹nye˺
andre
Resultater.»
Begriffenfeldt
.Min Herre, undskyld – en Lebensfrage
og just idag – hvad fører Dem herhen
Faksimile
legg: 20, blad: [3]r
901
Peter Gynt
.Ikke stort – jeg
˹gjør Visit hos en
˺
hilser paa en gammel
Ven –
Begriffenfeldt
.Hvad, Sfinxen!
Peer Gynt
Jeg kjender ham fra fordums Dage –
Begriffenfeldt
˹Famost!˺
Uhørligt
, og just efter denne Natt –
min Pande banker, den er nær ved at re{
<...>
}vne
de kjender ham Mand, – ˹Tal – Svar!˺
og Kan De nævne
hans Gaade? H{
<...>
}vad han er?
Peer Gynt
.Ja, det kan jeg glatt –
\
Han er sig selv.
/
Begriffenfeldt
Tal! Sig det!
Peer Gynt
.
Han er Sig selv.
Begriffenfeldt
Ha, Livsgaaden glindste
som Lyn for
˹mit Syn!˺
bi mig
– {
<...>
}Det er visst at han er
sig selv –
Peer Gynt
.Ja, det siger han idetmindste
Be{f}griffenfeldt
.Sig selv – Omvæltningens Stund er nær –
sig mig deres Navn –
Peer Gynt
.Jeg er døbt Peer Gynt.
Begr
Peer Gynt{,}? Allegorisk{,}! som
{d}Det var at vente!
Faksimile
legg: 20, blad: [3]v
Peer Gynt{;}? Det vil sige det ubekjendte –
˹hint˺
han
, hvis Komme var mig forkyndt –
Peer Gynt
.Nej virkelig – og nu er de kommen for at hente –?
Begr.
Peer Gynt – Dybsindig! gaadefuld! hvas˹!˺ –
hvert Ord er ligesom en {
B
}
bundløs Lære –
hvad er {d}De –
Peer Gynt
. ˹
(beskeden)
˺
Jeg har altid prøvet at være
mig selv – forøvrigt er her mit Pass –
Begr.
Atter det gaadefulde Ord paa Bunden
Till Kairo! Verdens Kejser er funden
Peer Gynt
–Kejser! Hvad! Er jeg virkelig kjendt –
Begriffenfeldt
(trækker ham med sig)
Verdens Kejser paa
˹sit˺
det
rette Fundament!
Et stort Gaardsrum med høje Mure og Byggninger
omkring. Gittervinduer; Jernbure.
omkring. Gittervinduer; Jernbure.
En Sygevogter
Schafmann, sig mig, hvor er Direktøren.
Anden Vogter
.Gik ud imorges længe før Dag –
En Sygev.
Jeg tror der er hændt ham en ærgerlig Sag;
thi inatt – st.
Faksimile
legg: 20, blad: [4]r
92
Anden Vogter
.Hyss, stille; der er han ved Døren.
Peer Gynt kommer med Begriffenfeldt, der laaser Porten ef-
ter sig og stikker Nøglen i Lommen.
ter sig og stikker Nøglen i Lommen.
Peer Gynt
Isandhed, en yderst begavet Mand;
næsten alt hvad han siger gaar over ens
Forstand.
˺
Forstand.
Saa dette her er de lærdes Klub{,}?
Begr:
Her vil de finde dem, Rubb og Stubb;
de halvfjerdsindstyve Fo{
<...>
}rto˹l˺keres Kreds;
den er si<...> for<...> med hundred og treds – –
(raaber paa Vogterne)
Michel, Schlinge{
<...>
}berg, Schafmann, Fuchs –
ind i Burene med jer flux –
Vogterne
.Vi?
Begr:
Hvem ellers,
˹
tag Spændetrøjer med;˺
afsted, afsted!
afsted, afsted; –
Naar Verden snurrer, saa snurrer vi med.
(tvinger dem ind et Bur)
Han er kommen imorges, den store Peer;
I kan slutte jer till Resten, jeg siger ikke mer.
(kaster Nøglen i en Brønd)
Peer Gynt
.Men bedste Hr Doktor og Direktør –
Begr.
Ingen af Delene; jeg var det før –
Peer; kan de tie; jeg maa give mig Luft –
Peer Gynt
.Hvad er det?
Faksimile
legg: 20, blad: [4]v
Begr.
Lov mig de ikke vil skjælve –
Peer Gynt
.J{a}eg
˹skal prøve – –˺
ja men –
Begr.
(trækker ham hen i et Hjørne og hvisker)
Den absolute Fornuft
afgik ved Døden iaftes Kl: 11.
Peer Gynt
.Gud fri mig!
Begr.
Ja, det er yderst beklageligt,
og i min Stilling dobbelt ubehageligt –
thi denne {a}Anstalt gjaldt lige till det {
<...>
}seneste
for en Daarekiste
Peer Gynt
.En Daarekiste –
Begr.
Ikke nu forstaar De –
˹Peer Gynt˺
Begr.
\
(bleg og sagte) /
Nu skjønner jeg Stedet –
Og Manden er gal; og ingen ved det
(trækker sig bort)
Begr.
(følger efter)
Forøvrigt haaber jeg De har forstaaet, –
naar jeg kalder ham død, saa er det Væv;
han er gaaet fra sig selv; af ˹sit˺ Skind er han gaaet
akkurat som min Landsmand M{y}ünchhaussens Ræv –
Faksimile
legg: 21, blad: [1]r
21.
93
Peer Gynt
.Undskyld, et Minut –
Begr.
Nej, det var som en Aal,
ikke som en Ræv; gjennem Øjet en Naal –
han sprælled paa Væggen –
Peer Gynt
.
(sagte)
Hvor finder jeg Frelsen!
Begr.
Over Halsen et Snitt og saa, vips, af Pelsen!
Peer Gynt
.Forrykt! Aldeles fra Vid og Sans!
Begriffenfeldt
Nu er det klart, og det la’er sig ikke dølge,
at dette Faktum vil have till Følge
en hel Omvæltning till Lands og Vands!
De Pe{e}rson{s}ligheder, som før kaldtes Gale,
blev nemlig iaftens Kl: 11 normale,
konforme med Fornuften i dens nye Fase;
og ser man endvidre paa Sagen rett,
er det klart at fra nysnævnte Klokkeslett
begyndte de saakaldt Kloge at rase –
Peer Gynt
.De nævnte Klokken; min Tid er knapp –
Begriffenfeldt
Deres Tid? Der gav De min Tanke et Rapp –
(aabner Dørene)
Herud! Den
˹vordende˺
nye
Tid er
˹forkyndt˺
begyndt –
Fornuften er død! Leve Peer Gynt –
Faksimile
legg: 21, blad: [1]v
Peer Gynt
.Nej, kjæreste Mand!
Begr:
Herud! Giv Møde
og hils paa Fremtidens Morgenrøde
eders Kejser er kommen
Peer Gynt
.Kejser?
Begr.
Ja vist –
Peer Gynt
.Men Æren er saa stor, saa over al Maade –
Begr.
Aa, lad
˹nu ingen˺
ikke
falsk Beskedenhed {
<...>
}raade –
i en Stund som denne –
Peer Gynt
Men und mig blot Frist
<...>
(
angst)
Gud fri mig; jeg hører dem surre og sværme!
Begr.
Nej Takk; vi Minoritetens Lemmer,
har længe nok ventet Frigjørelsens Stund –
Peer Gynt
Men jeg duer s{
k
}gu ikke – jeg er rent fordummet –
Begr.
En Mand, som har Sfinxens Mening fornummet?
˹Som˺
at
˹er˺
være
sig selv?
Peer Gynt
.Ja det er just Knuden –
Faksimile
legg: 21, blad: [2]r
934
jeg er mig selv i et og i alt;
men her, saa vidt jeg forstod, det gjaldt
at være sig selv,
˹saa at sige˺
aldeles
, foruden
Begr.
Foruden? Nej, der taer De mærkelig Fejl;
her er man sig selv aldeles forbandet;
sig selv
˹og ikke det ringeste˺
i det ene som i det
andet;
man gaar, som sig selv, for
˹
strygende
˺
fulde
Sejl –
I Selvets Tønde man lukker sig inde, ˹i Selvets Tønde˺
i Selvets Gjæring man dukker tillbunds
man stænger hermetisk med Selvets Spunds
{
<...>
}og tættner Træet i Selvets Brønde –
ikke en har Graad for de andres Veer,
ikke en har Sands for de andres Ideer –
{S<...>
}Os selv, det er vi i Tanken og Tonen,
os selv, till Konsekventsernes Rand –
og altsaa, skal der en kejser paa Tronen,
er det klart at De er den rette Mand.
Peer Gynt
.O, gid jeg var Fanden!
Begr.
Nu ikke forknytt;
næsten Alt i Verden er i Førstningen nytt
«sig selv», – se her skal De se et Exempel,
jeg vælger det første det bedste iflæng –
goddag, Hu{
<...>
}hu; naa, gaar du, min Dreng,
bestandig omkring med Græmmelsens Stempel?
Huhu
Kan jeg andet vel naar Folket
Slægt for Slægt dør ufortolket?
Faksimile
legg: 21, blad: [2]v
(till Peer Gynt)
Du er fremmed; vil {d}Du høre?
Peer Gynt
. (bukker.)
˹Gudbevar’s!˺
Med Plasér
–
Huhu
Saa laan mig Øre.
Fjernt i Øst som Krans om Pande
staar de malebarske Strande. –
Portugiser og Hollænder
Landet
˹med Kultur˺
i sit Jernaag
˹be˺spænder –
Desforuden boer der Skarer
af de ægte Malebarer.
Disse Folk har Sproget blandet; –
˹de er Herrer˺
og vendt opp og
nu i Landet; –
Men i Tiden længst forgangen
raaded der Orang{
<...>
}utangen
Han var Skogens Mand og Herre –
frit han turde slaa og snærre, –
Som {
<...>
}Naturens Haand ham skabte
saa han gren og saa han gabte,
uforment han turde s{
<...>
}krige;
han var Hersker i sit Rige –
Ak, men saa kom {f}Fremmedaaget
og
˹forplumred˺
fortrængte
Urs{pr}kogssprget –
Firehundredaarig Natten
tys ruged over Abekatten
og man ved, saa lange Nætter
Landsens Folk i Stampe sætter –
Skogens Urlyd er forst{y}ummet;
ikke
˹længer˺
h<...>
blir der brummet;
Faksimile
legg: 21, blad: [3]r
9{4}5
Skal vi vore Tanker male,
maa det ske
˹ved Hjælp af˺
igjennem
Tale –
Hvilke{t}n Tvang for alle Stænder;
Portugiser og Hollænder –
Blandingsracen, Malebaren
hver er lige ilde {f}Faren;
Jeg har prøvet paa at fægte
˹for˺
fr<...>
vort Urtidsmaal, det ægte;
prøvet a{f}t belive Liget,
hævdet Folkets Rett till Skriget –
skreget selv og paavist Trangen
till dets Brug i Folkesangen
˹Skralt man˺
Ingen
dog min Idrætt skatter. –
Nu jeg tror min Sorg du fatter –
Takk, at du har laant mig Øre;
ved du {r}Raad saa lad mig høre.
Peer Gynt
(sagte.)
Der staar skrevet: du
˹man˺ faar tude
med de Ulve som er ude.
(højt.)
Kjære Ven, saavidt jeg husker
findes i
˹Marokko˺
Sahara
Busker,
hvor en Flok Orangutanger
lever uden Tolk og Sanger –
deres Maal lød malebarisk;
det var smukt og exemplarisk,
dersom De,
˹lig˺
som
andre Standsmænd,
vandred ud till
˹Gavn˺
Hjælp
for Landsmænd –
Huhu
Takk at du har laant mig Øre;
Faksimile
legg: 21, blad: [3]v
som du raader, vil jeg gjøre.
(med en stor Gebærde)
Østen har forstødt sin Sanger!
Vesten har Orangutanger!
(han gaar)
Begriffenfeldt
.Naa, var han sig selv? Jeg skulde det mene;
af sit eget er han fyldt, og af det alene.
han er sig i alt hvad han giver {
<...>
}af sig{;},
sig selv
˹i Kraft˺
paa Grundlag
af at være fra sig;
se her; nu skal jeg vise dem en anden,
fra iaftes ikke mindre konform med Forstanden.
(till en Fellah som bærer en Mumie paa Ryggen.)
Kong Apis, hvor gaar det min høje Herre?
Fellahen
(vildt till Peer Gynt)
Er jeg Kong Apis?
Peer Gynt
(trækker sig bag Doktoren)
Jeg maa tillstaa desværre,
jeg er ikke inde i Situationen;
men jeg tror
˹nok˺
det
, ifald jeg tør dømme efter Tonen – –
Fellahen
.Nu lyver du ogsaa –
Begr.
Deres Højhed faar mælde
hvordan det hænger sammen.
Fellahen
.Jeg skal fortælle.
Faksimile
legg: 21, blad: [4]r
[HIS: Bladet er på et tidspunkt (før folieringen) blitt lagt bak frem slik at versosiden kommer først i manuskriptet. Versosiden er derfor blitt foliert i stedet for rectosiden. HIS har transkribert bladets sider i riktig rekkefølge.]
Se, han, som {
<...>
}jeg bærer paa Ryggen –
han Navnet Kong Apis lød;
nu gaar han under Navn af Mumie,
og er derhos aldeles død.
Han har bygget alle Pyramider
og hugget den store Sfinx,
{
<...>
}og kriget, som Doktoren siger,
med Tyrken baade re{
<...>
}chts og links.
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt oppover i venstre marg. Den er plassert inn i henhold til innføyningstegn.]
Og derfor det ganske Ægypten
priste ham som en Gud,
og stilled ham opp i Templer
i Lignelse af en Stud
˺
Men jeg er denne Kong Apis,
det
˹ser jeg mig saa soleklart˺
er baade visst og klart
;
og dersom du ikke forstaar det,
saa skal du forstaa det snart.
Kong Apis var nemlig paa Jagten,
og steg af sin Hest en Stund
og gik for sig selv afsides
ind paa min {S}
˹O˺
˹Oldefaers˺
tamfaders
Grund.
Men Marken, Kong Apis gjøded,
har
˹næret˺
{
n<...>
}
fostret
mig med sit Korn,
og trænges der flere Beviser,
saa har jeg usynlige Horn.
Og er det saa ikke forbandet
at ingen vil prise min Magt,
af Byrd er jeg højest i Landet
men ringest i andres Agt.
Kan du sige hvad jeg skal gjøre,
saa raad mig foruden Svig;
hvad det gjælder om, er at blive
{k}Kong Apis den store lig.
Faksimile
legg: 21, blad: [4]v
96
[HIS: Istedenfor rectosiden er versosiden foliert, se forklaring i note øverst forrige side.]
Peer Gynt
.
{Min}Deres Højhed faar bygge Pyramider
og hugge en større Sfinx,
{
<...>
}og krige som Doktoren siger
med Tyrken baade rechts og links.
Fellahen
.
{En}Jo det er en dejlig Tale;
en Fellah, en sulten Lus!
Jeg har nok med at holde min Hytte
ryddig for Rotter og Mus.
Fort, Mand, find paa noget bedre
som baade gjør stor og trygg,
og derhos aldeles lig mid
Kong Apip
˹bag paa˺
, jeg bær paa
Rygg.
Peer Gynt
.Hvad om Deres Højhed hang {d}Den,
og derpaa i Jordens Skjød
bag Kistens naturlige Grænser
forholdt {d}Dem aldeles død?
Fellahen
.Saa vil jeg! Mit L{and}iv for en Strikke!
˹I Galgen˺
Jeg vil afdø
med Haar og Hud!
I Førstningen blir der lidt Forskjell;
men den jævner Tiden ud!
(gaar hen og gjør Anstalter till at hænge sig.)
Begriffenfeldt
.Det var en Personlighed, Herr Peer!
{
et
}En Mand med Methode –
Peer Gynt
Ja, ja, jeg ser –
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt oppover i høyre marg. Innføyningstegn mangler, følger derfor førstetrykket.]
han hænger sig virkelig – Gud vær mig naadig!
i en faktisk Pæl, bogstavelig talt –
˺
Faksimile
legg: 22, blad: [1]r
22.
97
jeg er syg; jeg er knappt mine Tanker raadig –
Begriffenfeldt
.En Overgangstillstand – den varer kun – kort –
Peer Gynt
.En Overgang? hvortill – undskyld jeg maa bort –
Begriffenfe.
Er de gal?
Peer Gynt
.Ikke endnu˹!˺
˹Gal! Gud bevares!˺
, ja jeg ved sgu ikke –
Hussejn
.
(trænger sig frem)
Er det sandt at vor Kejser er kommen idag?
Er det Dem? Ja, det er en afgjort Sag –
Godt! Er her Noter, som skal be{
<...>
}svares {–}?
Peer Gynt
(fortvivlet)
H{
<...>
}ejsan! Rett saa, jo være jo bedre!
Hussejn
Maaske de vil med et Dypp mig hædre; –
/
Jeg er en Pen?
Peer Gynt
Og jeg er plent
et krimskramset
˹kejserligt˺
kalveskinds
{p}Pergament –!
Hussejn
.Min Historie, Herre, er kortelig den:
jeg gjælder for et Sandhus og er en Pen.
Peer Gynt
.Min Historie, Herr Pen, er, i Korthed vævet, –
jeg er et Papirblad og
˹blir˺
kan
aldrig beskrevet –
Hussejn
.Hvad jeg duer till, har
˹man˺
de
ingen Forstand paa
alle vil de bruge mig till at strø Sand paa
Faksimile
legg: 22, blad: [1]v
Peer Gynt
Jeg var i en Unges Eje som en sølvspændt Bog;
det er et og det samme at være gal og klog!
Hussejn
.Tænk dem hvilket fortærende Liv;
være Pen og aldrig føle Odden af en Kniv.
Peer Gynt
(hopper højt)
Tænk dem, at springe som en ˹
<...>
˺ Renbukk fra oven;
altid dumpe, og aldrig kjende Grund under Hoven?
Hussejn
.En Kniv,
˹jeg er s{
e
}løv˺
en Kniv
–
˹faa skaaret og˺
jeg maa endelig
ridset mig –
Verden gaar under, hvis man ikke faar spidset mig –
Peer Gynt
.Det var Synd for den Verden, der, som andet selvgjort,
af Vorherre blev befundet saa inderligt velgjort
Begriffen
Her er Kniv!
Hussejn
Ak hvor jeg skal Blækket slikke –
Hvilken Vellyst at snitte sig!
(skjærer Halsen over)
Begriffenfeldt
(viger tillside)
Fy, {s}Sprutt dog ikke
Peer Gynt
( ˹i stigende Angst˺ kommet noget till sig selv )
Hold paa ham!
Hussejn
Hold paa mig! Der er Ordet!
Faksimile
legg: 22, blad: [2]r
978
Hold! Hold i Pennen! Papiret paa Bordet –
(falder)
Jeg er udslidt! Gravskriften; glem ikke den:
han leved og han døde som en paaholden Pen!
Peer Gynt
(svimler)
Hvad skal jeg! Hvad
˹er˺
vil
jeg! Du, store, hold fast –
Jeg er alt hvad du vil, en
˹Tyrk˺
Hund
, en Synder –
et Bergtrold – men hjælp – det var noget som brast –
(skriger)
Jeg kan ikke hitte dit Navn i en Hast!
hjælp mig, du, alle Daarers Formynder!
(synker i Afmagt)
Begriffenfeldt
(med en Halmkrands i Haanden sætter sig med et Spring
skrævs over ham)
Ha, se hvor han i Støvet knejser{!}; –
er fra sig selv – Hans Kroning ser –
(sætter {
<...>
}Kransen paa ham og proklamerer)
Han leve! Leve selvets Kejser!
En Stemme
(fra Buret)
Es lebe hoch der grosse Peer!
Faksimile
legg: 22, blad: [2]v
Femte Handling.
(Ombord paa et Skib i Nordsjøen udenfor
den norske Kyst Solnedgang. Stormfuldt
Vejr.)
den norske Kyst Solnedgang. Stormfuldt
Vejr.)
(Peer Gynt en kraftig gammel Mand med isgraat
Haar og Skjægg staar agterud støttet t{ <...> }ill Rælingen. Han
er halvt s{ø}jømandsklædt i Jakke og høje Støvler. Dragten
noget slidt og medtagen; han selv vejrbidt og med et haardere
Udtrykk. Agter hos Rorgjæn{ <...> }geren staar Skibskaptejnen.)
Haar og Skjægg staar agterud støttet t{ <...> }ill Rælingen. Han
er halvt s{ø}jømandsklædt i Jakke og høje Støvler. Dragten
noget slidt og medtagen; han selv vejrbidt og med et haardere
Udtrykk. Agter hos Rorgjæn{ <...> }geren staar Skibskaptejnen.)
Peer Gynt
.
(ser ind mod Land.)
˹Se˺
Der er
Halling{
fo
}skarven i Vinterham;
han brisker sig, Gamlen, i Kveldsols Bram.
Hallingjøklen staar bag paaskraa,
han har endnu den
˹grønne˺
gamle
Iskaaben paa.
Folgefonden, hun er nu saa fin,
ligger som en Jomfru i skjære Lin.
De
˹frossne˺
gamle
Kallene smisker saa smart;
hun tykkes ikke se det, men ved det godt.
Vær ingen Galninger, gamle Gutter;
staa der I staar; I er Graastens-Nuter.
Kaptejnen
(raaber forud)
To Mand tillrors,{!}og {F}faa Vagten satt!
Faksimile
legg: 22, blad: [3]r
99
Peer Gynt
.Det kuler skarpt.
Kaptejnen
Vi faar Storm inatt.
Peer Gynt
.Har en
˹fra Havet˺
ikke herfra
Kjending af Ronden?
Kaptejnen
Nej, var det ligt; den ligger bag Fonden.
Peer Gynt
.Eller Blaahø?
Kaptejnen
.Nej; men oppe fra Riggen
kan en i Klarvejr se Galdhøpiggen.
Peer Gynt
.Hvor
˹har vi˺
ligger
Haartejgen?
Kaptejnen
(peger)
Saa omtrent.
Peer Gynt
.Ja vel.
Kaptejnen
.Det lader till De er kjendt.
Peer Gynt
.
Det er smaat, nu har jeg tæret de sidste
Smuler˹ne˺ af min Erindrings niste.
{d}Da jeg
˹rejste fra Landet,˺
(tier en Stund.)
2
jeg
1
foer
her forbi;
og
˹Bærmen˺
det sidste
, siger
˹Ordsproget˺
man
, hænger længst i.
(tier en Stund.)
Derinde, hvor det blaaner i Skar og Kløft,
Faksimile
legg: 22, blad: [3]v
hvor Fjelddalen svartner, trang som en Grøft,
og under, paa Stranden, langs {
F
}Vik og Fjord –
der er det altsaa Menneskene boer.
De bygger spredt her i Landet.
Kaptejnen
.Ja;
der er
˹vidt˺
langt
imellem og langt ifra.
Peer Gynt
.Er vi inde før Morgen Daggry?
Kaptejnen
.
Ja
{s}Saa ved pass,
ifald ikke Natten blir altfor hvass.
Peer Gynt
.Det tykkner i Vest.
Kaptejnen
.Det gjør saa.
Peer Gynt
.Stopp {–}!
De faar huske mig paa, naar vi siden gjør opp –
jeg er sindet, som man siger, at øve godt
imod Mandskabet.
Kaptejnen
.Takker!
Peer Gynt
Det blir kun smaat.
P
Det blir kun smaat –
Guld har jeg gravet, og
˹mistet hvad jeg fandt˺
Guld har jeg manglet
–
Fatum og jeg vi er rent paa Kant;
De ved selv hvad jeg har omb{ro}ord i Behold.
Det er Slumpen; Resten er Fanden i Vold.
Faksimile
legg: 22, blad: [4]r
100
Kaptejnen
.Det er mere end nok till at skaffe Dem Vægt
mellem Folket hjemme.
Peer Gynt
.Jeg har ingen Slægt; –
2. ↕
naa; saa slipper en ogsaa for Krus paa Bryggen;1. ↕
der er ingen som venter den rige Styggen.Kaptejnen
.Der har vi Vejret.
Peer Gynt
.Ja husk mig saa paa,
er nogen af Folkene rigtig trængende,
saa ser jeg ikke saa nøje paa Pengene,
Kaptejnen
.Det er vakkert; de flestes Kaar er smaa;
˹alle˺
2
de
1
har
Kjerring og Unger hjemme;
med Hyren alene falder det tyndt;
men kom de nu hjem med lidt Extramynt,
blev der et Møte de sent vilde glemme.
Peer Gynt
.Hvad for noget? Kjerring og Unger?
Er de gifte {–}?
Kaptejnen
.
{
<...>
}
Gifte? Ja hele Flokken;
men den som er trangest stillet er Kokken;
hos ham er tillhuse den svarte Hunger.
Peer Gynt
.
˹Gifte?˺
Ja saa;
Har hjemme nogen som lventer,
som glædes naar de kommer? Hvad?
Faksimile
legg: 22, blad: [4]v
Kaptejnen
Ja vel,
paa Fattigfolks Maade.
Peer Gynt
.Og kommer de en Kveld,
hvad saa?
Kaptejnen
.Saa tænker jeg Kjærringen henter –
lidt godt for en Gangs Skyld –
Peer Gynt
.Og Lys
˹i Pladen˺
paa Bordet
{–}?
Kaptejnen
Kanhænde to –; og en Dram till Maden.
Peer Gynt
.Og saa sidder de lunt; har
˹Varme paa Gruen,˺
det varmt og godt;
har Ungerne om sig;
˹der er Staak i Stuen˺
den mindste paa Fanget
;
der er ingen som hører den andre tillende –
slig Glæde er der paa dem –
Kaptejnen
Det kunde vel hænde –
og derfor var det vakkert, De lovte før –
at sp{
<...>
}
ede lidt till –
Peer Gynt
.Nej, om jeg gjør!
Tror De jeg er gal; mener De jeg punger
ud till fromme for de skidne Unger?
Jeg har surt nok slæbt for at tjene min Mynt
og ingen venter paa han gamle Peer Gynt
Kaptejnen
Ja ja, som De vil; Deres Penge er Deres –
Faksimile
legg: 23, blad: [1]r
23.
101
Peer Gynt
.Ja {
<...>
}rigtig: de er mine og ingen fleres.
Min Regning saa fort De har Anker i Bunden,!
{m}Min Fragt fra Panama som Kahyttspassageer,.
{s}Saa Brændevin till Folkene,. {i}Ikke mer,!
{g}Gier jeg meer, Kaptejn, kan {d}De slaa mig paa Munden.
Kaptejnen
.Jeg skylder Dem Kvittering og ikke Juling;
men undskyld; nu faar vi nok Storm for Kuling.
(gaar fremover Dækket. Det er blevet mørk; Havet gaar højt.
der tændes Lys inde i Kahytten. Skodde og mørke Skyer.)
Peer Gynt
.Holde en ustyrtelig Ungeflok hjemme;
ligge som en Glæde i Sindene fremme;
følges af andres Tanker paa Vej;
der er aldrig nogen som tænker paa mig –!
Jeg vil ikke dette med glædeligt {
<...>
}Møde;
sligt maa jeg da paa Sætt og Vis kunne øde;
har jeg ikke Lys, skal de andres slukke –
har en Penge, som det siges, saa favner en langt;
er en rigtig sig selv, saa mægter en mangt –
˹Brændevin; hi-hi!˺
{
<...>
}Nu har jeg det!
Jeg vil drikke dem drukkne – –
Ikke en af de Djævler skal gaa ædru iland –
fulde skal de komme till Kjærring og Unger –
de skal bande, de skal slaa i Bordet saa det runger –
˹skremme, dem der venter,˺
hjem skal de komme
fra Vid og Forstand –
Kjerringen skal skrige og rømme af Huset –
trive Ungerne med,! –
˹Hele˺
saa er
Glæden i Gruset! –
(en Brottsjø krænger Skibet; han tumler og har Møje med at holde)
Faksimile
legg: 23, blad: [1]v
Naa, det var en ordentlig Overhaling.
Havet arbejder, som det havde Betaling;
det er altid sig selv her nord under Leden,
Sjøen paatvers, – lige vrang og vreden!
Hvad er det for Skrig?
Vagten
(forud)
Et Vrag i Læ!
Kaptejnen
(till Rorgjængeren)
Roret hart Styrbord! Klods for Vinden!
Styrmanden
{Der}Er
˹der˺
er
Folk paa Vraget{
!
}?
Vagten
Jeg skimter tre.
Peer Gynt
.Fir Hækkjollen ned!
Kaptejnen
.Den blir fyldt forinden –
Peer Gynt
.Hvem tænker paa sligt! Er I Folk, saa frels –
hvad Fanden, om I faar jer en fugtet Pels –
Baadsmanden
Det er ugjørligt i sligt et Hav
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
˺
Peer Gynt
de skriger igjen; se Vinden skraler –
Kaptejn – forsøg dig – hør, jeg betaler
Baadsmand
.Nej ikke om alt Deres Guld De gav
Peer Gynt
I Hunde, I Krystersjæle, kan I glemme
Faksimile
legg: 23, blad: [2]r
102
det er Folk, som har Kjærring ˹og Unger˺ hjemme –
de sidder og venter –
Baadsmanden
Taalmod er sundt –
Kaptejnen
Bær af for Brottet –
Styrmanden
Vraget gik rundt.
Peer Gynt
.Der blev st{l}ille med et –
Kaptejnen
Var de gifte, som De tænker,
saa fik Verden rett nu tre nybagte Enker.
(gaar agter till Roret; Uvejret voxer.)
Peer Gynt
.Der er ingen Tro mellem Menneskene mer{;}, –
ingen Kristendom, som der skrevet og sagt er;
lidet gjør de godt og mindre de be’er,
de har ingen Agt for de
˹saakaldte˺
farlige
˹vældige˺ Magter,
˹de har vaade˺
selv har de
Døden for Øjne skinbarlig;
i et Vejr, som
˹inatt˺
dette her
, er Vorherre farlig; –
og enddog, istedetfor at tøje sig og dægge,
er det som de nættopp paa Trods vilde ægge –
de
˹Bæster skulde˺
burde da
hytte sig{:}, tænke, som sandt er,
det er vogsomt at lege med Elefanter; –
og saa lægger de sig ud med ham aabenbarlig!
˹
Jeg er skyldløs; paa˺
Samvittighedsfred er
Offerpynten
˹kan jeg bevise˺
ved jeg med med mig selv at
jeg stod med Mynten –
{
<...>
}Men hvad
˹har jeg for det? Der gaar jo det Ord˺
gagner det mig, hvis Straff er ude?
Samvittighedsfred er er dejlig Pude –
Faksimile
legg: 23, blad: [2]v
˹aa ja, det˺
hm; Ordet
holder Stikk paa den tørre Jord,
paa Landjorden er det et kjærnesundt Ord,
men det duer s{
<...>
}gu ikke for en Snus ombord
hvor en skikkelig Mand er blandt Pakket ude –
Tillsjøs faar en aldrig være sig selv;
alle faar de følges ad fra Dækk till Hævlv;
slaar Hævnen˹s˺
˹Time for˺
sin Klo i
{
<...>
}Baadsmand og Kokken,
saa stryger jeg
˹i Vasken tillbunds˺
sagtens med
i Flokken.[HIS: Metrisk er det mulig at tilføyelsen erstatter «i Flokken» også. (Førstetrykket har «i Vasken med Flokken».)]
Der er noget uhyggeligt, rent uforklarligt
i det som en kalder for medansvarligt –
der er ingen Skyld og dog er der {s}Straf,
det er som om Skuddet paa Maafaa traff
det er som om Styreren
˹lukked et˺
mangled
Øje,
eller idetmindste ikke tog det saa nøje, –
ens særlige Tarv sættes rent till Siden,
ma{
a
}
n
˹gjælder˺
regnes
som en Pølse i Slagtetiden.
Jeg tror det er galt at være for from; –
og Uhygge er der ved hele Stasen –
var jeg yngre tror jeg jeg sadled om
og prøved en Stund paa at spille Basen.
Der er Tid endnu; det skal spørges i Byggden
at Peer er kommen over Havet i Højden.
Gaarden vil jeg have, med ondt eller godt;
˹jeg vil bygge den om;˺
stor skal den bygges,
˹den skal˺ lyse som et Slott, –
˹men˺
der skal
ingen faa Lov at komme ind i Stuen;
for Porten skal de staa og d{e}reje paa Lu˹
v
˺en;
tigge og tryggle mig, det kan de frit,
men ingen faar en eneste Skilling af mit;
maatte jeg under Skjæbnens Piskeslag hyle,
saa findes vel de, jeg igjen kan prygle
Faksimile
legg: 23, blad: [3]r
103
Den fremmede Passager
(staar i Mørket ved Siden af Peer Gynt og hilser venligt)
Godaften!
Peer Gynt
.Godaften! Hvad! Hvem er {d}De –?
Passageren
Jeg er Deres Medpassager till Tjeneste.
Peer Gynt
.Ja saa; jeg trode jeg var den eneste
Peer GPassageren
.En fejl Formodning, som nu er forbi –
Peer Gynt
.Men underligt nok at først ikveld
jeg ser Dem.
P{ee}assageren
Jeg gaar ikke ud om Dagen,
Peer Gynt
.De er
˹visstnok˺
kanske
syg; de er hvid som et Lagen.
Passageren
.Nej Takk, jeg befinder mig inderligt vel.
Peer Gynt
.Det stormer hvasst.
Passageren
.Ja rigtig velsignet, {
<...>
}Mand!
Peer Gynt
.
˹Velsignet?˺
Hvorledes?
Passageren
.Havet gaar højt som Huse; –
{
<...>
}ah, ens Tænder løber i Vand;
tænk, hvilke Vrag ˹
slig S
˺ det inatt vil knuse –
Faksimile
legg: 23, blad: [3]v
og tænk hvilke Lig der vil drive iland.
Peer Gynt
.
˹Fri os˺
Bevares
vel –!
Passageren
.Har de set en kvalt,
en hængt eller drukknet –?
Peer Gynt
Nu blir det for galt!
Passageren
Ligene ler; men Latteren er tvungen;
og de fleste har gjerne bidt sig i Tungen.
Peer Gynt
Bliv mig fra Livet –!
Passageren
.
{
<...>
}Et Spørgsmaal kun;
hvis vi f: Ex: {
<...>
}tørned paa Grund
og sank
˹i Mørket˺
inatt
–
Peer {g}Gynt
–De tror, her er Fare?
Passageren
.Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal svare –
hvad De
˹finder˺
kalder
stygt,
˹det finder˺
kalder
jeg dejligt;
og hvad de {f}kalder farligt, kalder jeg belejligt
˹Men sætt nu jeg˺
Maaske jeg
˹flyder˺
frels
og De gaar tillbunds –
Peer Gynt
.Aa Sludder –
Passageren
.Det er en Mulighed kuns!
˹Og˺
Men
staar man i Graven med den ene Fod,
blir man blød og deler ud milde Gaver –
Faksimile
legg: 23, blad: [4]r
104
{
<...>
}Peer Gynt
Ho, Penge!
Passageren
Nej; ˹men De var˺ kanske De var saa god
at skjænke mig Deres ærede Kadaver –?
Peer Gynt
.Nu gaar det for vidt!
Passageren
Bare Liget forstaar De!
Det er for min Videnskabs Skyld –
Peer Gynt
.Nu gaar De!
Passageren
.
Men, kjære, betænk; De {
<...>
}har Fordel af Sagen –
jeg skal faa Dem beskreven og lagt for Dagen,
hvad jeg navnlig vil søge, er Sædet for Drømmene
og forresten gaa dem kritisk efter i Sømmene –
Peer Gynt
Passageren
Men, kjære, en drukknet Kropp –
Vig fra mig! De er en ugudelig Kropp –
Bespottelige Mand; De ægger
˹Uvejret˺
Hunden
opp –
Er det ikke for galt; vi har Storm og Regn –
en
˹ustyrtelig˺
ustyggelig
Sjøgang og alskens Tegn
till noget, som kan gjøre os et Hode kortere;
og saa teer De {d}Dem saa {
at
}det kommer des fortere –
Passageren
De er nok ikke opplagt till vidre Forhandling;
men Tiden bringer jo saa mangen Forvandling.
(hilser venligt)
Vi træffes naar De
˹synker˺
drukkner
, om ikke før;
kanske De da er i bedre Humør.
(gaar ind i Kahytten.)
Faksimile
legg: 23, blad: [4]v
Peer Gynt
.
˹Uhyggelig{t}e Karle, de˺
Det er græsseligt
med d{e}isse Videnskabsmænd{.}! –
˹
˹Sligt˺
For
et˺
hvilket Fritænkervæsen –!
(till Kokken, som gaar forbi)
Et Ord, min Ven!
Passageren? Hvad er det for et
˹Galehuslem˺
Daarekistelem
?
Kokken
.Passageren? Vi har ikke andre end {d}Dem.
(gaar{)}forud) ind i Kabyssen)
Peer Gynt
.I{
<...>
}kke andre? Nu blir det værre og værre!
till Jungmanden {
<...>
}der kommer fra
˹Ruffet˺
Kahytten
)
Hvem
˹gik i Kahyttsdøren˺
var det du mødte
?
Jungmanden
.Skibshunden, Herre!
(gaar forbi)
Vagten Vagten
(forud) ( ˹raaber˺ forud )
Land klods forud!
Peer Gynt
Min Kuffert{;}
˹og˺
min Kasse!
Mit Gods paa Dækket!
Baadsmand
.Vi har andet at passe!
Peer Gynt
.
Det var Løjer
Min Haardhed, Kaptejn, var kun Løjer og Spas!
\
det er ganske vist jeg vil hjælpe Kokken –
/
Kaptejnen
Klyveren sprang, – og der strøg Fokken!
Styrmanden
Grundbrott till Luvart!
Kaptejnen
.HunVi gaar i knas!
(Skibet støder; Larm og Forvirring.)
Faksimile
legg: 24, blad: [1]r
24.
105
Under Land mellem Skjær og Brændinger. Vrag-
stumper flyder omkring. E I Skodden skimtes Skibsjollen
med Mennesker i. En Brottsjø fylder {d<...> }Baaden; den kantrer;
et Skrig høres; derpaa alt stille en Stund. Lidt efter fyl
kommer Baadhvælvet tillsyne) Peer Gynt d
stumper flyder omkring. E I Skodden skimtes Skibsjollen
med Mennesker i. En Brottsjø fylder {d<...> }Baaden; den kantrer;
et Skrig høres; derpaa alt stille en Stund. Lidt efter fyl
kommer Baadhvælvet tillsyne) Peer Gynt d
Peer Gynt dukker opp nær ved Hvælvet –
Peer Gynt
.Hjælp! Baad fra Land! Hjælp! jeg forgaar!
Frels, Herre Gud, – som skrevet staar!
(klamrer sig fast i Hvælvet)
Kokken
(dukker opp paa den anden Side.)
Aa Herre Gud, for mine Smaa; –
vær naadig –! lad mig Landet naa!
Peer Gynt
.Slipp!
Kokken
.Slipp!
Peer Gynt
.Jeg slaar!
Kokken
.Jeg slaar igjen!
Peer Gynt
Jeg knuser dig med Spark og Spænd.
Slipp Taget! Hvælvet bær ej to!
Kokken
.Det ved jeg! Vig!
Faksimile
legg: 24, blad: [1]v
Peer Gynt
Vig selv!
Kokken
.Jo, jo!
(de kjæmper; Peer Gynt lamslaar Kokkens ene Haand; han klyn-
ger sig fast med den anden.)
Peer Gynt
Den Næven væk!
Kokken
.Aa,
˹snille˺
Herre
, spar!
Husk paa de smaa, jeg hjemme har!
Peer Gynt
.Jeg trænger Livet mer end du,
for jeg er ungeløs endnu!
Kokken
.Slipp – De har levet; jeg er ung!
Peer Gynt
.Fort; rapp dig; synk; du blir saa tung.
Kokken
.Vær naadig:
˹Vig˺
Spar
, i Herrens Navn˹!˺,
{f}For {d}Dem bær ingen Sorg og Savn –
(skriger og slipper)
Jeg drukner!
Peer Gynt
(griber ham bag)
I dit Nakkehaar
jeg holder; læs dit Fadervor –
Kokken
Jeg kan ej mindes; alt blir svart –
Faksimile
legg: 24, blad: [2]r
106
Peer Gynt
.Det væsentligste, i en Fart.
Kokken
.Giv os idag –!
Peer Gynt
.Spring over, Kokk;
hvad du har nødig, faar du nok.
Kokken
.Giv os idag –
Peer Gynt
.Den samme Sang;
det mærkes, du var Kokk engang.
(slipper Taget)
Kokken
.
(synkende)
Giv os idag vort –
(gaar under)
Peer Gynt
Amen, Gut!
˹Brav Karl; {h}Han blev sig
˺
˹
Du
{var}er og blev
˺
Brav Karl; han
dig
˹sig˺ selv till ˹
sidste
˺ Slut.˹
Du er og
˺
(svinger sig opp.)
hvor der er Liv, der er der Haab –
Den fremmede Passager
(dukker op og griber i Baaden.)
Godmorgen!
Peer Gynt
.Hu!
Passageren
Jeg hørte Raab;
Det var dog morsomt jeg {d}Dem fandt;
Nu, kan {d}De se, jeg spaade sandt?
Faksimile
legg: 24, blad: [2]v
Peer Gynt
.Slipp, slipp! Her er kun Plads for en!
Passageren
Jeg svømmer med det venstre {b}Ben –
jeg flyder, naar jeg blott med Spidsen
af Fingren holder her i Ridsen.
Men, Apropos, om Liget –
Peer Gynt
.Ti!
Passageren
.Med Resten er det længst forbi –
Peer Gynt
.Hold Munden!
Passageren
Ganske som De vil.
(Taushed.)
Peer Gynt
.Hvad godt?
Passageren
.Jeg {
<...>
}tier
Peer Gynt
S{
<...>
}atans Spil!
Hvad gjør De?
Passageren
Bier!
Peer Gynt
Jeg blir gal;
Hvad er De?
P{eer}assageren
Venlig!
Faksimile
legg: 24, blad: [3]r
107
Peer Gynt
.Vidre! Tal!
Passageren
.Hvad tror De?
<...>
Ved De ingen anden
som er mig lig?
Peer Gynt
.
˹Jeg ved kun
˺
˹Jo, jeg ved˺
Kanske De er
Fanden –
Passageren
. (sagte)
Har han for Skikk at tænde Lygten
paa
˹Livsens Nattvej˺
Frelsens Fodsti
gjennem Frygten?
Peer Gynt
.Se, se; naar Sagen grejes ud,
saa er {d}De vel et Lysets Bud?
Passageren
.Ven, har De en Gang kun hvert Halvaar
{f}tillbunds fornummet Angstens Alvor?
Peer Gynt
Rædd blir man jo naar Faren truer,
men Deres Ord er satt paa Skruer –
Passageren
Ja, har De blot en Gang i Livet –
havt Sejren, som i Angst er givet –
Peer Gynt
Kom De at aabne mig en Dør, –
saa var det dumt {d}De ej kom før;
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg. Innføyningstegn markerer plasseringen.]
det ligner ingenting at vælge
sin Tid naar Havet vil en svælge
˺
P{e}assageren
˹Var kanske˺
Maaske min
Sejr˹en˺
var mere trolig
i deres Ovnskrog lun og rolig?
Peer Gynt
Lad gaa; men Deres Snak var gjækkende
hvor kan De tro den virker vækkende!
Faksimile
legg: 24, blad: [3]v
Passageren
Hvor jeg er fra, der gjælder Smil
i Højde med {
<...>
}pathetisk Stil.
Peer Gynt
.Alt har sin Tid; for Tolder sømmeligt,
som skrevet staar, for
˹Bisp˺
Prest
fordømmeligt.
Passageren
Den
˹Bisp˺
Sværm
, som sov i Askens Urner
gaar ej
˹till Hverdags˺
og kror sig
paa Kothurner –
Peer Gynt
.Vig fra mig, Skræmsel! Pakk dig, Mand!
Jeg vil ej dø –! jeg vil iland!
Pasageren
˹For den Sags Skyld vær uforsagt˺
Du kjender ej de skjultes Pagt
;
man dør ej midt i femte Akt.
(glider bort)
Peer Gynt
(aander lettet)
˹Der˺
Saa
sl{
<...>
}app det ud af ham tillsidst; –
han var en traakig Moralist –
Faksimile
legg: 24, blad: [4]r
108
(Paa Kirkegaarden i en højtliggende Fjeldbyggd.)
(Begravelse. Prest og Ligfølge om Graven. Forrettningen er
netopp tillende; det sidste Salmevers synges.) Peer Gynt
gaar forbi paa Bygdevejen standser ved Porten og kommer nærmere.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt oppover i venstre marg. Innføyningstegn mangler, følger derfor førstetrykket.]
netopp tillende; det sidste Salmevers synges.) Peer Gynt
gaar forbi paa Bygdevejen standser ved Porten og kommer nærmere.)
Peer Gynt
Her
˹gaar nok˺
bæres en
Landsmand
˹al kjødets˺
paa den trange
Vej; –
Gud ske Lov
˹at˺
og Takk at
det ikke er mig!
(gaar nærmere.)
Presten
.
(taler ved Graven.)
Og nu, da Sjælen stævner mod sin Dom,
og Støvet hviler som en Bælgfrugt tom, –
nu, kjære Venner, taler vi et Ord
om denne Dødes Vandring paa vor Jord.
Han var ej rig, og heller ej forstandig,
hans Røst var spag, hans Holdning var umandig;
˹sin Mening bar han aldrig altid faamælt˺
i ingen slags Forstand han traadte
frem;
˹og˺
han
var knappt raadig i sit eget Hjem,
i K{
<...>
}irken tren han som han vilde bede
om Lov till, andre lig, at tage Sæde.
Fra Gudbrandsdalen, ved I, var han kommen,
da hid han flytted var han fast en Gut;
og visst I mindes at till sidste Slut
man saa ham stødt med højre Haand i Lommen.
Den højre Haand i Lommen var det egne,
som præged Mandens Billed i ens Sind;
og dertill denne Vridning, den forlegne
Tillbagetrukkenhed hvor han kom ind.
Men skjønt han helst sin stille Vej gad slingre,
og skjønt han blev en fremmed mellem os,
saa ved I vist, hans Dølgsmaalsstræv tilltrods,
Faksimile
legg: 24, blad: [4]v
den Haand, han skjulte, bar kun fire Fingre.
Jeg mindes godt for mange Herrens Aar
en Morgen; der blev holdt Session paa Lunde;
det var i Krigens Tid. I alles Munde
var Landets Trængsel og dets Fremtids Kaar.
Jeg var tillstede. Ved det lange
˹Rundt om˺ Bordet sad
Kaptejnen
˹mellem˺
sad med
Lensmand og med
˹Sergenter˺
Skriver
.
og Gut for Gut blev maalt paa alle Kanter,
og skreven ind og tagen till Soldat;
fuld Stuen var og udenfor paa Traakken
lød højmælt Latter mellem Ungdomsflokken.
Da raabtes opp et Navn; en Gut skred frem;
han var saa bleg som Sne paa Bræens Brem;
han kaldtes nærmere, han naaede Bordet,
2 ↕
han gisped, svælged, snapped efter Ordet –1 ↕
den højre Haand var hyllet i en Klud. –han fandt ej Mæle trods Kaptejnens Bud –
dog jo, tillsidst, og da, med Brand paa Kindet,
med Tungen svigtende og atter rappe
han mumled noget om en Sigd, som glap
og skar hans Pegefinger af till Skindet.
Der blev i Stuen Stillhed samme Stund;
man vexled Øjekast, man trakk paa Mund;
man stened Gutten med de stumme Blikke,
han k kjendte Hagglen, men han saa den ikke;
da stod Kaptejnen opp, den gamle {G}graa,
<...>
han spytted, pegte ud og sagde; gaa.
Og Gutten gik. Man veg till begge Sider{.},
saa der i Midten blev en Spidsrodsgang;
Faksimile
legg: 25, blad: [1]r
25.
109
han vandt tilldørs; der satte han paa Sprang;
opp bar det nu, opp, gjennem Lund og Lider –
o{g}pp over Stupet styrtende og hældende; –
han havde hjemme der imellem Fjeldene.
Et Halvaar efter var det hid kan kom
med Moer og Spædebarn og Fæstekvinde.
han byggsled Jord etsteds paa Hejen inde
hvor Fjældet
˹Ødemarken˺ grænser
˹opp˺
over
imod Lomb.
Han gifted sig saa fort som gjørligt kun;
han tømred Hus, han brød den haare Grund;
han kom ivej, som mangen Agerflekk
fortalte der den bølged gul og kjækk –
ved Kirken bar han højre Haand i Lommen,
men hjemme tror jeg nok de Fingre ni
fik trælle fuldt saa haardt, som andres t{
o
}i.
En Vaar blev alting revet bort af Flommen.
De slapp derfra med Livet. Atter nøgen
han tog paa Ryddningsværket fatt paany,
og inden Høsten kom, steg atter Røgen
ifra en Fjeldgaard lagt i bedre Ly.
I Ly? For Flommen, ja, – men ej for Bræen;
to Aar derefter laa den under Sneen.
Men Mandens Mod fik Skreden ikke krøget;
han grov, han
˹rensed˺
rydded
, førsled, rydd{d}ed Grus,
og inden næste Vintersne var føget,
stod rejst for tredje Gang hans
˹ringe˺
lette
Hus.
Tre Sønner havde han, tre raske Gutter,
i Skole skulde de, og did var langt;
det gjaldt at naa, hvor Bygdevejen slutter,
Faksimile
legg: 25, blad: [1]v
igjennem Skaret styrtende og trangt.
Hvad gjorde han? Den ældste fik sig
˹skjøtte˺
berge
,
som bedst, og der hvor Stien faldt for stygg,
slog Manden Toug om ham ˹till˺ Tag og Støtte;
de yngste to bar
˹han frem Arm og˺
Manden paa sin
Rygg.
Saa sled han Aar for Aar; og de blev Mænd,
han var ej den som kræved
˹ligt˺
sit
igjen;
tre Velstandsherrer i den nye Verden
har glemt sin norske Faer og Skolefærden –
Han var en kortsynt Mand. Udover Ringen
af dem som nærmest
˹stod˺
saa
, han intet {
<...>
}saa;
for ham lød meningsløst, som Bjælders Klingen,
de {
<...>
}Ord, der
˹klangfuldt skulde˺
ellers plejer
Hjerter naa.
Folk, Fædreland, det lysende, det
˹høje˺
store
,
stod stedse slørt af Taager for hans Øje.
Men han var ydmyg, ydmyg, denne Mand,
og fra Sessionens Dag han bar paa Dommen,
saa visst som han paa Kind bar Blygsels Brand,
og sine fire {f}Fingre gjemt i Lommen –
En Brottsling imod Landets Lov? Ja vel,
men der er et som
˹lyser˺
lyser
over Loven ˹
skinner
˺,
saa visst som over Glittertindens ˹blanke˺ Tjeld
har Sky med højre Tinderad foroven.
Slett Borger var han. {
<...>
}Og for Stat som Kirke
et gagnløst Træ. Men hist paa Hejens Hvælv,
i Slægtens Snevring hvor han saa sit Virke,
der var han stor, fordi han var sig selv.
Den Klang han skabtes med, den blev sig lig;
hans Færd var Langspil under Spaanens Dæmper;
Og derfor Fred med dig du stille Kjæmper
som stred og faldt i Bondens lille Krig.
Faksimile
legg: 25, blad: [2]r
110
Vi vil ej granske Hjerter eller Nyrer,
det er ej Hverv for Støv men for dets Styrer.
dog fri og glad det Haab jeg taler ud:
den Mand staar knappt som Krøbling for sin Gud!
(Følget skilles ad og {
<...>
}gaar. Peer Gynt, som under Talen er
traadt nærmere bliver staaende alene ved Graven; han støtter
sig till sin Kjæpp.)
traadt nærmere bliver staaende alene ved Graven; han støtter
sig till sin Kjæpp.)
Peer Gynt
.
˹Se˺
˹Selv˺
Ja
det, – det kalder jeg Kristendom.
Slettintet som greb ens Sind uhyggeligt. –
˹Ja,˺
Det
Emne, at være sig selv uryggeligt,
som Præstens Præken drejed sig om,
˹er ogsaa i og for sig˺
det Emne er baade smukt og
oppbyggeligt.
(ser ned i Graven)
Var det kanske ham, som hugg sig i
<...>
Knogen
den Dag jeg laa paa Storhuggst i Skogen?
Hvem ved? Hvis ikke jeg stod med min
˹Stav˺
Grav
paa Randen af denne Firfingerens Grav,
og ikke
˹hvis jeg ikke˺ kjendte mig ˹
saa
˺ sund og vaagen,
saa kunde jeg tro det var mig, {
<...>
}der sov
og sanddrømt hørte min Pris og Lov.
Det er
˹dog˺
˹rigtig˺
igrunden
en vakker ˹kristelig˺ Skikk
at kaste et saakaldt Erindringsblikk
og velvilligt over den henfarnes Dage. –
Jeg har intet imod min Dom at tage
af denne værdige Sogneprest.
Naa,
˹ja der er sagtens en Stund˺
dertill er kanske langt
tillbage
før Graveren byder Peer Gynt till Gjæst, –
og, som Skriften siger, bedst er dog bedst,
og iligemaade: den Tid den Sorg –
Faksimile
legg: 25, blad: [2]v
˹en faar˺
man skal
ikke tage sin Ligfærd paa Borg. –
˹Hm
˺
Ja, Kirken
˹blir˺
er
dog den sande Trøster.
Jeg har ikke rigtig skattet den før;
nu kjender jeg dog hvor godt det gjør
at høre forsikkret af kyndige Røster,
slig som
˹du˺
en
saaer,
˹du˺
en
engang høster.
Sig selv skal
˹en˺
man
være; om sig og sit
˹skal˺
maa
˹en˺
man
kære sig baade i stort og ˹i˺ lidt.
Gaar Lykken imod,
˹Lønnen er Trøsten og˺
saa har man dog
Æren
af
˹et˺
sit
Levnets Førsel i Samklang med Læren.
Det er jo en Satts som ikke kan falde
at Bibelens Ord er anvendeligt for alle,
Nu
˹i Langvejen, Gut! Far˺
fremad paa Vejen
trygg og tillfreds{;}! – –
˹Jeg tænker˺
kanhænde
jeg som Livsløn vinder min Proces;
d
˹Gamle˺
jeg er jo
Peer Gynt, ˹han˺ er født og baaren
som eneste Odelsarving till Gaarden; –
˹Ja under˺
og skaffer
Vorherre mig Ly og Sul
saa
˹under˺
betænker
jeg Presten ˹ham˺ med Offer till Jul.
(han gaar.)
Nu hjemad! Lad Vejen falde bratt og trang;
lad Skjæbnen længe nok te sig spydig;
gamle Peer Gynt gaar sin egen Gang
og blir den han er; fattig men dydig.
Faksimile
legg: 26, blad: [1]r
26.
111
(I Bakken ved Elvekanten. Kværnehuset er forlængst
styrtet sammen. Elvebrudd har opprevet Grunden; Øde-
læggelse rundt om.)
styrtet sammen. Elvebrudd har opprevet Grunden; Øde-
læggelse rundt om.)
(Oppe ved Gaarden holdes Auktion. Stor Almue sam-
let. Drikk og Støj.) Peer Gynt sidder nede paa Kvær-
nestokkene{)}paa Grus ˹-dyngen˺ hougen
let. Drikk og Støj.) Peer Gynt sidder nede paa Kvær-
nestokkene{)}paa Grus ˹-dyngen˺ hougen
Peer Gynt
.Atter og fram, det er lige langt;
ud og ind det er lige trangt; –
Tiden tærer og Elven skjær. –
Gaa udenom, sa’e Bøjgen; – en faar saa her.
(En Flok kommer nedover.)
˹
˺
Skolemesteren
:Nu er der bare Skrammel igjen.
Er her Fremmedfolk og? Godkveld, go’e Ven!
Peer Gynt
.Godkveld! Her er rigtigt lystigt idag; –
er her Barselgilde eller Bryllupsla{d}g.
Skolemesteren
.Jeg vil heller kalde det Hjemkommerøl;
Bruden ligger i et Ormebøl.
Peer Gynt
.Og saa rives de om de sidste Klude?
Manden
.Det er Enden paa Visen; saa er den ude.
(gaar)
Peer Gynt
.Alle Viser har samme Slut;
og {
<...>
}alle er de gamle; jeg kunde dem som Gut.
Faksimile
legg: 26, blad: [1]v
{P}En Gut
.
{
<...>
}Se her skal I se hvad Stas jeg har kjøbt.
det er i den ˹har˺ Peer Gynt
˹sine˺
har
Sølvknapper støbt –
En anden
.Men jeg da! En {s}Skilling for Pengeskjæppen –
En Tredje
˹Ingen bedre?˺
Bedre opp
– halvfemte for Kramkarlskræppen –
Peer Gynt
.Peer Gynt? Hvem var det?
Manden
.Jeg bare ved
han var Svoger till Døden og Aslak Smed –
En anden Mand
.Du glemmer jo mig; er du fuld og yr!
Manden
˹Nej, Mads –˺
Du glemmer
paa Hæggstad var en Stabburdør –
Forige
.Ja sandt; men du var nu
<...>
aldrig kræsen.
Manden
.Bare hun ikke taer Døden ved Næsen –
For Mads
.Kom Svoger – en Dram, for Svogerskabs Skyld en Dram
Aslak
.Fanden være Svoger; du væver i Fyld –
Mads
.Aa Sludder; Blodet er aldrig saa tyndt
en kjender sig altid i Slægt med Peer Gynt.
Peer Gynt
.En træffer nok Kjendinger.
En Gut
.
Ingen Salig Moer
Faksimile
legg: 26, blad: [2]r
112
Kommer bag dig, Aslak, hvis du Svæget fugter –
Peer Gynt
.Det gjælder ikke her, Agronomernes Ord{,}:
{
<...>
}jo mere en roder des bedre det lugter.
En Gut
(med en Bjørnefell)
Her er Katten paa Dovre; ja bare Fellen;
det var den som jog Troldet paa Julekvellen
En anden
(med en Rensdyrskalle)
Her er den gjilde Renbukk som bar
Peer Gynt ved Gjendin over Egg og Skar.
En tredje
.Hej du, Aslak; kjender du Slæggen;
var det den du brugte, da Fanden brød Væggen?
En Fjerde
.Mads Moen, her er Usynlighedskuften
med den fløj Peer Gynt og Ingrid i Luften.
Peer Gynt
.Brændevin, Gutter! Jeg kjender mig gammel;
jeg vil holde Auktion over Skrab og Skrammel.
En Gut
.Hvad har du at sælge?
Peer Gynt
Jeg har et Slot;
det ligger i Ronden; det er muret godt –
En Gut
.En Knapp er buden
Gutten
Han er lystig, Gamlen!
Peer Gynt
.Grane, min Hest; –
hvem byder.
Gutten
Hvor gaar han?
Peer Gynt
.Langt i Vest
mod Nedgang {g}Gutter<...>; den Traver kan flyve
saa fort, saa fort som Peer Gynt kunde lyve
Flokken
Hvad mere har du,? hvad mere Skrab –
Peer Gynt
.Baade Guld og Skrab,
det er kjøbt med Forlis, det sælges med Tab.
Gutten
Raab opp!
Peer Gynt
En Drøm om en Spændebog;
den kan I faa for en Hægtekrog.
{
<...>
}Gutten
.Fanden med Drømme!
Peer Gynt
.Mit Kejserdom;
jeg kaster det i Flokken I kan gramse derom –
Gutten
Følger Kronen med.
Peer Gynt
Af det dejligste Straa
Faksimile
legg: 26, blad: [3]r
113
den vil passe
˹den˺
jeg
første, som sætter den paa –
aa jeg har mere; et vindlagt Ægg;
en Galnings Graahar, Profetens Skjægg –
alt skal han faa, som
˹viser mig paa˺
<...> søker paa
Hejen
en Stolpen med Paaskrift: her gaar Vejen.
Lensmanden
Du bærer dig ad, min Mand, saa næsten
jeg tror din Vej bær bent i Arresten.
Peer Gynt
.Vel troligt – men sig mig, hvem var Peer Gynt?
Lensmand
.Hvad Sludder –
Peer Gynt
.Kjære, jeg beer saa tyndt!
Lensmanden
.Han var en vederstyggelig Digter –
Peer Gynt
En Digter –
Lensmand
.Ja alt som var stærkt og stort,
˹det digted han opp.˺
bildte han sig ind
at han havde gjort –
men undsky{d}ld,
˹Ven˺
Mand
, jeg har andre Pligter –
Peer Gynt
Og hvor er han nu den mærkelige Mand –
En anden
.Han rejste som Gut till et fremmed Land –
der gik det ham galt, som en kunde tænkt –
for han blev for mange Aar siden hængt –
Peer Gynt
Hængt? See se, det var det jeg vidste;
Faksimile
legg: 26, blad: [3]v
˹Salig˺
Gamle
Peer Gynt blev sig selv till det sidste
{
<...>
}hans Liv var et Digt; Hurra for Taljen;
Landsmænd spandt den og rejste Galgen –
Farvel; og mangfoldig {
<...>
}Tak for idag,
I glade Gutter I væne Kvinder,
vil I høre en Skrøne till Vederlag –
En Gut
.Ja kan du nogen!
Peer Gynt
.Der er Intet till Hinder.
I San Fran{
z
}
cesko jeg grov efter Guld –
Hel{
<...>
}e Byne var af Virtuoser fuld –
nogle kunde spille Violin med Tæerne
andre kunde danse Tarantel paa Knæerne
en Digter var der som extemporerte
imen{
<...>
}s man
˹hans Hjerneskal trepanerte˺
en Finger eller to amputerte
Blandt de andre Virtuoser kom ogsaa Fanden
for at friste Lykken som saa mangen anden
hans Fag var ˹
det:˺ paa en skuffende G Vis
at kunne grynte som en aarsgammel Gris –
Hans Personlighed trakk, skjønt han ej var kjendt –;
Huset var fuldt og For{p<...>
}ventningen spændt;
˹Frem˺
Paa de
traadte han i Kappe med svajende Fliger –
man muss sich drappiren som Tydskeren siger
men ind under Kappen, hvad ingen vidste,
havde han forstaaet en Gris at liste.
Og nu begyndte da Præstationen,
Fanden han kneb, og Grisen gav Tonen –
Det hele blev holdt som en Fantasi
<...> G Over Grisens Tillværelse
˹bunden˺
frisk
og fri –
tillslutning en Skala som et Overblik
till Slutning et Hvin som ved Slagterens Stikk
Faksimile
legg: 26, blad: [4]r
114
hvorpaa Kunstneren bukked ærb<...> og gik. –
˹Indholdet˺
Methoden
blev af
˹Sagkynd˺
Fagmænd
drøftet og bedømt –
˹Stemningen˺
Klangfarven
baade lastet og berømt –
˹de fleste˺
nogle
fandt Foredr<...>
˹Stemmens Udtrykk˺ for tyndt –
andre fandt
˹
Dødsskrigene altfor studeret –˺
Karakteren forceret;
men alle var enige om: qva Grynt
var Præstationen yderst
<...>
outret
Se, det fik Fanden fordi han var dum
og ikke beregned sit Publikum –
(han hilser og gaar; der fa
er falder en usikker Stillhed
over Mængden.)
<...> [HIS: Nederste halvdel av bladet er skåret vekk.]
Faksimile
legg: 26, blad: [4]v
det er grejdt at Mennesket er en Løg.
Det er ikke Kofter, det er selve Kroppen
han skaller af sig till Kjærneknoppen.
Men det er det fine, at inderst derinde
er Løgens
˹saftigste˺
inderste
selv at finder
–
Nu vil jeg skalle dig, gamle Peer;
det hjælper ikke enten du
˹tuder˺
græder
eller ler;
der ligger det ytre forrevne Lag;
det var Havsnødsmanden paa Jollens Vrag;
her er Passageren; det er skralt og tyndt,
men har dog altid lidt Smag af Peer Gynt;
indenfor her er Guldgraverjeget;
Saften er væk som det engang har ejet;
og dette her<...>
Faksimile
legg: 27, blad: [1]r
27.
115
(Pindseaften. Inde paa Storskogen. Længere borte
en Hytte med Rensdyrhorn over Døren.)
en Hytte med Rensdyrhorn over Døren.)
(Peer Gynt kryber i Graneholtet.)
Peer Gynt
.Dette her er et Standpunkt. Hvor er det næste?
Alt skal en prøve og vælge det bedste.
Jeg har saa gjort, – oppe fra Cæsar
og nedover lige till Nebukadnezar.
Saa skulde jeg dog gjennem Bibelhistorien. –
Den gamle Gutten fik ty till sin Moer igjen.
Der staar jo ogsaa; af Jord est du kommen.
Hvad det gjælder i Livet, er at fylde Vommen.
Fylde den med Jordløg? Det lidet moner; –
jeg vil være listig og sætte Doner.
Her er Vand i Bækken; jeg skal ikke tørste,
og faar dog mellem Vilddyr
˹regnes˺
gjælde
for den første.
Naar jeg engang skal dø, – hvad sagtens vil ske, –
saa kryber jeg under et vindfældt Træ;
som Bamsen en Løvhoug jeg over mig kaver
og
˹risper˺
skriver
i Barken med store Bogstaver:
Her hviler Peer Gynt, den skikkelige Fyr;
Kejser over alle de andre Dyr. –
Kejser?
(ler indvendig.)
Du gamle Spaamands-Gjøg! –
Du er ikke Kejser; du er en Løg.
Faksimile
legg: 27, blad: [1]v
Nu vil jeg skalle dig, kjære min Peer!
Det hjælper ikke enten du
<...>
tuder eller beer.
(plukker Svøb for Svøb af Løgen)
Der ligger det ydre forrevne Lag;
det er Havsnødsmanden paa Jollens Vrag.
Her er Passager-Laget, skralt og tyn{t}dt, –
men har dog i Smagen en Snev af Peer Gynt.
Indenfor her har vi Guldgraver-jeget;
Saften er væk, – om det nogen har ejet.
Dette Grovskind her med den haarde Flig,
det er Pelsværksjægren ved Hudsons-Vik.
Det indenfor ligner en Krone; – ja Takk!
Det kaster vi væk uden vidre Snakk.
Her er Oldtidsgranskeren, kort men kraftig.
Og her er Profeten, færsk og saftig.
Han stinker, som skrevet staar, af Løgne,
saa en ærlig Mand kan faa Vand i Øjne.
Dette Svøbet, som rulles blødagtigt sammen, –
det er Herren, der leved i Fryd og {g}Gammen.
Det næste tykkes sygt. Det har svarte Streger; –
og svart kan ligne baade Prest og Neger.
(plukker flere paa engang)
Det var en ustyrtelig Mængde Lag!
Kommer ikke Kjærnen snart for en Dag?
(plukker hele Løgen opp.)
Nej-{g}Gud om den gjør! Till det inderste indre
er altsammen Lag, – bare mindre og mindre
Naturen er vittig!
˹
(kaster Planten fra sig.)
˺
Fanden maatte gruble!
Faksimile
legg: 27, blad: [2]r
116
Gaar en i Tanker, kan en lettvindt snuble.
Naa, jeg kan forresten ad Faren flire; –
for jeg ligger bundfast paa alle fire.
(klør sig i Nakken.)
˹Det er˺
Det er
{
{u}U
}
˹U˺
˹u˺nderligt Stell, det hele Røre!
Livet, som det kaldes, har en Ræv bag Øre.
Men kniber en till, sætter Mikkel paa Spring,
og en fanger noget andet – eller ingenting.
(han er kommen i Nærheden af Hytten, faar Øje
paa den og studser.)
Den Stuen –? Paa Moen{!}– Haa?
(gnider Øjnene.)
Det er plent
som jeg engang skulde det Byggværk kjendt. –
Rensdyrskallen, som spriker over
˹Gavlen˺
Døren
– –
En Havfrue, skabt som en Fisk fra Navlen –!
Løgn! {i}Ingen Havfrue! Nagler, Planker, –
Laas, som lukker for Nissebukktanker – –!
Solvejg
(synger til i Stuen.)
Nu er her stellet till Pinsekveld.
Kjære Gutten min langt borte{,}!
{k}Kommer Du vel
Kommer du vel?
Har du tungt at hente
{
S
}saa und dig Frist; –
jeg skal nok vente;
jeg lovte saa sidst!
Peer Gynt
(rejser sig stille og dødbleg.)
Faksimile
legg: 27, blad: [2]v
En, som har husket, – og en, som har glemt.
En, som har mistet, – og en, som har gjemt. –
O, Alvor! – Og aldrig kan det leges om!
O, Angst! – Her var mit Kejserdom!
(løber indover Skogstien.)
(Natt. Furumo. En Skogbrand har hærjet. Forkullede
Træstammer milevidt indover. Hvid Skodde hist og her over
Skogbunden.)
Træstammer milevidt indover. Hvid Skodde hist og her over
Skogbunden.)
(Peer Gynt løber over Moen.)
Peer Gynt
.Aske, Taager, Støv for Vinden,
her er nok at bygge af;
˹Stank˺
Død
og Raaddenskab for inden,
alt ihob en kalket Grav.
Digt og Drøm og dødfødt Viden
lægger Fod for Pyramiden;
over den skal Værket højne
sig med Trappetrin af Løgne.
F{
<...>
}lugt fra Alvor, Sky for Anger
–
som et {
<...>
}Skilt paa Toppen pranger,
fylder Domsbasunen med sit:
Petrus fecit, Petrus fecit,
Petrus Gyntus Cæsar fecit!
Faksimile
legg: 27, blad: [3]r
117
(lytter.)
Hvad for Graad af Barnerøster?
Graad, men halvt paa Vej till Sang. –
Og
˹for Foden˺
paa Skoen
triller Nøster –
Væk! I gjør mig Stien trang!
Nøsterne
(paa Jorden)
Vi er Tanker;
du skulde tænkt os;
Pusselanker
du skulde skjænkt os{;}!
Peer Gynt
flygtende
.Livet har jeg skjænkt till en;
det blev Fusk og skjæve Ben.
Andre
(rullende)
{t}Tillvejrs vi vilde skulde
˹Viljer˺
˹Viljer˺
˹paa Vinger og Røster˺
˹som skakende Røster;˺
i Vester og Øster, –
og her maa vi trille rulle
som G{a}raagarns-Nøster.
Peer Gynt
Nøste! Dit fordømte Drog,
spænder du for Faer din Krog?
Vissne Blade
(flyver for Vinden)
Vi er ˹et˺
Værker Løsen,
du skulde
˹stillet˺
villet
os,
se hvor Døsen
har ynkeligt pillet os,
Ormen har ædt os
i alle Bugter,
vi fik aldrig spredt os
som Krans om Frugter.
Peer Gynt
.Faafængt var dog ej jer Fødsel;
lægg jer stillt og tjen till Gjødsel.
Susning i Luften
.Vi er Sange,
du skulde sunget os,
tusende Gange
har du kuget og tvunget os;
Faksimile
legg: 27, blad: [3]v
I din Hjertegrube
har vi ligget og ventet –
vi blev aldrig hentet; –
Gift i din Strube!
Peer Gynt
.Gift i dig, dit dumme Stev;
Fik jeg Tid till
˹Vers˺
Digt
og Væv{!}?
Dugdraaber
(falder)
Vi er Taarer,
˹der ej˺
som aldrig
blev f{
<...>
}ældte; –
˹Isbrodd˺
Rimnaal, som saarer,
vi kunde ˹vi˺ smelte; –
nu sidder Brodden
i Bringen lodden –
Saaret er lukket,
vor Magt er slukket.
Peer Gynt
.
˹Takk; – jeg græd˺
Jeg har grædt
i Ronde
˹salen˺
sumpen
˹–˺
˹fik dog lige fuldt˺
lige fuldt jeg fik
paa
˹Halen˺
R<...>
{.}
˹!˺
Fygende Straa
.Vi er Værker,
du skulde øvet os;
Tvivl, som kværker,
har krøblet og
˹kløvet˺
sløvet
os, –
paa yderste Dagen
vi kommer i Flok
og melder Sagen,
saa faar Du nok!
Peer Gynt
˹Kjeltringstreger˺ De{t}Kjæltringstykker! Tør I skrive
mig tillbogs det negative? –
Aases Stemme
(langt Borte.)
Tvi for en Skydsgut!
Hu, du har væltet mig.
Faksimile
legg: 27, blad: [4]r
118
Sne faldt her nys, Gut, –
˹stygt˺
halvt
har den æltet mig,
galt har du kjørt mig,
Peer, hvor er Slottet –?
Fanden har forført dig
med Kjæppen i Kottet!
Peer Gynt
.Bedst en Stakkar væk sig skynder;
Skal en bære Fandens Synder
˹maa en snart i Bakken˺
kom en sagtens till at
segne.
De er tunge nok, ens egne
(løber indover Moen.)
(Et andet Sted paa Moen.)
Peer Gynt
.En Graver! En Graver! Hvor er de Hunde?
En Sang af brægende Klokkermunde;
Om Hatteskyggen en Sørgeflig;
Jeg har mange Døde; jeg skal følge Lig!
Tanker og Taarer, og hele Klatter,
og Værker og Viljer –! Et Flor om Hatten!
(Knappestøberen med Redskabskiste paa Ryggen og en stor
Støbeske i Haanden k{ <...> }ommer løbende.)
Støbeske i Haanden k{ <...> }ommer løbende.)
Knappestøberen
.Godt Møde, Gubbe!
Peer Gynt
.God Kveld, min Ven!
Faksimile
legg: 27, blad: [4]v
Knappestøberen
Karlen har Hastværk! Hvor skal du hen?
Peer Gynt
.Till Gravøl.
Knappest.
Ja saa? Lidt skralt jeg ser; –
med Forlov; du heder vel ikke Peer?
Peer Gynt
.Pe{r}er Gynt, som man siger.
Knappest
{
Se
}Hej, se, {d}Det kalder jeg Held!
det er nettopp Peer Gynt jeg skal hente ikveld.
Peer Gynt
.Skal du det? Hvad vil du.
Knappestøberen
Her kan du se,
jeg er Knappestøber, du skal i min Ske.
Peer Gynt
Hvad skal jeg i den?
Knappest
Du skal smeltes om.
Peer Gynt
.Smeltes{!}?
Knappest
Her er den, skuret og tom –
din Grav er gravet, din Kiste bestillt,
i Kroppen skal {o}Ormene leve gjildt;
men jeg har Ordre till uden Dvælen
paa Haandværkets Vegne at hente Sjælen –
Faksimile
legg: 28, blad: [2]r
119
Peer Gynt
.Bare udenpaa, Ven, som et Søleskvætt.
Knappest:
Nu blir vi enige. Svovelpølen
er ikke for jer, der plasked i Sølen –
Peer Gynt
.Og følgelig, Ven, kan jeg gaa, som jeg kom?
Knappest:
Nej, følgelig, Ven, skal du støbes om.
Peer Gynt
.Hvad er det for Kneb I har fundet paa
herhjemme mens jeg i Udlandet laa?
Knappest:
Skikken er gammel som Slangens Skabelse,
og beregnet paa at hindre Værdifortabelse.
Du kjender jo Haandværket, – ved vel, at tidt
kan Støbningen arte sig, rentudsagt, skidt;
stundom blir Kapperne hæmpeløse?.
Hvad gjorde saa du?
Peer Gynt
.Jeg slang Skrabet væk.
Knappest:
Ja vel; Jon Gynt havde Ord for at sløse
saalænge han aatte i Skjæppe og Sækk.
Men, ser du, Husbond er sparsom, han;
og derfor blir han en holden Mand.
Han slænger ikke væk, som rent
˹udugeligt˺
ubrugeligt
,
hvad der som Raastoff kan blive brugeligt.
Du var nu ætlet till en blinkende Knapp
paa Verdensvesten; men Hæmpen glap;
Faksimile
legg: 28, blad: [2]v
og derfor skal du i Vraggods-Kassen,
for, som det heder, at gaa over i Massen.
Peer Gynt
.Du mener da vel aldrig at faa mig gydt,
sammen med Peer og Paal, till noget nyt?
Knappest.
Jo saa {m}Minsæl mener jeg saa.
Det har vi gjort med ikke saa faa.
Paa Kongsberg gjør de det samme med Penge,
hvis Præg er slidt ved at rulle for længe.
Peer Gynt
.Men dette er jo liderligt Gnieri!
Kjære min Ven, lad mig slippe fri; –
en hæmpeløs Knapp, en blankslidt Skilling, –
hvad er det for en Mand i din Vorherres Stilling?
Knappest:
Aa, saasom og eftersom Aanden er i en,
saa har en jo altid Metalværdien.
Peer Gynt
.Nej, siger jeg! Nej! Med Tænder og Klør
gjør jeg Modstand mod dette! Alt andet før!
Knappest:
Men hvilket andet? Vær dog fornuftig; –
for Himlen er du ikke tillstrækkelig luftig –
Peer Gynt
.Jeg er nøjsom; jeg sigter ikke saa højt; –
men af Selvet slipper jeg ikke en Døjt.
Lad mig dømmes paa gammeldags Vis efter Loven!
Sætt mig en {
<...>
}Tidlang hos ham med Hoven, –
et hundrede Aar, om galt skal være,
Faksimile
legg: 28, blad: [3]r
120
se, det er noget, en sagtens kan bære;
thi Pinen er jo dog kun moralsk,
og altsaa vel ikke saa pyramidalsk;
det er en Overgang, som skrevet staar,
og som Ræven sagde; man venter; der slaar
en Forløsningens Stund; man træder tillbage,
og haaber imidlertid paa bedre Dage.
Men dette andet, – at skulle gaa opp
som et Fnug i en Uvedkommendes Kropp, –
dette Støbeske-Væsen, dette gyntske Opphør, –
det sætter min inderste Sjæl i Opprør.
Knappest:
Men kjære Peer, det trænges dog ej
for Smaating at tage saa voldsomt paa Vej.
Dig selv har du aldrig været før; –
hvad skiller det saa, om tillgavns du dør?
Peer Gynt
.Har jeg ikke været –? Jeg maa næsten le!
Peer Gynt har været noget andet, skal vi se!
Nej, Knappestøber, du dømmer iblinde.
Kunde du syne mig i Nyrerne inde
saa vilde du træffe bare Peer og Peer,
og ikke noget andet og heller ikke mer.
Knappest:
Det er ikke muligt. Her har jeg min Ordre;
se, her staar skrevet: Peer Gynt skal du fordre.
Han ha{n}r budt sin Persons Bestemmelse Trods.
I Støbeskeen med ham som mislykket Gods.
Peer Gynt
.Hvilket Vaas! Der maa menes en anden Person!
Faksimile
legg: 28, blad: [3]v
Staar der virkelig Peer? Ikke Rasmus eller Jon?
Knappest:
Dem har jeg smeltet for længe siden.
Kom saa med det gode, og spild ikke Tiden!
Peer Gynt
.Nej, om jeg gjør! Jo, det var pent,
om det viste sig imorgen, at en anden var ment.
Du faar tage dig ivare, min gode Mand!
Husk paa det Ansvar,
˹som følge kan –˺
du faar at bære –
Knappest:
Jeg har skriftligt for mig –
Peer Gynt
.Men und mig dog Frist!
Knappest:
Hvad vil du med den?
Peer Gynt
.Jeg vil faa bevist
at jeg var mig selv gjennem hele Livet; –
og derom er det jo dog vi har kivet.
Knappest:
Bevist? Med hvad?
Peer Gynt
.Med Vidner og Attester.
Knappest:
Jeg er svare rædd, de blir vraget af Mester.
Peer Gynt
.Umuligt! Forøvrigt, den Tid – den Sorg!
Kjære Mand, lad mig laane mig selv paa Borg; –
jeg ˹er˺ snart her igjen. Kun engang man fødes;
og sig selv, som en skabtes, holder en paa.
Faksimile
legg: 29, blad: [1]r
29.
121
Peer Gynt
.Se, se!
Dovregubben
.Hun gik nu for koldt Vand og Lud; –
og tænk, – nu er hun og Trond flyttet sammen.
Peer Gynt
.Hvilken Trond?
Dovregubben
.Han i Valfjeldet.
Peer Gynt
.Han? Aha;
det var ham, jeg lokked Sæterjenterne fra.
Dovregubben
.Men Dattersøn er bleven baade fed og stor,
og har voxne Børn over hele Landet –
Peer Gynt
.Ja, kjære Mand, spar de mange Ord; –
der ligger mig paa Hjerte noget ganske andet.
Jeg ønsker e{
<...>
}t Vidnesbyrd eller en Attest;
og dermed kunde Svigerfaer hjælpe mig bedst; –
jeg skal altid gjøre Udvej till en Drikkeskillig. –
Jeg er kommen i en
˹temmelig˺
noget
vanskelig Stilling –
Dovregubben
.Aa, nej; kan jeg være Prinsen till Nytte?
Saa kanske jeg faar et Skudsmaal i Bytte?
Peer Gynt
.Med Glæde. Jeg er noget i Betrykk for Kontanter,
og maa spinke og spare paa alle Kanter.
Men hør nu, hvad det gjælder. I mindes vel,
da jeg meldte mig som Frier i Ronden hin Kveld –
Faksimile
legg: 29, blad: [1]v
Dovregubben
.Bevares, Herr Prins!
Peer Gynt
Ikke dette med Prinsen!
Men nok. I vilde med Magt og Vold
kverve mit Syn med et Snitt i Lindsen,
og skabe mig om fra Peer Gynt till Trold.
Hvad gjorde jeg saa? Jeg satte mig imod, –
svor, jeg vilde staa paa min egen Fod;
jeg forsaged baade Elskov og Magt og Ære,
altsammen bare for mig selv at være.
Denne Kjendsgjerning, ser I, skal I sværge paa till Thinge –
Dovregubben
.Nej, om jeg kan!
Peer Gynt
.Hvad er det for Snakk?
Dovregubben
.Han vil da vel ikke till en Løgn mig tvinge?
Han husker da vel, han i Troldbrogen trak{;}
˹,˺ –
at han smagte paa Mjøden –
Peer Gynt
.Ja; I lokked forførende; –
men jeg satte mig bestemt imod det afgjørende.
Og nettopp det skal man kjende sin Mand paa.
Det er Slut˹t˺ningsverset det kommer an paa.
Dovregubben
.Men Slutningen, Peer, blev jo stikk imod.
Peer Gynt
.Hvad er dette for Væv?
Faksimile
legg: 29, blad: [2]r
122
Dovregubben
.Da du Ronden forlod,
saa skrev du dig bag Øret mit Valgsprogs-Mærke.
Peer Gynt
.Hvilket?
Dovregubben
.Ordet; det kløvende, stærke.
Peer Gynt
.Ordet?
Dovregubben
.Som skiller mellem Menneskenes Flok
og Troldenes: Trold, vær dig selv nok!
Peer Gynt
.
(viger et Skridt.)
Nok!
Dovregubben
.Og af alle Livsens Kræfter
har du jo siden levet derefter.
Peer Gynt
.Jeg! Peer Gynt!
Dovregubben
(græder.)
Det er utakknemmeligt!
Som Trold har du levet, men stødt holdt det hemmeligt.
Ordet, jeg lærte dig, har satt dig istand
till at svinge dig tillvejrs som en holden Mand; –
og saa kommer du her og kaster paa Nakken
af mig og af Ordet, du skylder hele Takken.
Peer Gynt
.
Nok! Et Bergtrold! En Egoist!
Faksimile
legg: 29, blad: [2]v
Dette her maa være Sludder; det er ganske visst!
Dovregubben
(trækker frem en Bundt gamle Blade.)
Du mener nok ikke, vi holder Aviser?
Ho Vent; her skal du se med rødt paa sort
hvor «Bloksbergs-Posten» dig lover og priser;
og det samme har «Hækkefeldts Tidende» gjort
alt fra den Sommer du rejste bort.
Vil du læse dem, Peer? Du kan gjerne faa Lov.
Her staar noget med Underskrift:
˹«Hingstehov»˺
Hestehov
.
Og her: «Om det troldeligt-Nationale».
Skribenten drager den Sandhed frem,
at det lidet {
<...>
}kommer an paa Horn og Hale,
bare en forresten af Huden har en Rem.
«Vort nok», saa slutter han, «gier Troldets Stempel
till Manden»; – og saa nævner han dig, som Exempel.
Peer Gynt
.Et Bergtrold? Jeg?
Dovregubben
.Ja, den Sagen er klar.
Peer Gynt
.Kunde ligesaa gjerne blevet, hvor jeg var?
Kunde siddet i Ronden i h hyggelig Ro?
Spart Slid og Møje og mange Par Sko?
Peer Gynt – et Trold? Det er Væv! Det er Snakk!
Farvel! Der har du en Skilling till Tobak.
Dovregubben
.Nej, snille Prins Peer!
Do
{v}Peer Gynt
.Slipp! Du er gal,
Faksimile
legg: 30, blad: [1]r
{2}30.
123
eller gaar i Barndom. Søg et Hospital!
Dovregubben
.Aa, det er nettopp det, som jeg søger.
Men Dattersøns Afkom, som jeg før har sagt,
har fa{
<...>
}aet her i Landet slig svare Magt;
og de siger, jeg bare er till i Bøger.
Det heder jo, værst er ens egne Frænder;
og jeg, Stakkar, faar føle, det Ord er sandt.
Det er haardt at gjælde for Digt og Tant –
Peer Gynt
.Kjære Mand, der er flere, det Uheld hænder.
Dovregubben
.Og vi selv har slettingen
˹Hjælpe˺
Fattig
kasse,
ingen Spareskillingsgris eller
˹Fattig˺
Kirke
blok;
i Ronden vilde sligt jo heller ikke passe.
Peer Gynt
.
˹Nej,˺
˹
der gjaldt˺
Der gjælder
dette Fandens: vær dig selv nok!
Dovregubben
.Aa, Prinsen kan da ikke klage paa Ordet.
Og hvis han paa en eller anden Boug –
Peer Gynt
.Min Mand, du er rent paa det gale Sporet;
jeg staar selv, som man siger, paa en nøgen Houg –
Dovregubben
.Det er da ikke muligt˹?˺
˹Er˺
at
Prinsen er Fant?
Peer Gynt
.Tillbunds. Mit prinselige Jeg staar i Pant.
Og det er jer Skyld, – I forbandede Trolde!
Der ser man, hvad daarligt Selskab kan volde.
Faksimile
legg: 30, blad: [1]v
Dovregubben
.Der dratted da Haabet af Pinden ned igjen!
Ja, saa blir det bedst, jeg till Byen mig fægter –
Peer Gynt
.Hvad vil du der?
Dovregubben
.Jeg vil gaa till Komedien.
De søger i Bladet nationale Subjekter –
Peer Gynt
.
˹Lykke paa Rejsen, og hils fra mig˺
God Lykke, Gubbe, og vel derned
!
Kan jeg rive mig løs,
˹gaar jeg samme Vej.˺
saa kommer jeg med.
Vi skal spille sammen, med Kroner af Straa.
En Kejser og en Konge med Hale paa!
Jeg skriver ˹paa˺ en Farce, baade gal og grundig;
den skal heder «Sic transit gloria mundi».
(løber bortover Vejen; Dovregubben raaber efter ham.)
(Ved en Korsvej.)
Peer Gynt
.Nu gjælder det, Peer, som det aldrig har gjældt!
Dette rondiske nok, det har Dommen fældt.
Skuden er Vrag; en faar flyde paa Stumperne.
Alt andet; kun ikke mellem Vraggods-Klumperne!
Knappestøberen
.Naa da, Peer Gynt, hvor er saa Attesten?
Peer Gynt
.
˹Har vi˺
Er
Korsvejen her? Det var snart bestillt!
Faksimile
legg: 30, blad: [2]r
124
Knappest:
Jeg kan se paa dit Ansigt, s{
<...>
}om paa et Skilt,
hvad Seddelen siger, før jeg har læst den.
Peer Gynt
.Jeg blev kjed af det Rend; en kan gaa sig vild –
Knappest:
Ja; og desuden, hvad fører det till?
Peer Gynt
.Sandt nok; paa Skogen ved Nattetid –
Knappest:
Der trasker ˹dog˺ en Gamling
<...>
. Skal vi kalde ham hid{ –}?
Peer Gynt
.Nej; lad ham gaa. Han er drukken, kjære!
Knappest:
Men kanske han kunde –
Peer Gynt
.Hyss; nej, – lad være!
Knappest:
Ja, taer vi saa fatt?
Peer Gynt
.Et Spørgsmaal blot.
Hvad er det: at være sig selv, igrunden?
Knappest:
Et underligt Spørgsmaal, især i Munden
paa en Mand,
˹der˺
som
nylig –
Peer Gynt
.Svar kort og godt.
Knappest:
At være sig selv, er sig selv at døde;
men paa dig er
˹sagtens˺
nok
den Forklaring spildt;
og derfor, lad det kaldes overalt at møde
Faksimile
legg: 30, blad: [2]v
med Mesters Tanke till Udhængsskilt.
Peer Gynt
.Men
˹den som˺
˹en˺
naar jeg
nu aldrig at vide fik, –
hvad
˹Mester˺
Tanken
har
˹ment˺
været
med en? ham?
Knappest.
Det skal
˹en˺
du
˹han˺ ane.
Peer Gynt
.Men hvor ofte slaar ikke Anelser Klikk;
og saa
˹gaar man ad undas˺
staar en ruineret
midt paa sin Bane.
Knappest.
Tillvisse, Peer Gynt; i Anelsens Mangel
har Fyren med Hoven sin bedste Angel.
Peer Gynt
.Dette
˹her˺
er
er en yderlig filtret {a}Affære.
Hør, jeg g{ie}jør Slipp
˹Afkald˺ paa, mig selv at være;
det tør kanske falde svært at faa det bevist;
jeg betragter den Del af Sagen som forlist.
Men nylig, da jeg vandred her ensom paa Moen,
følte jeg et Trykk af Samvittigheds-Skoen;
jeg sagde till mig selv, du er dog en Synder –
Knappest:
Nu lader det jo som du forfra begynder –
Peer Gynt
.Aldeles ikke; jeg mener en stor;
ikke blot i Gjerning, men i Lyster og Ord;
i Udlandet har jeg levet forbistret –
Knappest:
Kan være; men maatte jeg faa se Registret?
Peer Gynt
.Ja und mig blot Frist; jeg vil søge Presten
og skrifte i en Fart og bringe Dig Attesten –
Faksimile
legg: 30, blad: [3]r
125
Knappest.
Ja bringer du den, saa er det jo klart
at du bliver for Støbeske-Historien spart.
Men Ordren, Peer –
Peer Gynt
.Papiret er gammelt;
der var engang jeg levej saa slappt og vammelt –
det hidrører visst for et ældre Datum;
der var engang jeg leved saa slappt og vammelt,
og spilled Profet og trode paa Fatum –
˹
ja, faar jeg saa prøve?
˺
Knapestøb
Knappest.
Men –
Peer Gynt
.
Kjære’ smille!
Knappest.
Igrunden har jeg ikke stort at bestille –
Peer Gynt
.Kjære, snille,
du har dog vist ikke stort at bestille;
her i Distriktet er jo Luften saa gjæv,
den lægger till Befolkningens Alder en Alen; –
husk paa hvad Justedals-Presten skrev:
«det er skjeldent at
˹nogen˺
Menneskene
døer her i Dalen.»
Knappest:
Till næste Korsvej; m{
<...>
}en saa ikke længer.
Peer Gynt
.En Prest, om jeg saa skal gribe ham med Tænger!
(han løber.)
Faksimile
legg: 30, blad: [3]v
(Lyngbakke. Vejen løber langsefter Højdedraget.)
Peer Gynt
.Den tør være nyttig till mange Ting,
sa’e Esben, han tog opp en Skjæreving.
Hvem skulde tænkt at ens Syndegjæld,
skulde fri en af Klemmen den sidste Kveld?
Naa, Sagen blir rigtig nok lige fuldt {
<...>
}kilden;
for det bærer igrunden fra Asken i Ilden; –
men der er jo et Ord, som har Hævdens Daab, –
ders siges: saalænge der er Liv, er der Haab.
(En mager Person i højt oppkiltret Prestekjole og med
et Fuglefængernætt over Skuldren løber langsefter Bakken.)
et Fuglefængernætt over Skuldren løber langsefter Bakken.)
Peer Gynt
.Hvem der? En Prest med et Fuglegarn!
Hej, hopp! Jeg er Lykkens Kjælebarn!
God Aften, Her{
<...>
}
r Pastor!
˹Stien˺
Vejen
er fæl –
Den magre
.Ja visst; men hvad gjør man ikke for en Sjæl.
Peer Gynt
.Aha, der er en, som skal himle?
Den magre
.Nej;
jeg haaber han er paa en anden Vej.
Peer Gynt
.Herr Pastor, faar jeg slaa Følge et Stykke?
Den magre
.Rett gjerne; Selskab er efter mit Tykke.
Faksimile
legg: 30, blad: [4]r
126
Peer Gynt
.Jeg har noget paa Hjerte –
Den magre
.Heraus! Lægg an!
Peer Gynt
.De ser her for dem en skikkelig Mand;
Statens Lov har jeg redelig holdt;
har aldrig siddet i Jern og Bolt;
dog stundom taber man Fodefæste
og snubler –
Den magre
.Ak ja, det hænder de {
<...>
}bedste –
Peer Gynt
.Se, disse Smaating –
Den magre
.Kun Smaating?
Peer Gynt
.Ja;
Synder en Gros har jeg holdt mig ifra –
Den magre
.Ja, kjære Mand, lad mig saa i Ro;
jeg er ikke den, De synes at tro. –
De ser paa mine Fingre; hvad finder De ved {D}dem?
Peer Gynt
.Et mærkelig udviklet Neglesystem.
Den magre
.Og nu da? De skotter mod Foden ned?
Peer Gynt
.E{n}r ˹den˺
˹Hoven naturlig?˺
naturlig Hov.
Faksimile
legg: 30, blad: [4]v
Den magre
.Det smigrer jeg mig med.
Peer Gynt
(letter paa Hatten)
Jeg skulde svoret paa De var en Prest; –
og saa har jeg den Ære –. Naa, bedst er bedst;
staar Salsdøren aaben, – sky Kjøkkenvejen;
kan du træffe Kongen, – gaa udenom Lakejen.
Den magre
.Et Haandtrykk! De synes mig fordomsfri;
naa Kjære; hvad kan jeg saa tjene Dem i.
Ja, {d}De maa ikke bede mig om
˹Magt˺
Penge
eller
˹Penge˺
Magt
;
sligt
˹sligt˺ kan jeg ikke skaffe om jeg vilde mig hænge; –
De kan ikke tro hvilken Flauhed i Forrettningen;
Det
˹er gaaet˺
kan ikk
saa rent tillagters med Omsættningen
ingen Tillgang paa Sjæle; kun i Ny og Næ
en enkelt –
Peer Gynt
.Har Slægten saa mærkeligt forbedret sig.
Den magre
.
{
<...>
}Nej tvertimod; den ha{m}r skammeligt fornedret sig;
de fleste kommer i en Støbeske.
Peer Gynt
.Naa ja, den
˹Ske˺
Ting
har jeg hørt lidt om; –
og det var egentlig
˹i den Anledning˺
derfor
, jeg kom.
Hør, var det
˹altfor˺
egen
ubeskedent
Den magre
.Tal frit.
Peer Gynt
Hvis det ikke var ubeskedent,
saa ønsked jeg gjerne –
Faksimile
legg: 31, blad: [1]r
31..
127
Den magre
.Et
˹Tillflugtssted?˺
Tillhold? –
Hvad?
Peer Gynt
.De har gjættet min Bøn forinden jeg bad.
Affæren gaar, som De siger, vredent;
og kanske {d}De derfor ikke taer det saa nøje.
Den mager
Men, kjære –
Peer Gynt
.Mine Fordringer er ikke høje –
nogen Løn er egentlig ingen Nødvendighed;
en venlig Omgang efter Sted og {o}Omstændighed –
Den magre
.Varmt Værelse –
Peer Gynt
Ikke for varmt; – og helst
Adgang till at gaa igjen frank og frelst{;}
˹,˺ –
Rett till, som man siger, at træde tillbage,
naar der byder sig en Lejlighed till bedre Dage.
Den magre
.Min kjære Ven, det gjør mig sandelig ondt;
men De kan ikke tro hvilken Mængde Suplikker
af
˹lignende˺
samme
Indhold mig Godtfolk skikker
naar de skal bort fra sin jordiske Dont.
Peer Gynt
.Men naar jeg betænker min forrige Vandel,
saa er jeg en adgangsberettiget Mand –
Den magre
.Det var jo kun Smaating –
Peer Gynt
.I en viss Forstand;
Faksimile
legg: 31, blad: [1]v
dog, nu kommer jeg ihug, jeg drev Negerhandel.
Den {M}magre
.Der er dem, som drev Handel med Tanker og Sind,
men gjorde det vaaset, og slap altsaa ikke ind.
Peer Gynt
.Jeg har skikket ˹nogle˺ Bramafigurer till Kina.
Den magre
.Atter Bedemandsstil; sligt gjør vi kun {g}Grin a{’}f;
der er Folk, som skikker ud
˹fælere˺
værre
Figurer
˹i forskjellige˺
over Jorden i
Kunster og Literaturer –
de maa {
<...>
}dog staa udenfor –
Peer Gynt
.Ja, men ved
de hvad, – jeg har gaaet og spillet Profet!
Den magre
.I Udlandet? Humbug. Den flestes Seen
ins Blaue slutter i Støbeskeen.
Har De ikke andet at støtte Dem till,
saa kan jeg ikke
˹huse˺
hjælpe
Dem, saa gjerne jeg vil.
Peer Gynt
Jo, hør nu – i Havsnød – jeg sad paa et Hvælv –
og der staar jo: den druknende griber efter Sivet –
endvidre staar der; man er nærmest sig selv –
og saa skilte jeg halvvejs en Kokk ved Livet.
Den magre
.Jeg var tillfreds, De en Kokkepige
havde halvvejs skilt ved noget andet tillige.
Hvad er dette her for en Halvvejs-Snak,
med Respekt at sige? Hv{
<...>
}em, mener De, gider
ødsle det dyre Brændsel, i Tider,
som disse, {paa}for saadens indholdsløst Rakk.
Faksimile
legg: 31, blad: [2]r
128
Ja, bliv ikke vred; Deres Synder gjaldt Skosen;
og undskyld, jeg taler saa rent ud af Posen –
Hør, kjære Ven, slaa ud den Tand,
og gjør Dem fortrolig med
˹Støbeske-Tanken fortrolig,˺
Tanken om Skeen;
Hvad vandt De, om jeg skaffed Dem Kost og Bolig!
Tænk
˹efter˺
{d}Dem
; De er en {F}fornuftig Mand;
ja, Mindet beholdt de
n; den Satts er sand;
men {B}Udsigten over Erindringens Land
blev baade for Hjerte og for {f}Forstand
hvad Svensken kalder «bra litet rolig».
De har intet hverken till at hyle eller smile over,
intet till at juble eller fortvivle over,
intet som kan gjøre Dem kold eller hed, –
bare saadant noget till at ærgres ved.
Peer Gynt
.Der staar skrevet: det er ikke grejdt at forstaa,
hvor Skoen trykker, naar en ikke har den paa.
Den magre
.Det er sandt; jeg har, den og den være Lov,
kun for en umage Støvle Behov.
Men det var heldigt jeg nævnte Støvler;
det minder mig om at jeg maa afsted;
jeg skal hente en Steg, som jeg haaber er fed;
det er nok ikke værd jeg staar her og vrøvler –
Peer Gynt
.Og turde man spørge, hvad Synde-Foer
har mæsket den Karl?
Den magre
.Saa vidt jeg tror
har han været sig selv om Natten som om Dagen;
og det er igrunden dog Hovedsagen.
Faksimile
legg: 31, blad: [2]v
Peer Gynt
.Sig selv? Sogner
˹det Slags˺
saadanne
Folk under Dem?
Den magre
.Som man taer det; Porten staar ialfald paa Klem.
Husk paa; man kan være paa to Slags Vis
sig selv, – være Vrangen eller Retten af Kjolen. –
De ved, man har nylig fundet paa i Paris
at tage Portræter ved Hjælp af Solen.
Enten kan man direkte Billeder give,
eller ogsaa de saakaldt negative;
De sidste faar omvendt Lys og {s}Skygge,
og synes for almindelige Øjne stygge;
men Ligheden {
<...>
}hviler dog ogsaa i dem,
og det gjælder ˹ikke andet˺ end at faa den frem.
Har nu en Sjæl sig fotograferet
i sit Levnets Førsel ad negativ Vej;
saa {
k
}blir ikke Pladen derfor kasseret,
man skikker den ganske simpelt till mig.
Jeg taer den da for mig till fortsatt {
b
}Behandling,
og ved passende Midler g sker en Forvandling,
jeg damper, jeg
˹dypper˺
fugter
, jeg brænder jeg renser
med Svovl og
˹med lignende˺
andre
Ingrediense{n}r,
till Billedet kommer, som Pladen skulde give;
nemlig det,
˹der˺
som
kaldes, det positive.
Men har man, som De, visket halvt sig ud,
saa nytter hverken Svovl eller Kali-Lud.
Peer Gynt
.Altsaa
˹till˺
hos
{d}Dem
˹kan˺
man
man komme som en Ravn
˹og˺
for at
gaa som en Rype? Tør jeg spørge, hvad Navn
staar der under det negative Kontrafej,
som De nu skal føre over paa positiv Vej?
Faksimile
legg: 31, blad: [3]r
129
Den magre
.Der staar nok Pe{er}ter Gynt?
Peer Gynt
.Pe{er}ter Gynt? Ja saa?
Er
˹Herr˺
Peer
Gynt sig selv?
Den magre
.Ja, det bander han paa.
Peer Gynt
.
˹Naa, troværdig er han˺
En lykkelig Mand
den samme ˹Herr˺ Pe{er}ter!
Den magre
.De kjender ham kanske?
Peer Gynt
.Aa
˹ja, som det he{r}der;˺
ikke mer
end man kjender ˹jo˺ saa mange –
Den magre
.Min Tid er knapp;
hvor saa De ham sidst –˹?˺
Peer Gynt
.Det var nede paa Kap.
Den magre
.Di buona speranza?
Peer Gynt
.Ja, men derfra sejler
han nok med det første, hvis jeg ikke fejler.
Den magre
.Saa maa jeg derned paa staaende Fod; –
gid jeg nu bare betids ham fanger.
{K}Det Kapland, det Kapland var mig altid imod;
der skal findes nogle slemme Missionærer fra
˹Stavanger˺
Stavanger
.
(han løber.)
Faksimile
legg: 31, blad: [3]v
Peer Gynt
.Den dumme
er
Hund! Der sætter han paa Sprang
med Tungen af Halsen. – Jo, Næsen blir lang; –
Det var mig en Fryd at narre det Asen;
Slig Karl gjør sig {
<...>
}kostbar og spiller Basen;
han har rigtig noget at gjøre sig bred af;
Haandværke{
n
}t skal han nok ikke bli fed af;
snart ryger
<...>
han af Pinden med hele Stasen. –
Hm, jeg sidder heller ikke fast i Sadle{r}n;
jeg er udstødt, kan man sige, af Selvejer-Adlen.
Saa usigelig fattig kan en Sjæl da gaa
tillbage till intet i det taagede graa.
Du dejlige Jord, vær ikke vred,
at jeg tramped dit Græs till ingen Nytte;
Du dejlige Sol, du har
˹sløset˺
ødslet
med
dine lysende Stænk i en folketom Hytte –,
der sad ingen derinde at varme og stemme;
Ejeren, siger de, var aldrig hjemme.
Dejlige Sol og dejlige Jord,
I var dumme at I bar og lyste for min Moer;
2. ↕
det er dyrte at bøde med Livet for sin Fødsel;1. ↕
Aande{r}n er karrig og Naturen ødsel.Jeg vil oppad, højt, paa den bratteste Tinde;
jeg vil endnu engang se Solen rinde –
stirre mig trætt paa det lovede Land, –
se at faa Snedyngen over mig kavet –
de kan skrive derover: her er Ingen begravet, –
og bagefter – siden – faar {
<...>
}det gaa som det kan –
Knappestøberen
.God Morgen, Peer Gynt; hvor er Synderegistret?
Faksimile
legg: 31, blad: [4]r
130
Peer Gynt
Mener du ikke jeg har hujet og plistre{d}t
alt hvad jeg aarked{ –}?
Knappestøberen
Og ingen du traf?
Peer Gynt
.Ingen, uden en rejsende Fotograf.
Kom, naar du vil –
Knappestøberen
.Ja, Fristen er ude –
Peer Gynt
Alting er ude;
Peer Gynt
.Hvad er det, som skinner?
Knappest:
Bare Lys i en Stue?
Peer Gynt
.Hvad er det for Sus –
Knappest:
Bare Sang af en Kvinde
Peer Gynt
Ja der, der finder
jeg Synderegistret –
Knappestøb
Beskikk {
<...>
}dit Hus –
(Taagen letter; de staar ved Hytten.)
Peer Gynt
.Beskikke mit Hus? Der er det – Gaa –
Pakk dig; var Skeen saa stor som en Kiste –
du kan tro, den rummed ikke mig og min Liste –
Knappest.
Den tredje Korsvej faar du huske paa –
(gaar.)
Faksimile
legg: 31, blad: [4]v
Peer Gynt
.
(gaar nærmere)
Atter og fram det er lige langt;
ud og ind, det er lige trangt –
(standser)
Nej, som en ˹vild˺
stor uendelig Klage
er det at gaa ind, gaa hjem og tillbage –
(gaar nærmere men standser)
Gaa
{u}Udenom sa’e Bøjgen. – Nej, denne Gang
tvers igjennem, var Stien aldrig saa trang!
(han løber mod Huset; i det samme kommer Solvejg ud i Døren
kirkeklædt og med Salmebog i Klædet, en Stav i Haanden,
hun staar rank og mild.)
Peer Gynt
(kaster sig ned { <...> }paa Dørstokken)
Har du Ord for en Synder, saa tal dem ud!
Solvejg
.Der er han! Der er han! Lovet være Gud!
(famler efter ham.)
Peer Gynt
.Skrig ud, hvor syndigt jeg har mig forbrudt!
Solvejg
.Intet {–}har du syndet, min eneste Gut!
Knappest.
(bag Huset)
Registret – Peer?
Peer Gynt
Klag ud min Brøde!
Solvejg
.Livet har du gjort mig till en dejlig Sang;
Velsignet være du, at du kom en gang;
Faksimile
legg: 32, blad: [1]r
32.
131
velsignet, velsignet vort Pinsemorgens-Møde!
Peer Gynt
.Saa er jeg forta{
<...>
}bt!
Solvejg
(sætter sig ned hos ham)
Der er en, som raader!
Peer Gynt
.
(ler.)
Fortabt! Medmindre du kan gjætte Gaader!
Solvejg
.Nævn dem.
Peer Gynt
.Nævn dem? Hejsan! Ja visst!
Kan du sige hvor Peer Gynt har været siden sidst?
Solvejg
.Været?
Peer Gynt
.Med Bestemmelsens Mærke paa sin Pande; –
været, som han sprang
˹i˺
af
Guds Tanke frem;
kan du sige mig det? Hvis ikke maa jeg hjem,
gaa under i de taagede Lande!
Solvejg
(smiler.)
O,
˹den Gaaden er˺
det er jo saa
lett –
Peer Gynt
Saa sig, hvad du ved!
hvor var jeg som mig selv, som den
˹hele˺
klare
, den sande;
hvor var jeg med Guds Stempel paa min Pande?
Solvejg
.I min Tro, i mit Haab og i min Kjærlighed.
Faksimile
legg: 32, blad: [1]v
Peer Gynt
.
(studser tillbage.)
Hvad siger du –? Ti! {d}Det er gjøglende Ord!
Till Gutten derinde er selv du Moer!
Solvejg
.Det er jeg; ja; {
<...>
}men hvem er din Fader?
Det er han, som for Moderens Bøn forlader.
Peer Gynt
(et Skjær af Lys gaar over ham; han skriger)
Min Moder, min Hustru, uskyldig Kvinde!
O, gjem mig og hold mig derinde.
(han klynger sig fast till hendes Skjød; lang Stillhed)
Solvejg
(synger sagte.)
Sov du, eneste Gutten min;
jeg skal vugge dig, jeg skal vaage.
Sov og drøm dig i Himlen ind;
jeg skal skjærme mod Sol og Vind,
Værge dig mod
˹Styggt˺
Ildt
fra Koll og Tind,
vifte dig fra Panden Ræddslens Taage.
Sov du dyreste Gutten min;
jeg skal vuge dig, jeg skal vaage.
Knappestøberens Stemme
(bag Huset.)
Vi træffes paa sidste Korsvejen, Peer; –
og saa faar vi se, om –; jeg siger ikke mer.
Solvejg
(synger højere i Soloppgangen)
Jeg skal vugge dig, jeg skal vaage.
Sov
˹og drøm˺
du, sov
du, Gutten min!
